Den fantastiske ål I fredags åbnede vi en ny, spændende udstilling om den fantastiske ål. Ålen er blandt de fisk, som er mest omspundet af myter og mystik, og der er stadig meget man endnu ikke ved om den. Nogle af de ting vi ved, gør dog ikke ålen mindre fascinerende! Vidste du eksempelvis, at en glasål kan kravle op ad en lodret væg? Gennem denne udstilling vil vi prøve at aflive nogle af myterne, måske løse nogle af mysterierne og fremfor alt fortælle historien om ålens helt utrolige livscyklus. Gennem hele uge 7 og 8 vil der være en masse spændende aktiviteter centreret omkring ålen. Du vil blandt andet kunne prøve kræfter som åleforsker og gå på opdagelse i udstillingen. Onsdag d. 14. februar og onsdag d. 21 februar kan du opleve en dissektion af en kæmpe havål! KONKURRENCE! I anledningen af åbningen af den nye udstilling, har vi sat gang i en konkurrence! Det eneste du skal gøre for at deltage er, at gætte hvilken sang Lasse ål'er i denne video og skrive dit svar i kommentarfeltet. Vi finder 3 vindere, der hver især får et gavekort til lækker mad i vores Café. (Værdi 250,- stk). Der er altså rig mulighed for at vinde en særdeles velsmagende præmie. Se program her |