Har du set filmen Architecton? Nu får du chancen til AfterDAC | Læs om TRÆ i Aarhus og forstå, hvordan en bygning kan tage ansvar
| Hvordan kan vi bygge videre, uden at bygge nyt? |
|
For et par dage siden åbnede den internationale Arkitekturbiennale – La Biennale di Venezia. I år er 19. gang verdens største arkitekturbegivenhed finder sted i Venedig, og der ventes ca. 300.000 gæster. Hvis du ikke lige har planer om en tur til Venedig, kan du opleve udstillingens kurator, den danske arkitekt Søren Pihlmann til AfterDAC om genbrug indenfor byggeriet den 22. maj. Netop nu er det højsæson på DAC Cafés store tagterrasser. Kom forbi til aftensmad inden AfterDAC, eller nyd en kold drik efter besøg i udstillingerne. Vi ses! |
|
Build of Site Den danske Pavillon, Giardini-haven, Venedig. Indtil 23. november. |
|
Årets danske bidrag ved Arkitekturbiennalen er skabt af arkitekt Søren Pihlmann, der med afsæt i Biennalens overordnede tema, Intelligens. Natural. Artificial. Collective, undersøger, hvordan vi kan finde ny værdi i de bygninger og materialer, der allerede findes. Udstillingen sætter fokus på vedligeholdelse af Den danske Pavillon gennem anvendelse af de ressourcer og materialer, der allerede findes i bygningen. Samtidig eksperimenteres der med nye måder at genanvende overskydende byggematerialer på, og udstillingen er en teknisk og æstetetisk formidling af den igangværende proces - et work in progress. Publikum får et sjældent indblik i en arkitektonisk praksis, hvor formgivningen tager udgangspunkt i det, der allerede findes på stedet. ♥♥♥♥♥ Politiken ★★★★★ Berlingske Billet til Arkitekturbiennalen i Venedig koster 35 Euro, og gælder 3 dage. |
|
| Film: Architecton Mandag den 26. maj, 30. juni og 25. august kl. 18.30 - 20.30. Den russiske instruktør Vicktor Kossakovsky er kendt for sin stærke visuelle fortællestil, og Architecton er ingen undtagelse. Filmen byder på bjergtagende billeder af både natur og menneskeskabte strukturer, understøttet af en stemningsfuld musikalsk komposition. Måske husker du at have set brudstykker af filmen i den aktuelle udstilling Genbrug? Filmen dokumenterer ikke blot menneskets dobbeltrolle som skabere og ødelæggere af vores egne levesteder, men inviterer også til eftertanke om netop det skisma. Filmen vises 3 mandage hen over sommeren, med italiensk tale og danske undertekster. Filmvisningen er et nyt format i AfterDAC, DACs aftenarrangementer på udvalgte mandage og torsdage. Her folder vi arkitekturen ud på forskellige måder fx. ved en talk, en film eller en performance. DAC er åben alle mandage og torsdage til kl. 21 og inden filmen kan du spise aftensmad i DAC Café med udsigt over byen. Gratis, når entréen er betalt eller med DAC Klubkort. |
|
|
|
|
|
Sidste chance for at opleve Nanna Ditzel: Sæt kroppen fri |
|
Nanna Ditzel: Sæt kroppen fri Sidste dag 25. maj |
|
Den danske designpioner Nanna Ditzel (1923 - 2005) nedbrød datidens gængse grænser og satte kroppen i centrum i sine nytænkende designs og totaldesignede rum. Udstillingen Nanna Ditzel: Sæt kroppen fri vises i DACs Trappegalleri - et mindre udstillingsområde på fire reposer. Her dykker vi dybere ned i Ditzels visionære filosofi. Kom ind og oplev på egen krop, hvordan hun gentænkte forholdet mellem møbler, rum og mennesker. Elementer i DACs udstilling er tidligere udstillet på Museet Trapholt i Kolding i Ditzel-udstillingen Designs til nye højder. Udstillingen i DAC er mindre og en ny kurateret udstilling. ★★★★ Berlingske ★★★ Kristeligt Dagblad |
|
Foto: Anders Nymann Wejse, Velkendt |
|
|
|
|
TRÆ i Aarhus: Når genbrugsmaterialer former arkitekturen Artikel Hvordan ser en bygning ud, hvis man starter med materialerne og først bagefter bestemmer formen? I Sydhavnskvarteret i Aarhus står højhuset TRÆ som et markant bud på fremtidens bæredygtige byggeri. Her er alt vendt på hovedet: Gamle vindmøllevinger bliver til solafskærmning, kasserede postkasser danner en levende facade, og massivt træ udgør bygningens rygrad. TRÆ er inspireret af havnens industrielle siloer og æstetik – og udfordrer vores idé om, hvad der er pænt. Det handler ikke om perfektion, men om at tage ansvar. Læs historien om TRÆ og dets banebrydende tilgang til arkitektur og bæredygtighed eller gå forbi på din næste nysgerrige tur rundt i Aarhus. |
|
| | Du modtager denne mail, fordi du har tilmeldt dig DACs nyhedsbrev. Adresse Dansk Arkitektur Center Bryghuspladsen 10 1473 København K Læs vores persondatapolitik Afmeld nyhedsbrevet Change language Copyright © 2025, Dansk Arkitektur Center, All rights reserved. |
|
|
|
|
|