Modstanden mod den foreslåede brexitaftale har været udbredt. Her ses tilhængere af den britiske udtræden af EU demonstrere foran parlamentet op til gårsdagens afstemning. Godmorgen. Måske løsriver Storbritannien sig fra EU uden at have aftaler om told og handel på plads. De britiske politikere har taget et skridt mod det såkaldte hårde brexit ved at stemme imod den aftale, premierminister Theresa May har indgået med Bruxelles. 202 folkevalgte stemte for aftalen. Men hele 432 stemte imod, skriver Politiken. En hovedanstødssten er aftalen om et midlertidig fælles toldområde, der skal sikre, at der ikke kommer nogen grænsekontrol mellem Nordirland og Irland. Men det er, frygter kritikere, en aftale, der kan ende med at blive permanent og dermed fastlåse situationen, så der ikke kommer en mere regelret handelsaftale. Med afstemningen står Europa til at få problemer med at levere varer til et marked med 63 millioner mennesker. Danmark har en samhandel med briterne, der ligger et sted mellem 15 og 20 milliarder kroner om året. »Vi skal forberede os på det værst tænkelige«, siger en repræsentant for Landbrug og Fødevarer til DR. Den 29. marts ved vi mere om, hvad der kommer til at ske. Den dag bliver - som en avis skrev det efter brexitafstemningen i juni 2016 - den britiske uafhængighedsdag. Landets dårligste betalere bor på Lolland Og dem, der hurtigst får ekspederet regningerne over i ’betalt’-bunken, er fra Allerød, skriver Politiken. Men der er en grund til forskellene: Der foregår ifølge Lollands borgmester en »ekstrem eksport« af mennesker på overførselsindkomster fra hovedstadsområdet. »Folk på overførselsindkomst har ganske enkelt ikke råd til at bo nær København«, tilføjer Holger Schou Rasmussen og peger på eksempler, hvor hovedstadskommuner har givet flyttehjælp til mennesker, der ikke har været på arbejdsmarkedet i årtier og som sendes til Lolland. Socialdemokraterne bøjer sig i spørgsmålet om udviste familier Hidtil har der været modstand mod at lade dem kunne vente sig til ophold i Danmark. De har skullet opholde sig i Udrejsecenter Sjælsmark. Men nu vil partiet lade børnefamilier, der ikke rejser hjem, slippe for at skulle opholde sig i det nordsjællandske center, skriver Jyllands-Posten. Partiet vil lempe på forholdene for de afviste, hvis flertallet i Folketinget skifter efter næste valg. Men udlændingeordfører Mattias Tesfaye frygter, at familier, der i dag rejser hjem, fremover vil blive, fordi de kan se, at andre - der har nægtet at følge påbuddet om at rejse ud - får lov at blive og slå sig ned uden for Sjælsmark. Lægerne kæmper for at få styr på tuberkulose-smitten på Sjælland. Men ikke alle, der indkaldes til kontrol for den frygtede sygdom, dukker op, skriver Berlingske. Foreløbig er der fundet 19 smittede på Haslev-egnen. En 9. klasse-elev var ramt af sygdommen og kom under behandling, mens 19 i hendes omgangskreds bar bakterierne i sig. I alt er 64 blevet kontaktet for at blive kontrolleret for smitten. Problemet er, at en del af dem ikke er dukket op til den kontrol, der skal sikre, at tuberkulosen ikke spredes yderligere. Terrorangrebet i Kenyas hovedstad er ovre Mindst 15 har mistet livet ved stormløbet mod et hotelkompleks, som den militante islamistgruppe al-Shabaab fra Somalia har taget skylden for, oplyser Ritzau. Gerningsmændene indledte angrebet med bombesprængninger uden for DusitD2-hotellet i Nairobi, inden en selvmordsbombemand detonerede sin sprængladning i lobbyen. Derefter gik bevæbnede gerningsmænd i gang med at myrde løs. I nat meddelte indenrigsminister Fred Matiang’i, at bygningerne nu alle var gennemgået i jagten på terrorister. Derfor har Sverige stået uden regering i fire måneder I over fire måneder har Sverige ikke haft nogen regering. I dag er det tredje gang, at formanden for Riksdagen skal præsentere en ny, mulig statsminister. Pilen peger på Stefan Löfven, som også var statsminister før valget. Handler det politiske kaos kun om at holde Jimmie Åkesson væk fra magten? Hør Politikens Sverige-korrespondent fortælle om det svenske valg-kaos. Denne onsdags program: | Vestre Landsret venter at afsige dom i ankesagen om to mænd, der i byretten fik 13 år for drabsforsøg under bandekrigen i Aarhus i 2017.
|
|
| Københavns Byret behandler 13.15 en sag mod en mand, der bar en kasket med bogstavet F. Det er ifølge anklageren den nu forbunde bande LTF’s nye logo.
|
|
| Regeringen fremlægger kl. 10.00 sin plan for, hvordan sundhedssystemet skal være indrettet i fremtiden.
|
| Årsdage: | For 28 år siden gik en allieret koalition med USA i spidsen ind for at befri Kuwait, som Saddam Husseins styrker havde besat for at gøre det til en provins i Irak. Under kodenavnet Operation Desert Storm bombarderede man Iraks luftforsvar, inden man gik efter kommunikationssystemer, våbenfabrikker og vigtige broer og veje. Det tog få dage at indtage Kuwait, inden man fortsatte ind i Irak og tilføjede Husseins militær alvorlige nederlag. Den 28. februar blev der våbenhvile. Saddam Hussein blev ikke afsat. Det kom senere med den anden Irakkrig.
|
|
| For 40 år siden flygtede shahen af Iran, Muhammad Reza Pahlavi, fra sit land efter omfattende demonstrationer mod hans styre med voldsom undertrykkelse af oppositionen, betydelig korruption og med en vestliggørelse, nogle fandt anstødelig i forhold til islam. Han rejste via Egypten, Marokko, Bahama-øerne og Mexico til USA, inden han returnerede til Egypten og fik asyl. Hjemme overtog den fundamentalistiske ayatollah Khomenei magten og indførte et såkaldt præstestyre, der siden har holdt landet i et jerngreb.
|
|
| For 50 år siden tog en ung student en beslutning, der gjorde omverdenen opmærksom på tjekkoslovakkernes modstand mod den sovjetiske besættelse af landet. Jan Palach satte ild til sig selv på Wenzelspladsen i Prag på et tidspunkt, hvor Foråret i Prag - Alexander Dubceks forsøg på at skabe en kommunisme med et menneskeligt ansigt - blev undertrykt med stor voldsomhed af Warszavapagten. Palachs død gjorde ham til et symbol for kampen mod undertrykkelsen. 20 år senere udløste årsdagen store demonstrationer, der endte med kommunistregimets fald.
|
| |
|
|