| | Case: Mountain Dew når højest værdi i bio En ny case der sammenligner kommunikationseffekt på biograf og web-tv slår fast, at biografen er hele fem gange mere effektiv end web-tv i forhold til budskabsforståelse. I undersøgelsen er der blevet interviewet personer, der har set en reklame for Mountain Dew én gang hhv. i biograf og på web-tv (non-skip på bl.a. YouTube og MTG). Erindringen er hele seks gange stærkere på biografmediet. Også på liking skiller biografen sig positivt ud. Undersøgelsen bekræfter resultater fra tidligere undersøgelser. Mange annoncører bruger med god grund web-tv som et supplement til traditionel tv for at øge dækningen. Men det giver god mening, at bruge en del af budgettet på biograf også. Ganske vist er kontaktprisen højere, men man får markant større effekt for pengene. Kontakt salgsteamet, hvis du vil høre mere om casen. |
|
Salgsmodel: OiSTERs trailerbranding leverer salg OiSTER har de seneste år kørt nogle meget gennemførte introspots, som minder meget om en filmtrailer. Senest kørte traileren OiSTERZILLA, som minder om en apokalyptisk sci-fi film. Disse spots har begejstret og overrasket biografpublikummet, og det har medført både høj erindring og liking. En ny salgsmodel fra GroupM Business Science viser, at biografen er det stærkest performende medie på OiSTERs medieplan med et ROI tæt på 5. Det betaler sig altså for OiSTER at køre denne yderst vellykkede brandingkampagne, både for image og salg. Kontakt vores salgsteam for at høre mere om casen. |
|
Seminar: Reklamesanalysen kommer til Aarhus Onsdag d. 4. oktober om formiddagen afholder Dansk Reklame Film og Mindshare et seminar om reklameeffekt i CinemaxX Aarhus. Reklameeffekt er i dag udfordret af forbrugernes holdning til reklamer. Så hvordan skal man som annoncør agere med denne grundforudsætning? På agendaen er Data Intelligence om den ukuelige effekt fra traditionelle medier og Mindshare om reklametrends og purpose marketing. Invitationen udsendes snart. |
|
Biometri: Følelser driver adfærd Dansk Reklame Film har sammen med Mediacom, Real Eyes og Skoda lavet en case som baserer sig på computer vision og machine learning. Via web-kamera og facial coding kan man analysere ansigtstræk og derudfra bestemme følelser. Metoden kan lære os noget om, hvordan det kreative materiale fungerer på modtagerne, og hvordan det kan forbedres. Dansk Reklame Film har tidligere arbejdet med galvanic skin response og planlægger at arbejde mere med biometriske målinger i fremtiden. Hvis du er interesseret i at medvirke og bidrage til en ny biometrisk case, kan du kontakte Rasmus Andersen. |
|
Supreme: Biografoplevelse i verdensklasse Denne sommer har Nordisk Film Biografer lanceret et nyt luksuskoncept i Lyngby, som giver den ultimative filmoplevelse. Det er blevet virkelig godt modtaget af publikum, og det kan allerede nu ses på billetsalget. Konceptet indebærer specieldesignede luksusstole, Dolby Atmos-lydsystem og et væg-til-væg-lærred. Det er en vigtig udvikling, som vi har set i udlandet. Vi regner med, at der i fremtiden vil dukke endnu flere luksuskoncepter op, så biografen fortsat kan skille sig væsentligt ud fra andre medier. |
|
CCC: Forpremiere på Dark Tower Tak for en hyggelig aften til vores kundearrangement med forpremiere på Dark Tower. Det var en fornøjelse at se så mange af vores samarbejdspartnere til lidt mad, networking og film. Vi synes, at filmen trods svingende anmeldelser leverede god underholdning. I kan se billeder fra arrangementet her, og vores voxpop her. |
|
|
| | |
|