LYDFORTÆLLING: CHRISTIAN IV PÅ DØDSLEJET


Den 28. februar 1648 døde Christian IV i sit sengekammer på Rosenborg Slot. Lyt til Rundetaarns lydfortælling om tårnets gamle bygherre, der fra sit dødsleje på sit yndlingsslot kigger ud på København, Rundetaarn og Kongens Have, mens han tænker tilbage på sit liv. Dialogen er baseret på læge og hofbotaniker Otto Sperlings erindringer og lydfortællingen er tilsat musik af hofkomponist John Dowland.
LYT HER

FOREDRAG MED JOPHIEL WIIS:
ALTINGS ENDELIGT

20. marts kl. 19
 
Hvad sker der, når stjerner dør? Hvordan fordamper sorte huller? Og ender selve tiden engang?

Historien om, hvordan universet blev til, er blevet fortalt mange gange. Men hvad ser vi egentlig, når vi kigger ind i fremtiden for vores planet, vores solsystem, for stjernerne og for lyset? Det er de store spørgsmål, som astrofysikeren Jophiel Wiis vil prøve at svare på til sæsonens sidste omgang ”Stjernekig og astronomiske samtaler”, når han tager os med på en hæsblæsende rejse ind i universets fremtid fra i dag, og indtil det hele ender. 
KØB BILLET

FOR BØRN: DEN LILLE KULTURNAT
I RUNDETAARN

15. marts kl. 16-20
 
Husk kulturpasset, når børnenes 
svar på Kulturnatten løber af stablen den 15. marts. I Rundetaarn lader vi os inspirere af Andreas Mogensen – den første dansker, der nogensinde har været i rummet. Måske bliver du den næste? I fremtiden bliver der behov for dygtige videnskabsfolk og astronauter, der kan rejse til rumstationer, til Månen og endda til Mars. Har du hvad der skal til? Træn som en astronaut i Rundetaarn under Den Lille Kulturnat og find ud af det!
LÆS MERE

MORGENDAC I RUNDETAARN:
BÆREDYGTIGHEDENS ÆSTETIK

19. marts kl. 8.15
 
Vær med, når Dansk Arkitektur Center endnu en gang lægger vejen forbi Rundetaarn med deres populære gratis morgenforedrag. Nyd en klog morgenkaffe og en spændende talk inden arbejde, når arkitekt Søren Pihlmann og Marie Laurberg, direktør for Copenhagen Contemporary, sammen vil diskutere, hvilken rolle kunsten kan spille, når vi skal vænne os til bæredygtighedens æstetik i arkitekturen.

Foredraget er gratis, men kræver tilmelding.
LÆS MERE OG TILMELD

SIDSTE CHANCE I DENNE SÆSON: BESØG OBSERVATORIET I MARTS

Tirsdage og onsdage kl. 18-21
 
I marts er det sidste gang i denne vintersæson at du kan besøge observatoriet og se Jupiter og Månen gennem det store teleskop. Månen er synlig i observatoriets åbningstid mellem den 12. og 20. marts – når vejret altså tillader det.

Sjovt nok drejer Månen lige så hurtigt om sig selv, som den drejer om Jorden, og det betyder at den altid vender den samme side mod os – du har derfor faktisk aldrig set bagsiden af Månen. Heller ikke fra Rundetaarns observatorium kan vi se den skjulte bagside, men vi kan til gengæld vise dig den flotte, arrede forside med dybe kratere, høje bjerge og den såkaldte ’Terminator’ – overgangen mellem mørke og lys på Månen. 
LÆS MERE

SEMINAR: KØN OG KUNSTHÅNDVÆRK

9. marts kl. 10-14.30
 
I forbindelse med den næste udstilling "Generation WHY", hvor nordiske designere og kunsthåndværkere bearbejder personlige og eksistentielle temaer, inviterer Rundetaarn til seminar med udstillingens kuratorer og et udvalg af de deltagende kunstnere, der arbejder med køn og krop i deres værker.

Bliv klogere på kunstnerne og deres værker i udstillingen, og få mulighed for at opleve “Generation WHY” inden den åbner for offentligheden kl. 14.30 samme dag.
LÆS MERE

KOMMENDE UDSTILLING:
GENERATION WHY

9. marts kl. 14.30 – 28. april
 
Om ganske kort tid flytter himstregimserne og dippedutterne fra fra den nuværende børneudstilling ud af Bibliotekssalen og giver plads til stærke, rørende, personlige og politiske værker fra hele 36 skandinaviske kunsthåndværkere og designere. 

Rundetaarn har en lang tradition for at udstille kunsthåndværk, kunst og design i Bibliotekssalen, og fra den 9. marts til den 28. april vil tårnets gæster kunne opleve et væld af intense værker i høj kvalitet fra en yngre generation med noget på hjerte, når "Generation WHY" rykker ind i Rundetaarn.
LÆS MERE
Instagram
Facebook
Website

Åbningstider
Oktober-marts
Alle dage kl. 10-18
Tirsdag og onsdag kl. 10-21

Kontakt
post@rundetaarn.dk


Ønsker du ikke længere at modtage disse mails? 
Opdater dine præferencer eller afmeld dig nyhedsbrevet.