View this email in your browser
Nyhedsbrev 23. juni 2023
Kære læser

Her kommer det sidste nyhedsbrev fra CISU inden sommerferien. Det næste kommer 2. august.

I nyhedsbrevet kan du blandt læse om nogle fantastiske resultater fra Somaliland, om efterårets kurser og om svarrunden på OpEn.

Selvom dette er det sidste nyhedsbrev inden sommerferien, stopper arbejdet ikke på sekretariatet nu. Der er stadig to uger, til vi lukker ned. Men til den tid skal man være klar på tre uger uden svar på telefon og mails.

God sommer

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

Længere svartider henover sommeren


Om to uger, fredag 7/7, går CISU på tre ugers sommerferie, hvor sekretariatet er lukket.

I den periode vil mail og telefoner ikke blive besvaret. Det har også indflydelse på svar på ansøgninger, da ansøgninger til civilsamfundspuljen ikke bliver sendt videre til bevillingssystemet før mandag 31/7. Ansøgere kan derfor først forvente svar fire uger herefter.

Tilsvarende vil ansøgninger, der modtages fra 8. juni til 9. juli, få lagt tre uger til behandlingstiden, da den normale svarfrist på fire uger falder i lukkeperioden.

Sekretariatet åbner igen 31/1, men telefonerne åbnes først dagen efter.

DERF virker også forebyggende


Nødhjælpspuljen DERF er mest kendt for akut støtte, der direkte redder liv, men den kan også aktiveres, når katastrofer truer.

Et eksempel på det, er et projekt i landsbyen Idhanka Deero-yahanka i Somaliland, hvor den danske organisation Rajo og den lokale partner Alrahman fik midler til at afbøde en krise og udbygge den lokale modstandsdygtighed.

Indtil for nylig havde det ikke regnet i tre år i området, og mange var flyttet fra landsbyen som klimaflygtninge. Gennem DERF søgte de midler til akut vandforsyning, der kunne stabilisere de tilbageværendes vilkår, og til at genoprette et reservoir, der ville være klar, når regnen kommer. På den måde ville det forebygge fremtidig tørke.

Tørken var hård, men ved hjælp af vand hentet udefra kunne man midlertidigt fylde vandforsyningen.

For nylig kom regnen så, reservoiret er fyldt op og folk er begyndt at flytte tilbage.

Billeder sendt fra området viser en kæmpe kontrast. Fire af dem er herover, og man kan se et helt galleri på linket her

Læs mere om om projektet i nyheden her.

Mød OpEn på sommerens folkemøder


I august og september kan du møde OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje på Folkemøde Møn, Kulturmødet Mors og Klimafolkemødet i Middelfart.

På OpEn-standene kan man blandet andet se film støttet af puljen i Møns biograf, bekende sine bekymringer og håb for klimaet i en Climate Confession Booth, se klimaforandringerne i Nordghana med VR, bygge sin egen drømmeby med inspiration fra unge i Kampala, Harare, Freetown og Nairobi, spille dilemmaspil om rettigheder i Østeuropa og meget, meget mere.

Se programmerne for de tre folkemøder her:

Folkemøde Møn
Kulturmødet
Klimafolkemødet
 

CISU søger ny bevillingskonsulent til oplysningspuljen


CISU søger en bevillingskonsulent til CISUs oplysningspulje, der har til formål at styrke og understøtte folkelige organisationers oplysningsaktiviteter om udviklingslande.
 
Bevillingskonsulenten foretager en faglig vurdering af ansøgninger på baggrund af puljens retningslinjer og vurderingskriterier og udarbejder en indstilling, som sendes til bevillingsudvalgsmedlemmerne, der træffer den endelige afgørelse.

Læs opslaget her

Der er ansøgningsfrist 1. august

Få Kutter Anton mellem ørerne


Få folkemødet på Bornholm var Levende Hav og CISU værter for en platform for CISUs medlemsorganisationer, der lavede ikke mindre end 21 arrangementer i løbet af de tre dage på Kutter Anton.

Mange af dem blev optaget og vil blive udgivet som podcast i løbet af sommeren.

Du kan allerede nu lytte til to folkemøde-specials på CISUs kanal 'CISU Mellem Ørerne'.

Den ene en optagelse af en medrivende monolog om livet som flygtning. Monologen er opført af Act For Life. Det andet afsnit er en præsentation af Livsberigende Kommunikations arbejde med ikke-voldelige skoler.

De ligger i de fleste podcast-afspillere og kan også afspilles direkte i en browser på cisu.dk/podcast

Kom med kommentarer til projektguide


CISU lavede for et halvt år siden ny projektguide. Den kan man finde her.

Den har nu været brugt på kurser og i rådgivninger, og til efteråret kommer et genoptryk. Derfor er der nu et vindue til at fange fejl og uklarheder.

Så hvis man har brugt guiden allerede og har kommentarer til den, kan de skrives ind på siden her

Deadline for input er søndag 20. august 2023.

38 bevillinger i anden runde af OpEn


Den anden ansøgningsrunde for OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje er nu afgjort, og alle ansøgere har fÃ¥et besked.  
 
I april 2023 kunne CISU fortælle, at der var endnu større søgning til puljens anden runde end ved første ansøgningsrunde i oktober 2022. I april 2023 havde puljen modtaget i alt 106 ansøgninger for cirka 70,2 millioner.  
 
Nu er ansøgningerne blev behandlet af bevillingsudvalget, og resultatet er, at der blev givet 38 bevillinger for i alt 17.6 millioner kroner. 24 af bevillingerne er under 200.000 kroner, mens 14 bevillinger er over.  
 
Der blev ogsÃ¥ givet 30 støtteværdige afslag for i alt 32.148.729 kroner. Det vil sige, at bevillingssystemet vurderede, at ansøgningerne levede op til alle puljens kriterier, men at der ikke var midler nok til at støtte dem. 37 ansøgninger fik afslag.  
 
- Der var virkelig mange gode ansøgninger, hvilket også er reflekteret i, at ca. 65 % af ansøgningerne blev vurderet støtteværdige, men reelt er der langt færre, der kunne få støtte til deres projekter, siger Camilla Bøgelund, rådgiver på OpEn.

Læs hele nyheden her

Efterårets kurser er nu online


Skulle man bruge noget af sommeren på at spekulere over, hvordan man bliver klogere på projektudvikling, adfærdskodeks eller brug af robotter i oplysningsarbejdet, er der nu hjælp at hente.

CISUs oversigt over kurser i efteråret 2023 er nemlig online. Man kan se dem nederst i dette nyhedsbrev, læse mere på cisu.dk/kurser eller downloade en pdf til print her.

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2021 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen pÃ¥ [email protected].


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.