Velkommen til Middelfart Sparekasses nyhedsbrev. I dette nyhedsbrev kan du læse om: Tak til trampolintræner Forpremiere på LEGO Batman Foredrag med Morten Spiegelhauer Hjælp en studerende Vær med i Coding Pirates Kommende arrangementer
Martin Nørholm Baltser adm. direktør
Tak til trampolintræner
Vi vil gerne belønne dem, der gør en ekstra indsats. Ikke for deres egen skyld, men for andres. To gange årligt uddeler vi Lokalpuljen til en frivillig, som gør en forskel i den klub, forening eller organisation, han eller hun er en del af. Denne gang var vi en tur i hallen på Strib Skole for at overrække en check på 5.000 kr. til Strib Udspring og Trampolin og et gavekort på en middag til træner Claus Rindby Thomsen.
Kom med Middelfart Sparekasse til forpremiere på LEGO Batman filmen. I samme sjove, charmerende stil, som gjorde LEGO Filmen: Et klodset eventyr til et globalt fænomen, får den selvhævdende superhelt fra den første film, stjernen over dem alle, ifølge ham selv, Batman – nu sit helt eget biografeventyr. Tid og sted Filmen vises søndag den 5. februar kl. 14:00 i Megascope i Horsens og i Panorama i Middelfart. Billetpris - rabat til kunder Er du kunde i Middelfart Sparekasse, koster billetten kun 45 kroner. Er du ikke kunde, er du selvfølgelig også velkommen – så koster billetten 75 kroner.
Middelfart Sparekasse og Arena Syd inviterer onsdag den 8. februar til foredrag med Morten Spiegelhauer. Han fortæller hvilke enkle teknikker, der virker, når han skal overvinde den modstand, der dukker op, når man sætter sig ekstraordinært høje mål. Alle er velkomne, og billetprisen er 160 kr. eksl. gebyr.
Pirianka, der er kandidatstuderende i Global Marketing Management på Syddansk Universitet, er igang med sit speciale. Hendes formål med opgaven er at undersøge, hvordan den personlige rådgivning og kontakt til kunder kan opbygges og fastholdes i en digital fremtid. I den forbindelse søger hun deltagere i alderen 18-29 år til interviews om digitale bankløsninger.
Synes du, at der mangler et tilbud til børn og unge, hvor de kan være kreative med it-teknologi og programmering? Så er Coding Pirates svaret. Coding Pirates er en forening i rivende udvikling, med afdelinger over hele landet. Nu starter der to nye afdelinger, en i Fredericia og en i Middelfart, der går sammen om at danne Coding Pirates Lillebælt - og med Middelfart Sparekasse som sponsor. Som hovednerve i foreningen står en dedikeret flok af voksne frivillige med it-teknologisk baggrund. Alle har det til fælles, at de ser et behov for et tilbud til børn og unge, der vil styrke deres it-kompetencer og teknologiske kreativitet. Hvis du også kunne tænke dig at være med som frivillig underviser, en del af bestyrelsen eller som medhjælper, så kig forbi, når der afholdes stiftende generalforsamling på Fredericia Bibliotek, onsdag den 1. februar 2017 kl. 19.00 på 4.sal.