| Freja Bøgh Lassen | Journalist | |
|
|
| Nyhedsoverblikket handler i dag om, at en højtstående Hamas-leder mandag blev bekræftet dræbt i israelsk luftangreb. Derudover skal Folketinget tirsdag behandle en ny motorvej, der ved bebyggelse ifølge kritikere vil ødelægge en fredelig oase med 100.000 besøgende. Danmark skal huse en af verdens kraftigste supercomputere. Computeren kan være banebrydende inden for forskning. Til slut sætter nyt notat tal på, hvor mange kræftpatienter i Region Midtjylland der stadig venter længere, end de burde på at få deres behandling. | |
nullFoto: -/Ritzau Scanpix |
| Højtstående Hamas-leder bekræftes dræbt i israelsk luftangreb | |
| Mandag aften bekræfter Det Hvide Hus ifølge nyhedsbureauet AFP, at en højtstående leder i den palæstinensiske militantgruppe Hamas er slået ihjel. Det drejer sig om, Marwan Issa, som besad den tredjeøverste post i Hamas. | |
| 9. og 10. marts bombede Israels militær et mål i Gaza, hvor man formodede, at Marwan Issa opholdt sig. Det har Israels militær tidligere oplyst. Men det har været uklart, hvorvidt Hamas-lederen faktisk blev dræbt i angrebet tilbage i begyndelsen af marts. | |
| Det israelske militær indledte derfor en undersøgelse, der skulle afdække, om Marwan Issa var død. Hvilket de nu bekræfter. Hamas-lederen har tidligere fået tilnavnet Skyggemanden for sin evne til at holde sig skjult. Han skulle ifølge det israelske militær have været med til at planlægge angrebet 7. oktober. Billedet ovenfor er fra den 18. marts. Et israelsk bombeangreb i Gaza. Politiken følger situationen i Mellemøsten i vores liveblog, og du kan følge med her. | |
nullFoto: Morten Langkilde/Morten Langkilde |
| Ny motorvej ødelægger fredelig oase med 100.000 besøgende | |
| Motorvejen vil tage ti år at bygge, og 36.200 biler vil herefter dagligt drøne hen over øen Egholm. Egholm er i dag et yndet udflugtsmål med 100.000 turister, der tager en kort færgetur fra udkanten af Aalborg for at nyde Limfjordens ro. En meningsmåling fra 2019 viser, at hovedparten af de lokale borgere foretrækker at udvide den eksisterende motorvej frem for at bygge en ny. | |
| Hovedparten af den samfundsøkonomiske gevinst ved nye veje, herunder Egholm-motorvejen, beregnes ved at sætte en pris på den tidsgevinst, som bilisterne opnår. »Man må vægte natur og miljø højere«, siger Ivan Lund Pedersen, som arbejder med trafik i miljøorganisationen Noah. | |
nullFoto: Gregers Tycho/Gregers Tycho |
| Danmark skal huse en af verdens kraftigste supercomputere | |
| Det skriver Novo Nordisk Fonden. De har sammen med Danmarks Eksport- og Investeringsfond (Eifo) indgået et samarbejde med den amerikanske chipgigant Nvidia om at bringe computeren, som de kalder en AI-supercomputer, til Danmark. Computeren kan være banebrydende for videnskabelig forskning, herunder sundhed. | |
| Administrerende direktør i fonden Mads Krogsgaard Thomsen siger, at udvikling af ny medicin, diagnosticering og behandling af sygdomme blandt andet er områder, hvor computeren kan bruges. »Banebrydende videnskabelige opdagelser er baseret på data, og AI har nu givet os en hidtil uset mulighed til at sætte skub i forskningen inden for såvel menneskers som planetens sundhed«, siger han. | |
nullFoto: Anders Holst Pedersen |
| Notat sætter tal på, hvor mange kræftpatienter der nu venter længere, end de burde | |
| Kræftskandalen, hvor det kom frem, at et stort antal patienter ventede for længe på deres behandling på Mave- og Tarmkirurgiske afdeling på Aarhus Universitetshospital, rullede i medierne for et år siden. Nu skriver Jyllands Posten, at ventetiden er blevet kortere afdelingen, men at den ifølge et notat fortsat har flest overskridelser af kræftventetiderne i Region Midtjylland. | |
| »Notatet viser samtidig, at afdelingen i de sidste tre måneder af 2023 stod for godt halvdelen af samtlige målte overskridelser af kræftventetiderne i hele Region Midtjylland«, skriver Jyllands Posten. Det drejer sig om patienter, der venter længere på operation end de maksimalt 14 dage, som loven fastslår. | |
| Ifølge Jyllands Posten oplevede seks patienter overskridelser af den maksimale ventetid de første to måneder af 2024. Ifølge Region Midtjylland skyldes overskridelserne primært mangel på sengepladser og manglende operationskapacitet. | |
Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| Svigt af udsatte børn i København: »En giftig blanding af manglende sikkerhed, tryghed og faglighed« | |
| »Børn helt ned til 12 år, som ofte er særdeles sårbare, misbrugende eller i risiko for at havne i alvorlig kriminalitet, er blevet placeret i samfundets varetægt for at hjælpe dem trygt videre i livet. Og det er en opgave, som døgninstitutionen Fensmarkgade løser særdeles godt, må man forstå på Københavns Kommunes hjemmeside«. Men »aktindsigter i tilsynsrapporter, whistleblowerhenvendelser, samtaler med tidligere medarbejdere og forældre til anbragte børn samt interne dokumenter fra institutionen, som Politiken og Kommunen.dk har gennemgået, viser, at der har været enorme interne problemer på institutionen«. Læs mere her. | |
Noah er en af de unge, der medvirker i dokumentaren 'Alene hjemme på nettet'.Foto: Dr |
| Det er ikke nødvendigt for børn at have skærme og mobiltelefoner, så hvorfor give dem det? | |
| »Vantro. Forvirring. Usikkerhed. Ubehag. Distancerede små smil, der viser, at man ikke forstår, hvad det er, de faktisk har været vidner til. Det er den type følelser, der kan aflæses på ansigterne af de børn, som er interviewet i DR’s dokumentar ’Alene hjemme på nettet’, der udkom i denne uge. Og når man ser på børnenes ansigter, bliver man selv slået af samme vantro, forvirring, usikkerhed, mens man forsøger at finde mening i, at forældre i den vestlige verden i så mange år har tilladt deres kæreste børn uovervåget adgang til så farlige steder, som sociale medier kan være. Og man tænker over de konsekvenser, som vi endnu ikke kender det fulde omfang af«, sådan skriver Politikens chefredaktør Amalie Kestler i denne klumme. | |
| Carl-Christian Okking er 15 år gammel, da han flytter fra sin familie på Sjælland for at spille elitefodbold i Esbjerg. | |
| Han har ikke lyst til at være her, for han er træt af at leve et liv, der kun handler om hans præstationer som fodboldspiller. | |
| | | Folketingets Præsidium inviterer til debatmøde om situationen i Ukraine to år efter Ruslands invasion kl. 09. | | | Retten i Næstved holder 9:30 et såkaldt forberedende retsmøde forud for straffesagen, hvor en mand er tiltalt for at have dræbt Emilie Meng i Korsør og for andre forbrydelser. | | | Verdens Metrologiske Organisation (WMO) udgiver den årlige rapport om den globale klimatilstand. Rapporten vil beskrive de temperaturrekorder, som blev målt i 2023, og de generelle klimaforandringer, som er blevet observeret. | | | Vejen mod præsidentvalget i USA 5. november fortsætter i dag med primærvalg hos både Republikanerne og Demokraterne i følgende stater: Arizona, Florida, Illinois, Kansas og Ohio. |
| |
nullFoto: Mette Dreyer/POLITIKEN |
| Putin har sikret sig seks år mere ved magten. | |
|