View this email in your browser
Nyhedsbrev 20. september 2024
Kære læser

Her kommer endnu et nyhedsbrev fra CISU.

Som (måske) bekendt er CISU både puljeforvalter og en civilsamfundsorganisation. På det seneste har der været en del debat om, hvordan det nu hænger sammen, at man på den ene side kan være betalt af det offentlige til at løse en opgave og på den anden side være en forening med holdninger.

Jeg skal spare dig, kære læser, for mine egne holdninger, men garanterer for ytringsfriheden i dette nyhedsbrev.

Min chef, Jeef Bech, og ikke mindre end 34 medunderskrivere var heldigvis ikke nær så tilbageholdende med ordene, da de i et debatindlæg i Berlingske slog et slag for civilsamfundsorganisationers ytringsfrihed.

Skulle du ikke være abonnent på Berlingske, kan du læse mere her.

God læselyst og god weekend

Kim Jensen
 
Nyheder fra CISU 

God stemning trods bekymringer på højskoleweekend

 
I weekenden afholdt CISU for fjerde gang en højskoleweekend, og med 115 deltagere blev det med rekordstor deltagelse.
 
Forperson Torsten Malmdorf deltog hele weekenden og nød både det faglige program og samværet. Især gjorde deltagernes entusiasme et stort indtryk på ham.
 
- Det var fantastisk, så mange, der deltog i mange gode samtaler og med mærkbart godt humør på trods af det økonomiske pres, der for tiden er på udviklingsområdet, siger han.
 
- På trods af de finansielle bekymringer hos nogle var der en enorm begejstring hos alle. Det lagde jeg især mærke til, siger Torsten Malmdorf.
 
Inden selve højskolen var der bestyrelsesmøde, og det bar også præg af det økonomiske pres på puljerne og den igangværende reform af retningslinjerne til CivilSamfundspuljen. På bestyrelsesmødet diskuterede bestyrelsen udkastet og de mange input, der er kommet i høringsperioden. Med omkring 40 input, hvoraf flere har adskillige medunderskrivere, har der været en del at tage stilling til. I disse dage bliver de sidste detaljer så tilføjet et endeligt udkast, som derefter vil blive sendt til Udenrigsministeriet
 
 - Der er en imponerende interesse for at deltage konstruktivt i arbejdet, og vi skylder de mange afsendere en kæmpe tak, siger Torsten Malmdorf.
 
- Det har været et rigtigt hårdt arbejde at samle input og balancere dem op imod hinanden, og vi må konstatere, at ingen har fået det præcis, som de vil, og at alle bliver berørt, men vi kan også sige, at alle er blevet hørt og at der er taget hensyn til alle, siger han.
 
Retningslinjerne var også en del af programmet på højskoleweekenden, og gik man glip af det, kan man løbende følge med på cisu.dk/scp2024

DERF åbner for ansøgninger til nødhjælpsindsats i Syd- og Sydøstasien


Den Danske Nødhjælpspulje (DERF) har annonceret en ny ansøgningsrunde for hurtig respons til områder i Syd- og Sydøstasien, der er ramt af oversvømmelser. De ramte områder ligger i Bangladesh, Indien, Pakistan, Myanmar, Vietnam og Filippinerne.

I alt er der afsat op til 7 millioner kroner til indsatserne, og man kan søge om op til 1 million kroner.

Ansøgningerne vil blive behandlet løbende fra den 12. september 2024 indtil den 7. oktober 2024 kl. 12.00.

Læs mere her

Massiv søgning på Civilsamfundspuljen


Ved ansøgningsfristen på september-runden i Civilsamfundspuljen var der ikke mindre end 62 ansøgninger til samlet over 103 millioner kroner. Det overstiger langt de godt 24 millioner kroner, der er til rådighed i runden. Puljeleder Iben Westergaard Rasmussen fortæller, at den historisk store søgning til Udviklingsindsatser, som vi så i marts 2024, fortsætter.

- Vi har aldrig på et enkelt år set så stor søgning til Udviklingsindsatser, og det sætter støtteformen under massivt pres, siger hun.
 
I Civilsamfundspuljen får ansøgninger under en million kroner bevilling, hvis de vurderes støtteværdige, og der er midler nok i puljen, og det er især den type ansøgninger, der er kommet flere af.

Fra 2017 til 2022 blev der årligt søgt Udviklingsindsatser under en million kroner for i gennemsnit 10,5 millioner kroner, i 2023 var det 24 millioner kroner og i 2024 er det så 49 millioner kroner, der er søgt for, fordelt på de to runder.
 
- Det er en meget voldsom udvikling, som vi ikke havde forventet, og som kommer til at have stor indflydelse på puljen, siger Iben Westergaard Rasmussen.
 
I september-runden var de 37 ud af 62 ansøgninger på under en million kroner. De vil blive behandlet først i bevillingssystemet, hvorefter resterende ansøgninger vil blive vurderet, hvis der er penge tilbage i puljen. Alle ansøgere kan forvente svar 18/11.
 
Onsdag d. 11. september klokken 12:00 er der sidste ansøgningsfrist for Udviklingsindsatser (UI) under de nuværende retningslinjer for Civilsamfundspuljen.

- Vi forventer, at der bliver stor søgning til UI-runden, og vi forudser også, at der kommer rigtig mange ansøgninger under 1 million kroner, siger puljeleder Iben Westergaard Rasmussen.

I henhold til Civilsamfundspuljens retningslinjer friholdes ansøgninger under 1 million kroner fra prioritering og bevilges, hvis de findes støtteværdige. Dermed er de ikke i konkurrence med ansøgninger over 1 million kroner (Civilsamfundspuljens retningslinjer s. 32).

- Det betyder, at vi kan komme til at stå i en situation, hvor der ikke er midler nok i puljen til at kunne finansiere alle støtteværdige ansøgninger under 1 million kroner, siger Iben Westergaard Rasmussen.

I det tilfælde vil ansøgningerne blive bevilget ud fra de principper, der gælder for ansøgninger over 1 million kroner. Det betyder, at ansøgninger, der ligger i direkte forlængelse af en eksisterende bevilling, vil have forrang til bevilling.

- Det bliver gjort ud fra et ønske om at tilgodese langvarige partnerskaber. Derudover vil bevillinger med det mindste budget prioriteres først. Det gøres ud fra et ønske om at tilgodese så mange partnerskaber som muligt, siger Iben Westergaard Rasmussen.

Hvis ovenstående prioritering blandt ansøgninger under 1 million kroner bliver nødvendig på grund af knaphed på midler, vil det samtidig betyde, at der ikke kan gives nogen bevillinger over 1 million kroner i denne ansøgningsrunde.

Fra 1. januar 2025 træder de nye retningslinjer for Civilsamfundspuljen i kraft, som du kan læse mere om på CISUs hjemmeside.

Kom på kursus i fundraising


I oktober afholder CISU to kurser målrettet nye fundraisere i medlemsorganisationerne.

Det første kursus, "Introduktion til fundraising," afholdes som et webinar den 1. oktober. Det er designet til at hjælpe med at komme i gang med at skaffe nye ressourcer og giver en introduktion til virksomhedsstøtte, fondsansøgninger og indsamlingslovgivningen.
Tilmelding og information her.

Det andet kursus, "Samarbejde med danske fonde," finder sted den 26. oktober som et heldagskursus i Aarhus. Her vil fundraisingspecialist Anita Sørensen dele råd om, hvordan man effektivt søger danske fonde. Dette kursus vil give en dybere forståelse af det danske fondslandskab og hvordan man bedst præsenterer en idé og ansøgning.
Yderligere detaljer og tilmelding her

CISU søger kollega med kompetencer for offentlig forvaltning


CISU søger en forvaltningskonsulent til at håndtere forvaltningen af puljer og til at vejlede ansøgere og bevillingshavere.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, tidsbegrænset til 12 måneder med mulighed for forlængelse. Tiltrædelse ønskes senest den 1. december 2024.

Forvaltningskonsulentens opgaver omfatter:
  • Screening og forvaltning af ansøgninger og bevillinger.
  • Afholdelse af kurser og vejledning om puljestyring.
  • Gennemførelse af finansielle tilsyn i Danmark og udviklingslande.

Læs hele opslaget her

CISUs opslagstavle

PÃ¥ cisu.dk/opslagstavle findes medlemsorganisationernes digitale opslagstavle med med relevans for andre organisationer.

Det kan være pressemeddelelser, information om arrangementer eller lignende.

Lige nu kan man læse om:

På opslagstavlen kan alle medlemsorganisationer slå relevante beskeder op.
CISUs medlemsfordele
Man kan læse om fordelene ved at være medlem af CISU  her. Fordelene spænder bredt fra kapacitetsopbygning til gratis adgang til Altinget.

Man behøver ikke være medlem af CISU for at søge CISUs puljer - men det hjælper indimellem. Man kan nemlig også få rådgivning og sparring i forbindelse med ansøgninger.
Kommende arrangementer hos CISU
CISUs arrangementer er som udgangspunkt forbeholdt repræsentanter for medlemsorganisationer, men enkelte er for alle.
Oversigten findes også her
Se hele CISUs kursusoversigt her
Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2024 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til nyhedsbrevsredaktør Kim Jensen pÃ¥ [email protected].


Vores fysiske adresse er: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4x, 3, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.