| Marcus Rubin | Kronikredaktør | |
|
|
| Måtte du leve i interessante tider, lyder den berømte kinesiske forbandelse, og det kan man roligt sige, at vi har gjort i Danmark den seneste uges tid. | |
| Mest markant - i al fald for dem af os, der bor i København - med den tragiske brand på Børsen tirsdag. Meget mere voldsomt og historisk bliver det ikke, og efter kommunen torsdag eftermiddag også gav Nordisk Film tilladelse til at rive Palads biografen ned, kan man roligt regne med, at debatten om kulturarven kommer til at rulle i de kommende uger og måneder. | |
| For skal man virkelig bruge en milliard eller mere (og ærligt, bliver den slags ikke ALTID dyrere end planlagt?) på at genopbygge en gammel børs? Og var Børsen egentlig overhovedet noget at være stolt af? Det synes vi her på Politiken, der ser frem til en fest, når Dragespiret atter rejses på den fornemme plads, men lad os nu se hvordan det hele ender. | |
| Og selv om Palads-bygningen er små tre århundreder yngre, ligger noget mere ydmygt ved Vesterport Station og Poul Gernes farvelade-udsmykning nok efter manges mening er ældet lidt mindre med ynde end Børsens renæssance-æstetik, er det dog et omdrejningspunkt i byens arkitektur. Og hånden på hjertet er Palads nok et sted, som flere har været og tilbragt en del mere tid i end i Christian IVs fornemme Børsbygning. | |
| Men evigt ejes kun det tabte, som bekendt, så mon ikke København også kommer videre og måske endda bliver en endnu bedre og smukkere by på den anden side af ombygningerne? | |
| I det lidt større billede er det jo trods alt blot mindre mellemregninger og en påmindelse om, hvor ufatteligt fredeligt vi lever herhjemme. | |
| Er man i tvivl, er det altid nyttigt at kaste et blik mod Mellemøsten, hvor alle holder vejret og venter på, hvad Israel finder på at gøre mod Iran efter præstestyrets drone- og missilangreb sidste uge. Vi herinde opfordrer ikke overraskende til moderation, men lytter de mon i Tel Aviv og Teheran? Israel er allerede så småt gået i gang. | |
| På den anden side af Atlanten er straffesagen mod Donald Trump gået i gang i New York. Jeg genså forleden klippet af Trump, da han i 2015 til almen moro annoncerede sit kandidatur som USA’s præsident, og det er næsten uforståeligt, at det orange menneske atter har kurs mod Det Hvide Hus. | |
| Var da han kørte ned af rulletrappen, og sagde, at han stillede op virkelig det øjeblik, hvor USA og hele verdenshistorien tog en afgørende drejning? | |
| Og hvad så med Melania, hende havde jeg nærmest glemt eksistensen af, indtil jeg så klippet. Trumps ægteskab og familie - og hele personlige liv - er så utroligt svært at få greb om. Betyder nogen af disse mennesker reelt noget for Donald, eller handler det hele bare om ham selv? Frank Bruni fra New York Times har skrevet en tankevækkende klumme om det her. | |
| Det hele er noget rod, og imens kan vi bruge tiden på at kritisere hinanden og ikke mindst de unge, der ikke laver nok og er alt for optagede at dem selv og deres fritid. Det gjorde den tidligere leder af Enigma-museet Jane Mylenberg i et interview, og siden har debatten raset. | |
| Arbejdsmarkedskommentator Lawand Hiwa Namo mindede om, at ikke ret mange ligger på dødslejet og ærgrer sig over ikke at have været til flere brainstormingsmøder. | |
| Andreas Kønig så debatten som et snedigt Machiavellisk greb til at holde gang i generationsdebatten og fjerne fokus fra at kæmpe mod de virkelige magthavere, mens Oliver Kløvedal Reich påpegede det tankevækkende i, at Mylenberg havde fået sin åbenbaring på en Michelin-restaurant. | |
| Og så videre og så videre. Selv om jeg generationsmæssigt er mere i retning af Mylenberg, har jeg igen og igen skrevet om, at man skal tage den med ro i arbejdslivet og altid springe over, hvor gærdet er lavest. Alt andet er jo dybt åndssvagt. | |
| Men nu er tiden kommet til et eksperiment. | |
| For mange år siden læste jeg om et herligt forsøg, hvor man – jeg kan ikke huske hvem – lagde checks på 100 dollars (ja, dengang og forbløffende længe var checks superalmindelige i USA) ind i slutningen af meget lange, sværtlæste bøger. Tænk Ulysses, Karl Marx, Piketty – den slags mursten, som mange siger, de har læst, men en del færre nok er kommet hele vejen igennem. Til sidst tjekkede de, hvor mange der egentligt fandt og indløste checken. | |
| Nu vi er i slutningen af nyhedsbrevet, vil jeg gerne lave et tilsvarende forsøg. Vi har desværre ikke penge at tilbyde. Selv om det måske ikke ser sådan ud, når man ser koncernens pengekasse eller lønningerne til bestyrelsen og topdirektionen, skal man vende og dreje hver bøjet femøre hernede i maskinrummet på redaktionen. | |
| Men er du nået hertil, vil jeg tilbyde både et personligt svar og et tip til et helt særlig genialt site. Et site, som jeg lover, at du – eller De som de ville sige ovre på Weekendavisen – vil komme til at bruge meget fornøjelig og opbyggelig tid på. | |
| Så bevis, at du er kommet i bund med læsningen, og skriv en mail til mig på marcus.rubin@pol.dk. Så svarer jeg. | |
| Tilbage er nu blot at sige farvel, eller alt godt, som Tøger Seidenfaden altid afsluttede sine mails med, næsten uanset hvor skidt verden og Politiken – og hans eget helbred – i øvrigt havde det. | |
|