‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
15. MARTS 2024
 
Anne Emilie Hansen
Journalist
 
  Godmorgen og velkommen til ugens sidste morgennyhedsbrev.  
  Denne morgen, hvor præsidentvalget i Rusland er skudt i gang, handler det om regeringens længe ventede CO2-afgift, om koraner, der ikke bliver brændt af, om mulig ukrainsk indtrængen i to russiske regioner – og endelig om de seks unge mænd, som er sigtet i sagen om fældede træer ved Sorø. Velkommen til.  
Skorstenen i Aarhus-forstaden Lisbjerg, som forsyningsselskabet Kredsløb gerne ville rense CO2 ud af røgen fra. Men det bliver umuligt, hvis selskabet skal betale afgift for CO2'en, selv om den ikke bliver udledt.Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
Skorstenen i Aarhus-forstaden Lisbjerg, som forsyningsselskabet Kredsløb gerne ville rense CO2 ud af røgen fra. Men det bliver umuligt, hvis selskabet skal betale afgift for CO2'en, selv om den ikke bliver udledt.Foto: Kim Haugaard/Ritzau Scanpix
  »Skammeligt, ærgerligt og en smule uanstændigt«: Fjernvarmen skal betale afgift af CO2, den ikke udleder  
  »Det er helt vanvittigt«, lød reaktionen fra Jannick Buhl, som er områdechef i brancheforeningen Dansk Fjernvarme.  
  Han troede først, at det var en fejl, men den er god nok: Selv om fjernvarmeværker ikke sender drivhusgas direkte ud i vores fælles atmosfære, skal de alligevel betale en CO2-afgift.  
  Regeringen lægger nemlig op til, at fjernvarmeværker og affaldsforbrændinger skal betale en halv CO2-afgift, selv om de lagrer drivhusgassen i undergrunden. Afgiften står i et lovforslag, som Skatteministeriet har haft i høring, og som efter planen skal fremsættes i Folketinget i april.  
  Dansk Fjernvarme har forsøgt at protestere, men indtil videre uden held. Skatteministeriet har ikke svaret på Politikens spørgsmål, men sendt en kort kommentar fra skatteminister Jeppe Bruus (S). Han kalder ikke CO2-afgiften for ’vanvittig’, men derimod »helt central« og »ser frem til at dykke ned i de mange gode input« fra høringen.  
 
Liste ikon   Hovedrolle: Danmark satser 37 milliarder på at lagre CO2 dybt under havbunden – men ingen har endnu fået det til at virke
Liste ikon   Hovedpine: To ud af eksperternes tre forslag svigter »historisk« aftale om landbrug
 
Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer
  ’Nålestiksoperationen’ virker. Offentlige koranafbrændinger er stort set fortid  
  Fra affaldsafbrænding til koranafbrænding – eller manglen på samme. 7. december sidste år vedtog Folketinget at indføre bestemmelsen om ’utilbørlig behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund’ i straffeloven. Og den bestemmelse, som af justitsminister Peter Hummelgaard blev defineret som en ’nålestiksoperation’, ser ud til at virke. Det skriver Kristeligt Dagblad.  
  Politiet blev mellem den 21. juli og 12. december sidste år underrettet om intet mindre end 554 demonstrationer med bog- og flagafbrændinger. Siden bestemmelsen trådte i kraft den 14. december, er politiet blevet varslet om fem af sådanne demonstrationer. Det viser tal fra Rigspolitiet, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i.  
  Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller konstaterer, at loven faktisk ser ud til at virke som den varslede nålestiksoperation:  
  »Jeg forestiller mig heller ikke, at der er det helt store mørketal, hvor folk gør det uden på forhånd at underrette politiet, for der er tale om, at det skal foregå på et offentligt sted, før det er ulovligt«, siger han til Kristeligt Dagblad.  
 
Liste ikon   Religionsfrihed: Sverige får ikke kritik for koranafbrændinger i FN-rapport
Liste ikon   Ytringsfrihed: Hummelgaard skærer igennem i flagballade: »Det er vigtigt, at vi i Danmark har en særstilling for Dannebrog«
 
Ukraine beskriver Belgorod og Kursk som krigszoner. .Foto: Handout/Ritzau Scanpix
Ukraine beskriver Belgorod og Kursk som krigszoner. .Foto: Handout/Ritzau Scanpix
  Russiske grænseregioner beskrives nu som krigszoner  
  I det sydvestlige Rusland, på grænsen til Ukraine, ligger regionerne Belgorod og Kursk, og de kan nu bedst beskrives som ’aktive kampzoner’, som talspersonen for Ukraines militære efterretningstjeneste Andrij Jusov torsdag gjorde. Årsagen til områdernes nye status er en række af regeringskritiske, væbnede gruppers indtrængen og militære aktioner, som tre ukrainskbaserede grupper hævder at stå bag.  
  »Der er tale om russiske indbyggere, der, som de selv udtrykker det, ikke ser andre muligheder for at forsvare deres civile rettigheder mod Putins regime«, udtaler talspersonen Jusov med henvisning til den russiske præsident, Vladimir Putin.  
  Indbyggerne i de to regioner er nu blevet bedt af de ukrainske grupperinger om at evakuere deres hjem.  
  Putin har sagt, at angrebene er et forsøg på at skabe uro i forbindelse med det forestående præsidentvalg i Rusland. Han ventes at vinde valget stort. Valget bliver afholdt fra fredag til søndag både i Rusland og i fem ukrainske regioner, som Rusland hævder at have annekteret.  
 
Liste ikon   Valg(t): »Landet befinder sig i en tilstand af rædsel«: Tre politiske nikkedukker skal udfordre Putin
Liste ikon   Besluttet: Politiken mener: Putin vælger at kule de folkekære ned
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Dommer løslader seks unge mænd i drabssag om fældet træ  
  De seks unge mænd, som er sigtet for drab i sagen om et fældet træ ved Sorø, blev torsdag aften løsladt. Mændene er alle i alderen 19-21 år, og de er blevet løsladt, da en dommer ved Retten i Næstved ikke finder begrundet mistanke om drab – derimod er der dog begrundet mistanke om uagtsomt manddrab.  
  De seks personer er af politiet sigtet for drab på Parnasvej. Her landede et fældet træ oven på en personbil natten til onsdag. En 55-årig bilist afgik ved døden. De er samtidig sigtet for fareforvoldelse nær Havrebjerg ved Slagelse, der ligger cirka 20 kilometer fra Parnasvej.  
  Her var et træ sent tirsdag aften blevet fældet med en motorsav, men ingen kom til skade. Træet ved Parnasvej, som dræbte den 55-årige, var også blevet fældet med en motorsav, og derfor mener politiet, at der var tale om en bevidst handling. Under særligt skærpende omstændigheder kan man straffes med fængsel i op til ti år ved tilfælde af uagtsomt manddrab.  
 
Liste ikon   Grundlovsforhøret: Bilist døde, da træ væltede ud på vejen: Seks unge mænd nægter sig skyldige i manddrab
Liste ikon   Sigtelsen: Unge mænd sigtes for drab i sag om bilist dræbt af fældet træ i Sorø
 
  God weekend, når du kommer dertil!  
   
  Det bedste fra Politiken  
Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump danser efter at have talt ved National Rifle Association's Presidential Forum i Harrisburg, Pennsylvania .Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix
Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump danser efter at have talt ved National Rifle Association's Presidential Forum i Harrisburg, Pennsylvania .Foto: Matt Rourke/Ritzau Scanpix
  Trump kan være på vej til politisk nederlag: »Der er mange unge børn på TikTok, som vil gå amok uden det«  
  170 millioner amerikanere trykker hver dag ind på appen TikTok og lader sig underholde og fodre af korte og længere videoer, bestemt af en algoritme. Alligevel vedtog et stort flertal i Repræsentanternes Hus onsdag et lovforslag, som vil give appens kinesiske moderselskab fem måneder til at sælge TikTok. Hvis det ikke sker, betyder lovforslaget, at det ville være ulovligt at gøre TikToks app tilgængelig til at blive downloadet i USA.  
  Inden det kommer så vidt, skal lovforslaget dog vedtages i Senatet, som er det andet af Kongressens to kamre. Det er ikke givet, at det bliver det. Men hvis forslaget vedtages også her, sidder USA’s præsident, Joe Biden, klar med kuglepennen til at skrive loven under.  
  »Regeringen vil fratage 170 millioner amerikanere deres forfatningssikrede ret til frit at udtrykke sig«, skriver TikTok i en pressemeddelelse. Da Trump var præsident, støttede han, at TikTok skulle forbydes. Men det gør han ikke længere. »Der er mange børn og unge på TikTok, som vil gå amok uden«, sagde han. Måske ekspræsidenten også vil gå amok uden.  
I Danmark passer togenes højde ikke sammen med perronernes, så kommer man i kørestol, kræver det ekstra hjælp. .Foto: Jacob Ehrbahn
I Danmark passer togenes højde ikke sammen med perronernes, så kommer man i kørestol, kræver det ekstra hjælp. .Foto: Jacob Ehrbahn
  »Hvad min mand ikke har fået af mærkelige kommentarer: »Hvor er det flot, hvor er det smukt, at du er sammen med hende«  
  ’Verdens bedste by’, bliver København udråbt igen og igen, men for hvem? Øjensynligt ikke for byens kørestolsbrugere og andre gangbesværede, som i denne tid får spalteplads i Politiken til at beskrive, hvordan hovedstaden opleves for dem gennem artikelserien, som du kan finde her.  
  Heri kan du blandt andet høre Ditte Guldbrand, som sidder i kørestol grundet muskelsvind, fortælle om den fysiske modstand, hun møder rundt omkring i København. Både i busser og tog, og i byens kulturtilbud. Men udover de fysiske forhindringer møder hun også uvidenhed fra de mennesker, hun støder på. Blandt andet i form af ekspedienter, som kun taler henvendt til hendes mand, eller som roser manden for at ’være sammen med en som hende’.  
Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Ritzau Scanpix
Foto: Ibraheem Abu Mustafa/Ritzau Scanpix
  Du lytter til Politiken: Katastrofechef: »Lige nu er der ikke noget håb for børnene i Gaza«  
  Der bor en million børn midt i krigen i Gaza. Børn, der har mistet et hjem, nogle har mistet forældre, nogle har mistet arme eller ben – andre har mistet livet. I dette afsnit af Du lytter til Politiken fortæller Røde Kors’ katastrofechef, Bjarke Skaaning, om børnene i Gaza. For i en situation, hvor pressen ikke er til stede i Gaza, er han en af de få, der faktisk kan.  
  Bjarke Skaaning fortæller også om sine daglige samtaler med de Røde Kors-medarbejdere, der bor inde i Gaza. Det er samtaler, siger han, hvor det ikke længere giver mening at spørge, hvordan det egentlig går. For det gør det ikke.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   I dag drager statsminister Mette Frederiksen i selskab med EU-Kommissionens Ursula von der Leyen til Grønland. Her skal de mødes med formanden for Grønlands regering, Naalakkersuisut, Múte Bourup Egede og indvie Europa-Kommissionens nye kontor i Grønland.
Liste ikon   Ansøgningsfristen for kvote 2-ansøgere er i dag klokken 12.00. Fristen gælder for ansøgere til videregående uddannelser, som ønsker at blive vurderet på andet end blot gymnasialt karaktergennemsnit eller har et andet adgangsgrundlag end en gymnasial eksamen og uddannelser.
Liste ikon   Den Lille Kulturnat for børn mellem 2-5 år og 6-12 år finder sted mellem 16.00 og 20.00. Folketinget er blandt de steder, der åbner dørene, hvilket også inkluderer museer, gallerier, biblioteker, kirker, slotte og teatre.
Liste ikon   Og så er der altså præsidentvalg i Rusland, hvor Vladimir Putin søger genvalg. Ud over Putin er Vladislav Davankov, næstformand for det russiske parlament, Leonid Slutskyj, leder af det regeringsloyale, ultranationalistiske parti LDPR, og kommunistpartiets Nikolaj Kharitonov registreret som kandidater. Putin-rivalen Boris Nadezjdin har ikke fået lov at stille op.
 
   
  Dagens tegning  
  Vær beredt  
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
  Regeringen mener, at tiden er inde til at investere i det danske forsvar.  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 ’Svogereffekten’ har ramt danskerne, når de køber bil
 
 
 
2 Louise Bernburg og hendes kæreste tager i biografen som alle andre par. Men de ender ofte på hver sin række
 
 
 
3 Obersten godter sig over, at en del af de amerikanske marinesoldater aldrig har set sne: »Det udnytter vi naturligvis«
 
 
 
4 Selv de borgerlige lytter til venstrefløjens nye intellektuelle darling
 
 
 
5 Trump lider politisk nederlag: »Der er mange børn og unge på TikTok, som vil gå amok uden det«
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Kulturchef
 
Frist:­ 03/04/2024   Rudersdal Kommune Læs mere
 
  Sendelektor i dansk til Université de Caen Normandie, Frankrig
 
Frist:­ 19/04/2024   Uddannelses- og Forskningsministeriet Læs mere
 
  Direktør til Ny Carlsbergfondet
 
Frist:­ 29/03/2024   Ny Carlsbergfondet Læs mere
 
  Socialdirektør
 
Frist:­ 05/04/2025   Region Sjælland Læs mere
 
  ADMINISTRERENDE DIREKTØR
 
Frist:­ 20/03/2024   Det Danske Filminstitut Læs mere