View this email in your browser
Nyhedsbrev 25. februar 2020
Kære læser 

Arbejdet med den nye støttemulighed for Folkeligt Engagement er nu kommet så langt, at de første retningslinjer kan sendes i høring. Det kan du læse om i dette nyhedsbrev, hvor vi også vil minde om årets generalforsamling, der er en 25 års jubilæumsfest.

Rigtig god læsning!
Nyheder fra CISU 

Tre nomineret til initiativpris

CISUs generalforsamling den 18 april bliver i år kombineret med en 25-års jubilæumsfest med deltagere fra ind- og udland.

Den kan man tilmelde sig her.

En fast tradition er at præmiere gode initiativer, der gør en særlig indsats for at engagere danskere i udviklingssamarbejde. 

I år er Ulandssekretariatet, 100% for Børnene og Den Grønne Studenterbevægelse udvalgt som nominerede blandt de mange indstillede.

Læs de tre begrundelser her.
 

Ny støtteform sendt i høring

CISU skal forvalte en ny pulje, der skal støtte folkeligt engagement i udviklingssamarbejde, og arbejdet med puljen er nu kommet så langt, at retningslinjerne kan sendes i høring.

Puljen hører formelt under Civilsamfundspuljen og er derfor en ny støtteform, og den vil gå under navnet "Indsatser for Folkeligt Engagement". Den vil blive lanceret sammen med Civilsamfundspuljens reviderede retningslinjer i april 2020. 

På cisu.dk/hoering kan man finde både udkast til reviderede retningslinjer februar 2020, høringsmateriale om Indsatser for Folkeligt Engagement og en oversigt over de væsentligste ændringer i udkastet til de reviderede retningslinjer.

Det er naturligvis muligt at komme med høringssvar, som vedrører alle dele af retningslinjerne. Også elementer som ikke er nævnt i oversigten.

Læs mere om høringen her.

Alle har mulighed for at indgive skriftlige høringssvar frem til den 4. marts 2020 kl. 24.00.
Spørgsmål om høringen og høringssvar sendes til Maria Haahr på [email protected].

To høringsmøder - Om Civilsamfundspuljens retningslinjer og folkeligt engagement-støtteformen

Den 4. marts afholder CISU to høringsmøder. Det ene møde handler om alle de reviderede retningslinjer for Civilsamfundspuljen - herunder også den nye støtteform for folkeligt engagement -, og er primært for CISUs medlemsorganisationer. Det andet handler udelukkende om den nye støtteform for folkeligt engagement og er primært for alle andre aktører. 

Mødet for CISUs medlemsorganisationer er den 4. marts fra kl. 15.30-17.30 og er en høring om de nye retningslinjer for Civilsamfundpuljen med særligt fokus på opdateringer vedrørende nexus, bæredygtighed og den kommende støtteform for folkeligt engagement. 

Tilmelding sker her på cisu.dk/kurser.

Strategiske partnere, puljeordninger og andre interesserede er inviteret til møde den 4. marts 2020 kl. 13.00-15.00 på Vartov for at diskutere og give inputs til retningslinjerne for den nye støtteform for folkeligt engagement. 

Indholdet af mødet vil være:

  • Intro til baggrund for og formålet med ny folkeligt engagement-støtteform
  • Gennemgang af retningslinjer med fokus på til hvad og hvordan man kan søge om støtte
  • Diskussion og høringsinputs fra deltagere
  • Opsamling samt beskrivelse af den videre proces frem mod færdiggørelse af retningslinjer og åbning for ansøgninger den 27. maj

Af hensyn til planlægningen skal tilmelding til mødet foregå på [email protected].  

Tag med CISU til Folkemødet

Levende Hav og CISU – Civilsamfund i Udvikling inviterer for tredje gang CISUs medlemsorganisationer til at deltage i fejring af det levende civilsamfund på kutteren Anton, der har fået en helt central kajplads i Allinge under Folkemødet. 

Vi stiller kutterens dæk til rådighed, og CISUs medlemsorganisationer bidrager med debatter, events eller andet af en times varighed. Alt sammen noget, der gerne skal afspejle civilsamfundets mangfoldige indsatser og tilgange.

I år har vi lavet et delt dokument, hvor man kan skrive sig på, hvis man vil netværke med andre. Her er også et link til tilmeldingsskemaet.

Dokumentet finder du her 

Læs mere om CISU på Folkemødet her

Få adgang til Altinget gennem CISU

CISU har indgået en aftale med Altinget, der sikrer mindre organisationer mulighed for at give en person adgang til Altingets portaler for henholdsvis Udvikling og Civilsamfund.

Adgangen vil sikre, at også organisationer med begrænsede midler har adgang til at følge nyheder og blande sig i debatten på Altinget. 

Læs hele nyheden fra lanceringen af tilbudet her.

Forskning og civilsamfund i udviklingsprojekter

Den 11. marts fra kl. 15.00-19.00 faciliterer CISU en dialog om samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og civilsamfundsorganisationer, som arbejder med global udvikling.

Vi spørger, om samarbejdet kan bidrage til ny viden, udvikling af nye metoder og samarbejdsformer og give nyt indblik i ellers velkendte tematikker?

På seminaret vil der være tre spændende oplæg om konkrete erfaringer, som er opnået i samarbejdet mellem forskning og civilsamfund. Vi bruger oplæggene som afsæt til at diskutere, hvilke muligheder det giver forskning og civilsamfund fremadrettet at samarbejde omkring udviklingsprojekter.

Mere information og tilmelding her.

AU søger udfordringer til case competition om verdensmålene

Aarhus Universitet søger organisationer, der arbejder med problemstillinger inden for FN’s 17 bæredygtighedsmål.

Kandidatstuderende fra Afdeling for Globale Studier søger udfordringer til en case competition, der vil foregå i første halvdel af maj måned. I en case competition stræber deltagerne efter at udvikle den bedst mulige løsning på en udfordring indenfor en specifik tidsramme.
 
Organisationer, der byder ind med udfordringer, vil få lejlighed til at møde en gruppe motiverede og engagerede universitetsstuderende, der vil komme med forslag til, hvordan organisationen kan løse nogle af de udfordringer, de står over for.
 
Sådan kan man være med:
Skriv en kort præsentation af din organisation og en konkret udfordrings og send den til Terkel Rørkær Sigh uddannelseskonsulent fra Aarhus Universitet på [email protected] senest den. 24. marts 2020. Spørgsmål kan rettes til ovenstående mail eller på telefon 51377661.

Kommende kurser og arrangementer i CISU
Se hele CISUs kursusoversigt her
Arrangementer hos medlemsorganisationerne

 

Har din organisation et arrangement til kalenderen, kan du sende det til [email protected]

Bemærk: Der skal være offentlig adgang til arrangementer i kalenderen, og man skal angive, hvilken medlemsorganisation, der står bag arrangementet. 

Facebook
Instagram
Twitter
Website
Email

Copyright © 2019 CISU - Civilsamfund i Udvikling, All rights reserved. 
 

Nyhedsbrevet sendes til kontaktpersoner i CISUs medlemsforeninger og til modtagere, der har tilmeldt sig her.

Bemærk: Denne mail kan ikke besvares.

Har du kommentarer til nyhedsbrevet, kan du sende en mail til kommunikationsansvarlig Kim Jensen på [email protected] eller kommunikationsmedarbejder Camilla Bøgelund på [email protected].


Our mailing address is: 
CISU - Civilsamfund i Udvikling
Klosterport 4, 8000 Aarhus C

Ønsker du ikke at modtage disse mails? Tryk her: unsubscribe from this list.