View this email in your browser
Nyhedsbrev 22. november 2023
Kære læser

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

I dette nyhedsbrev kan du blandt andet læse om oversvømmelser i Somalia, om tilmelding til Folkemødet og om den nye naboskabspulje.

God læselyst og godmorgen.

Kim Jensen
Nyheder fra CISU 

DERF har åbnet for ansøgninger til Somalia, Puntland og Somaliland


Kraftig regn og efterfølgende oversvømmelser i Somalia, Puntland og Somaliland har sendt næsten en halv million mennesker på flugt. Det fik fredag 16/11 den danske nøshjælpspulje DERF til at åbne en ansøgningsrunde.

Oversvømmelserne har forvoldt betydelige skader på infrastrukturen. Sundhedsfaciliteter, skoler og sanitære forhold er mange steder ødelagt. Det øger risikoen for udbrud af vandbårne sygdomme, hvilket gør hurtig intervention afgørende for at beskytte de berørte samfund.

Der er afsat to millioner kroner til katastrofen, og de prioriterede områder er lige nu husly, fødevarer, lægehjælp, beskyttelse og rent vand. man kan søge frem til 4/12, men ansøgninger behandles løbende med bevillinger på op til en halv million kroner hver.

Læs mere om runden her

Der er desuden netop kommet en alert om situationen i Gaza. Den kan man snarest læse mere om på DERFs hjemmeside.

Tilmelding til Folkemøde 2024 er begyndt


Det kan være svært at tro det, når man kigger ud af vinduet en morgen i november, men sommeren er snart over os igen.

Sådan kan man i hvert fald får det, når man besøger folkemoedet.dk.

Der kan man nemlig allerede ansøge om en plads, og det har CISU og Levende Hav gjort, og går alt vel, vil CISUs medlemsorganisationer også i 2024 kunne bruge kutteren Anton som scene for arrangementer.

Hvordan formen på arrangementerne bliver, står endnu ikke helt klart, men man kan allerede nu melde sig på banen på cisu.dk/fm

Vil man høre eksempler fra tidligere arrangementer, kan man finde podcasten 'Folkemøde på Kutter Anton'.

Vil man blive klogere på sidste års folkemøde, kan man læse analysen om Folkemødet 2023, der netop er offentliggjort.

Man kan også allerede nu melde sig til webinar 21. februar om deltagelse på folkemødet

Oplysningspuljen genåbner efter nytår


CISUs oplysningspulje overgik for snart et år siden til kun at have løbende ansøgningsfrist, men fordelt på to vinduer. Begge vinduer for 2023 er nu udtømt, men puljen åbner op igen lige efter årsskiftet.

Det kan derfor være en idé allerede nu at tænke på puljen, hvis man har idéer til oplysningsaktiviteter til 2024.

Lige ved puljens åbning, kan man deltage i en oplysningseftermiddag om puljen, hvor såvel retningslinjer som konkrete forslag vil blive vendt.

Det foregår online 4. januar om eftermiddagen.

CISU søger Bevillingskonsulenter


CISU søger lige nu to bevillingskonsulenter til civilsamfundspuljen og en enkelt til opEn - Udenrigsministeriets pulje for oplysning og engagement.

De to stillinger til civilsamfundspuljen har frist 4. december, og opslaget findes på cisu.dk/bk-csp

Stillingen til OpEn har frist 7. januar og findes på cisu.dk/bkopen.

Retningslinjer til naboskabspulje er i høring


Retningslinjerne til Naboskabspuljen, der støtter civilsamfundsindsatser i de seks østlige naboskabslande Ukraine, Moldova, Belarus, Georgien, Armenien og Aserbajdsjan, er nu sendt i høring.

Høringsmateriale findes på siden cisu.dk/naboskab, hvor man også kan finde en formular til at indsende input.

Målet for puljen er demokratisk udvikling og et stærkt og mangfoldigt civilsamfund i landene, og giver derudover mulighed for særlige indsatser der understøtter demokratiske genopbygningsindsatser i Ukraine.
 
Sidste frist for indsendelse af høringssvar er søndag den 26. november. Lancering af  retningslinjerne bliver inden udgangen af 2023. Puljen Ã¥bner for ansøgninger den 13. marts 2024.

I anledning af puljen er der lavet en podcast-serie om puljen og civilsamfundets vilkår i Ukraine. Serien hedder 'Turen Går Til Ukraine'.
Den kan findes her på Pocket Cast, der passer til en telefon med Android-styresystemet og her på Apples Podcasts, hvis man bruger iPhone.

Den kan også afspilles i en browser på cisu.dk/naboskab eller på tjenester som Spotify.


Lær at designe et godt civilsamfundsprojekt


På kurset 'Sådan designer du et godt civilsamfundsprojekt kan ansatte og frivillige i CISUs medlemsorganisationer i løbet af en weekend få en introduktion til de første faser af projektplanlægning og -design.

Deltagerne vil på kurset
  • Analysere og vælge strategi, designe og beskrive et projekt
  • Bruge cases til at anvende forskellige redskaber i en projektcyklus
Kurset kombinerer altså teoretiske oplæg med praktisk gruppearbejde, hvor der arbejdes på en specifik case. Metodisk vil der blive fokuseret på resultatramme (Logical Framework Approach) og forandringsteori (ToC). Til casen bruger de CISUs Project Guide (2022) og den tilhørende case "Young in the City".

Læs mere og find tilmelding her

CISU deltager i #shiftthepower summit


I december mødes en stor del af udviklingsaktører, der bevidst arbejder med at styrke civilsamfundet rundt om i verden, i Colombia.
Det sker pÃ¥ det sÃ¥kaldte  #shiftthepower summit, arrangeret af blandt andet Global Fund for Community Philantropy, og ogsÃ¥ NEAR-netværket, som er med i CISUs advisory committee pÃ¥ DERF.
 
- Målet med konferencen er blandt andet at sætte skub på en reform og transformation af det internationale fundingsystem, fortæller rådgiver Anders Reimers Larsen, der sammen med forvaltningskonsulent Marie Kirketerp Frandsen deltager på CISUs vegne.

- Fra vores side, skal vi i den grad lytte til hvilke progressive tilgange, der praktiseres, og samtidig give det indblik vi har fra CISUs erfaring med at understøtte partnerskaber. Vi har forberedt et oplæg, der skal diskutere, hvordan vi fortsat kan understøtte solidariteten og aktive danske organisationer, der involverer sig i udviklingsarbejde, samtidig med at vi skal skubbe på en højere grad af lokalisering og lokalt lederskab på mange niveauer, siger han.
 
- Vi ser frem til de mange samtaler, som vi blandt andet skal omsætte til, hvordan CISU selv skal arbejde med at transformere vores støtteformer i fremtiden, samt hvordan vi kan bruge de mange inputs til at skubbe på hos for eksempel Udenrigsministeriet og lignende aktører til at arbejde endnu mere bevidst og målrettet mod en tilgang, hvor dem, det handler om, har mere at skulle have sagt, slutter Anders Reimers Larsen.

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning, til at være en del af Kooperationen og til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2023 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen pÃ¥ [email protected].


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.