| Jes Stein Pedersen | Litteraturredaktør på Politiken | |
|
|
| Her på Færøerne, hvor dette skrives, er litteraturen i forandring. Engang blev det lille riges litteratureksperter inviteret til konferencer om litteratur, nu drejer konferencerne sig ofte om ’det arktiske’. Om geopolitik, militære spændninger, råstoffer, klimakrise og stormagtspolitik. Det glæder jeg mig til at skrive om i avisen, men også om ny færøsk poesi, som på sin egen måde afspejler en ny tids globalisering. Hvem vidste, at der findes en poetisk hyldest til Britney Spears skrevet på færøsk med inspiration fra Aristoteles berømte værk ’Om sjælen’, ’De Anima’? | |
| På Færøerne bygger de løs. Det gjorde man også i Brøndby Strand i 1960érne, og det handler Birgitte Kjærs interview med Liv Duvå om. Den 37-årige forfatter er selv vokset op i betonblokkene i Brøndby Strand og boede der, til hun fyldte 18. | |
| »Blokkene er i hendes blod. På mere end én måde. I uhyggelig grad. For Vestegnen er hendes hjemstavn, det er her, hendes familie har boet i generationer. Og de år, hun har boet i blokkene, har også sat sig helt fysisk i hendes krop. For i bygningernes fuger findes en gift – polyklorerede bifenyler (pcb) – som igennem børnehave- og folkeskoleårene er sivet ind i hende. En gift, som man formoder kan skade immunforsvaret, give hudproblemer, nerveskader, koncentrationsbesvær, nedsat frugtbarhed«, hedder det i interviewet. | |
| Færøerne er fantastiske, men det er Sverige også og jeg er nødt til at spørge: Fik du læst Birgitte Kjærs interview med Sven Nordqvist? Hun opnåede noget af det mest fantastiske, jeg kan forestille mig: At møde tegneren og fortælleren bag Peddersen og Findus på hans eget smultronställe, »sådan et hemmeligt sted, hvor der vokser lækre skovjordbær, ens særlige helle. For Sven Nordqvist er det Yxlan, en lille skærgårdsø nord for Stockholm«. | |
| Sven Nordqvist er 78, år og hans 14 billedbøger om den kære duo ( og nabo Gustavssen) er udgivet i 55 lande og solgt i millioner af eksemplarer, og i min familie har vi været kæmpefans fra starten. | |
| »Jeg har ikke set nogen kat her. Kan det passe?«, spørger Politikens udsendte. | |
| »Eva (Nordquists hustru, red.) er allergisk og tåler ikke pelsdyr. Den sidste kat, jeg havde, stak af, et par dage før jeg mødte hende. Det var meget godt. Så slap jeg for at vælge mellem dem«. Her er hele reportageinterviewet. | |
| »Ups! Litteraturredaktionen sendte ved en fejl den samme bog til to kritikere«, hed det i avisen. Men upset er vigtigt for vi valgte at bringe begge anmeldelser af Kristin Vegos roman ’Sent på dagen’, »og det minder om litteraturkritikkens bredde og diversitet«, siger Bøgers redaktør Lise Garsdal. | |
| Den ene anmelder Lilian Munk Rösing som giver romanen 5 hjerter skriver: | |
| »Som vignet til romanen har Vego valgt et Christa Wolf-citat om at befinde sig dér, hvor det er svært at skelne mellem en meget tydelig drøm og en meget svag virkelighed. Ligesom drømme giver Vegos prosa os stærke billeder, der på én gang er klare og flimrende. | |
| Med sin kombination af naturindlejring, sorg og noget goth får romanen mig til at forstå og bekræfte filosoffen Timothy Mortons definition af det vilkår, som en økokritisk etik må hvile på, nemlig det, at mennesket er det underlige væsen, der ønsker at dvæle i en døende verden«. | |
| Den anden anmelder, Felix Thorsen Katzenelson, giver den 4 hjerter og skriver: | |
| »Sent på dagen’ kan slå imod en som bølger. Først er den en blidromantisk historie om det komplicerede ved at være menneske i relation til andre mennesker, der selv er i relation til endnu andre mennesker. Så kommer tvivlens bølge, hvordan foregik det egentlig? Og kan man overhovedet spørge en roman, hvad sandheden er? Bogen peger selv direkte ud på både Martin A. Hansens ’Løgneren’ og Emily Dickinsons finurlige breve, som andre tekster med løgnagtige fortællere. Men jeg kommer også til at tænke på dokumentaren ’Stories We Tell’ om, hvor væsensforskelligt vi kan forstå den samme virkelighed«. Her kan du læse de to anmeldelser. | |
| Bogfolk har holdt sommerpause, men på lørdag kan du høre en samtale med Mette Byriel-Thygesen om ’Brystets biografi’. | |
|