PRESSEMEDDELELSE / 10. JANUAR 2018 /


PRESSEFOTOS

KUNST UD I BYEN OG IND PÅ STATIONEN

Ny kunstsatellit på Aalborg Banegård: S1 Kunsthal NORD

I sommer indtog Kunsthal NORD Aalborg med hele 15 hvide ’kunsthaller’, der blev placeret på centrale steder i byen under Aalborg Festivals. Det blev særdeles positivt modtaget og med en ny minikunsthal på Aalborg Banegård rykker vi endnu en gang kunsten ud til folket i det offentlige rum. Denne gang permanent og med skiftende udstillinger af danske og internationale kunstnere i 2018.

Første værk er en approprieret ready made produceret af det københavnske kunstnerkollektiv Sydhavn Station, hvis store gruppeudstilling Station to Station netop er åbnet i Kunsthal NORD i Nordkraft.
 
S1 Kunsthal NORD er måske ikke en af de største udstillingssteder, men vi glæder os til at vise kunst for de over to millioner mennesker, der årligt passerer Aalborg Banegård, siger Henrik Broch-Lips, leder af Kunsthal NORD og initiativtager til den nye kunsthal.

Den nye mini kunsthal på den travle station midt i Aalborg er dermed ikke blot tænkt som reklame, men som endnu et initiativ i bestræbelserne på at få samtidskunsten ud til alle:

Vi har i flere år tænkt langt ud af vore postindustrielle, rå rammer i Nordkraft og har blandt andet lavet store borgerinvolverende og samskabende kunstprojekter med yngre, eksperimenterende kunstnere så forskellige steder som på Mors og i Ålborg Øst. Og nu senest midt i Aalborg med inspirerende udstillinger i femten ’white cubes’ krydret med performances, kunstsaloner og guidede ture, fortæller Henrik Broch-Lips.
 
Målet med S1 Kunsthal NORD er at skabe særlige kunstneriske oplevelser i det offentlige rum og vække forundring, imens folk venter. Lige nu bliver der arbejdet på at invitere nogle af landets bedste og mest eksperimenterende kunstnere til at prøve kræfter med den fire kubikmeter store ’kunsthal’.

Vi har fået mange positive tilbagemeldinger fra kunstnere, der synes, at idéen er sjov og meget overskuelig. Vi arbejder lige nu på det kommende program og går efter gode professionelle kunstnere, der kan arbejde skulpturelt og udnytte rummets muligheder, siger Henrik Broch-Lips, kunsthistoriker og leder af Kunsthal NORD.


For yderligere info og/eller billeder i høj opløsning kontakt:
Henrik Broch-lips på 3199 4126 eller henrik.broch-lips@aalborg.dk
Kommunikationsmedarbejder Caspar Tylak på 3199 4129 eller caspar.tylak@aalborg.dk

Link til pressefotos
Info om udstillingen Station to Station

Åbningstider:
tirsdag - søndag: 11:00 - 17:00  
onsdag: 11:00 - 19:00

 


Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · 9000 Aalborg · Tlf: 9982 4125 ·info@kunsthalnord.dk  · www.kunsthalnord.dk ·  







This email was sent to newsletter@newslettercollector.com
why did I get this?    unsubscribe from this list    update subscription preferences
Kunsthal Nord · Kjellerups Torv 5, 2. sal · Aalborg 9000 · Denmark

Email Marketing Powered by MailChimp