‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
27. JUNI 2024
 
Rose Marie Ulveman
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om, at borgerne selv skal opkræve skatter og afgifter hos hinanden, og at en general i Bolivia er anholdt efter et forsøg på et militærkup. Det skal også handle om kostskolen Herlufsholm, der stævner en styrelse – og om Forsvaret, der skal spare 100 millioner på uddannelse og militærøvelser.  
null
null
  Borgerne skal selv opkræve skatter og affaldsafgifter hos hinanden  
  Pia og Michael Panse solgte for et halvt år siden det hus i en lille landsby tæt ved Hårlev på Stevns, som de havde boet i siden 2011, for at flytte i lejlighed i Ørestad. De nye ejere overtog huset 1. februar. Handlen blev afsluttet i god ro og orden. Det kom derfor som lidt af en overraskelse for familien Panse, da de i sidste uge modtog en opkrævning fra Stevns Kommune på 2.142 kroner for afhentning af affald, brug af genbrugsstation og rottebekæmpelse i andet halvår 2024.  
  »Vi var overbevist om, at der var tale om en fejl«, siger Michael Panse:  
  »Vi skrev venligt til kommunen, at de havde begået en fejl, for vi boede der jo slet ikke mere. Men de skrev tilbage, at det var os, der tog fejl. Der var sket en lovændring, og det betyder, at vi skal betale for at få tømt affald og for rottebekæmpelse, selv om det er nogle andre, der bor i huset«.  
  Michael Panse forklarer, at den venlige medarbejder i Stevns Kommune var enig i, at »det var helt vanvittigt«, men hun kunne ikke ændre på det. I stedet bad hun familien om selv at kontakte den nye ejer og bede om at få pengene.  
  »Hvis vi ikke selv betaler, ryger sagen til Gældsstyrelsen, og så kan man trække beløbet i vores løn«.  
  Politiken har undersøgt sagen og fundet frem til, at der er tale om endnu et udslag af det nye boligskattesystem, som trådte i kraft 1. januar i år. Og det er ikke det eneste eksempel, hvor de offentlige myndigheder beder borgerne om at beregne og afregne skatter og afgifter med tidligere ejere eller naboer.  
 
Liste ikon   »Det giver ikke nogen mening«: Skatteminister lægger sig fladt ned i sag om kolonihaver
Liste ikon   »Man er gået meget stille med dørene«: Grundejere skal beskattes af fællesarealer
 
Foto: Aizar Raldes/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Aizar Raldes/AFP/Ritzau Scanpix
  Militærkup mislykkedes i Bolivia: General anholdt  
  I går aftes gik et kupforsøg i gang i Bolivia. Det sagde landets præsident Luis Acre i en tv-transmitteret tale sent onsdag aften dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters. Han var ifølge AFP omgivet af sine ministre inde på præsidentpaladset.  
  »Vi kan ikke tillade, at kupforsøg endnu en gang koster bolivianske liv«, lød det fra Arce ifølge AFP.  
  Arce har tidligere onsdag fordømt »irregulær mobilisering« af militærenheder i hovedstaden La Paz. Tungt bevæbnede soldater og pansrede køretøjer samlede sig ifølge Reuters på den centrale plads Plaza Murillo i byen, viser videoer delt på sociale medier.  
  Et pansret køretøj skulle ifølge nyhedsbureauet være trængt ind i præsidentpaladset i byen, mens soldater fulgte efter. Sent i går aftes beskyldte Bolivias tidligere præsident Evo Morales general Juan Jose Zuniga for at planlægge et kup.  
  General Juan José Zuniaga er natten til torsdag dansk tid blevet anholdt af politiet. Det skriver DR.  
  På vej ind i præsidentpaladset sagde Zuniga til en lokal tv-station, at de »tre chefer for de væbnede styrker er kommet for at vise vores utilfredshed«.  
  »Der vil komme et nyt ministerkabinet, tingene vil helt sikkert ændre sig, men vores land kan ikke fortsætte sådan her længere«, sagde han ifølge Reuters.  
  Men nu er generalen altså anholdt.  
 
Liste ikon   Læs også: En bølge af brutalitet spreder sig i Latinamerika, og én særlig gruppering står bag
Liste ikon   Læs også:68 personer anholdt i Ecuador efter forsøg på at overtage et hospital
 
null
null
  Herlufsholm går i rette med tilsyns »voldsomme sanktioner« – og sagsøger staten  
  Onsdag aften kom et frem, at kost-, grund- og gymnasieskolen Herlufsholm stævner Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som hører under Børne- og Undervisningsministeriet. Det sker efter, at styrelsen krævede 27 millioner tilbagebetalt som en sanktion efter afsløringer om grov mobning, vold og krænkelser på skolen. De 27 millioner er halvdelen af statens årlige tilskud til Herlufsholm. Det skriver Berlingske.  
  Styrelsen mente ikke, at skolen har levet op til det såkaldte krav om »frihed og folkestyre«, som blandt andet handler om at leve med respekt for menneskerettigheder og ligestilling. Men det mener Herlufsholm ikke er et juridisk grundlag for at fratage dem millioner i statsstøtte.  
  Professor ved Syddansk Universitet Frederik Waage har læst stævningen, og overfor Berlingske kalder han det »forståeligt«, at Herlufsholm ønsker at få prøvet proportionaliteten i beslutningen fra styrelsen, som »var meget indgribende«.  
  I november blev der foretaget en uvildig advokatundersøgelse på skolen, som styrelsen mente gav »anledning til alvorlig bekymring for elevkulturen og elevtrivslen på skolen«. Styrelsen har tidligere beskrevet, at en elev fik hænder og fødder bundet og trukket ind under en bruser, hvorefter der blev delt billeder af eleven med henvisning til nazisternes gaskamre. Det skriver Berlingske.  
  Læs også:Fem drenge tiltalt for vold og ulovlig tvang på Herlufsholm Kostskole  
  Læs også: Kostskolen Herlufsholm har igen fundet ny rektor  
null
null
  Midt i historisk oprustning må Forsvaret aflyse uddannelser og øvelser og sende folk hjem  
  Forsvaret har fået en ordre om at finde besparelser for minimum 100 millioner kroner, inden året er omme, og derfor bliver militærøvelser, skydetræning og uddannelser aflyst eller skåret ned. Det skriver DR.  
  Det betyder blandt andet, at alle soldater er blevet sendt hjem på to ugers tvungen afspadsering, og at Danmark har meldt afbud til flere Nato-øvelser i efteråret. Også de værnepligtige hos Den Kongelige Livgarde har fået aflyst den uddannelse, der gjorde det muligt at fortsætte og blive professionelle soldater i en kampsoldat-enhed.  
  Det har vakt stor frustration, fortæller formand for Centralforeningen af Stampersonel (CS) Jesper Korsgaard Hansen til DR:  
  »Det er uddannelse, øvelse og operativ tjeneste. Alt det, der er grunden til, at man er ansat i Forsvaret, det skærer man ned på«, siger han til DR.  
  Ifølge DR’s oplysninger har Forsvarskommandoen udsigt til et underskud på 375 millioner kroner, når året er omme. Forsvarsministeriet har tildelt 275 millioner kroner til forsvaret, men det er kommandoen selv, der skal finde 100 millioner kroner i Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet.  
  Viceforsvarschef Kenneth Pedersen har overfor DR bekræftet, at man har været for »ambitiøse«, da man lagde 2024 budgettet:  
  »Det ville selvfølgelig være meget bedre, hvis vi ikke stod i denne situation. Men vi skal også altid som ledelse kunne styre«, siger generalløjtnanten til DR.  
 
Liste ikon   Læs også: Fire måneder i trøjen
Liste ikon   Statsrevisorer kritiserer Forsvarsministeriet:Det begyndte godt, men gik galt, da hæren skulle have nye radioer
 
   
  Det bedste fra Politiken  
null
null
  De måske fortabte børn  
  Stribevis af forældre har skrevet til Politiken. De er desperate, fortvivlede og vrede. Deres vidnesbyrd afslører lange ventetider overalt, når børn med psykiske vanskeligheder har brug for hjælp. Utålmodigheden sitrer i deres mails. Men der er også enkelte glimt af håb.  
  I denne artikel fortæller journalist Anders Legarth om et bredt udsnit af de mails, han har modtaget, siden han i februar skrev artikler om den lange ventetid, som børn og unge under 18 år oplever i psykiatrien. De vidner om et system, der er helt i knæ. Og nogle børn og forældre, der bliver ramt af konsekvenserne.  
null
null
  Lønsjusk i spiontjenesten: Chefer scorede kassen, mens medarbejdere blev snydt  
  En chef i Forsvarets Efterretningstjeneste har i en periode fået dobbelt pension, så han dermed fik 11.500 kroner for meget per måned. Dertil kom, at lønkontoret også havde anvendt en for høj pensionsprocent, hvilket udløste ekstra 1.400 kroner om måneden i for stor indbetaling på chefens pensionsopsparing.  
  Det er et af en lang række kritisable forhold, som Rigsrevisionen har fundet under en kritisk gennemgang af løn- og personaleadministrationen i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Det viser Rigsrevisionens rapport fra februar i år, som Politiken har fået aktindsigt i.  
null
null
  Der er mange måder at vinde på – i Tour de France som i livet  
  Det er et kolossalt slid at være professionel cykelrytter. Uanset om man er stjerne eller vandbærer.  
  Men når årets Tour de France begynder på lørdag, lægger de færreste af os nok mærke til de sejre, der fejres i andet geled - blandt de ryttere, der lige har ført sprinterne frem til spurten, mens de selv bare udkørte triller ind over stregen som nummer 15, 20 eller 25. Så hvorfor gider de det egentlig?  
  Dagens gæst i ’Du lytter til Politiken’ er fotograf på Politiken Martin Lehmann, som for at få svar på det spørgsmål i flere måneder – med sit kamera i hånden – har fulgt den danske ’lead out’-cykelrytter Michael Mørkøvs daglige slid.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Forsvarsminister Troels Lund Poulsen er indkaldt til åbent samråd om, hvem der havde ansvaret for, at Folketinget ikke blev orienteret om problemerne på fregatten Iver Huitfeldt
Liste ikon   I Bruxelles mødes EU-landenes stats-og regeringschefer til to dages topmøde
Liste ikon   Musikfestivalen Tinderbox løber af stablen i Tusindårsskoven i Odense fra 27. til 29. juni
Liste ikon   En stor international kaffemesse ved navn World of Coffee lægger også vejen forbi Danmark i Bella Center fra 27. til 29. juni.
Liste ikon   Kong Frederik deltager i Årsdagsparade ved Den Kongelige Livgarde for at fejre Livgardens fødselsdag og overræke Kongens ur til vagtkompagniets bedste garder
Liste ikon   Forud for det amerikanske præsidentvalg til november mødes de to kandidater Joe Biden og Donald Trump til den første tv-debat på CNN
 
   
  Dagens tegning  
null
null
  Carpe diem  
  Mange danskere sparer ifølge eksperter ikke nok op til pensionen  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Verdensstjernen er et queer-ikon, men lige nu har hun et crush på en 73-årig hvid mand
 
 
 
2 Overlæge: Hvis jeg gjorde som Auken, blev jeg aldrig klogere
 
 
 
3 Tidligere lærervikarer: Vi har fået kastet sten efter os, er blevet bidt og kaldt »møgso« og »din fucking bitch«
 
 
 
4 Han har givet flere interview om stoffer end sit familieliv, og officielt spiser han ikke. Hvem er Niels Brandt egentlig?
 
 
 
5 Det var familieunderholdning i bedste sendetid. Nu skal undersøgelse granske sexistisk tone
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  GENOPSLAG: Vil du styrke det inkluderende læringsmiljø på erhvervsskoler?
 
Frist:­ 05/08/2024   Suhm Ungdomsliv - med handicap Læs mere
 
  Vicedirektør for Bygninger Københavns Universitet
 
Frist:­ 06/08/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Campusdirektør - Universitetsadministrationen, Campus Frederiksberg/City
 
Frist:­ 06/08/2024   Københavns Universitet Læs mere
 
  Skoleleder
 
Frist:­ 15/08/2024   Esrum Kost- og Friskole Læs mere
 
  Prorektor
 
Frist:­ 01/09/2024   IT-Universitetet Læs mere