Laden...
Ser indholdet ikke korrekt ud? Åbn mailen i din browser BÆREDYGTIGHED I MEYERS Verdens fødevaresystemer har et enormt miljø- og klimaaftryk. Eksempelvis stammer omtrent 20% af vores totale klimaaftryk i Danmark fra den mad, vi spiser. Derfor har vi som madvirksomhed et ansvar for at veje alle de valg, vi træffer, i et bæredygtighedsperspektiv og tage aktivt stilling.
Lige siden vores grundlæggelse har vi hos Meyers arbejdet for at udvikle vores fælles madkultur i retning af højere kvalitet, mere velsmag og større ansvarlighed. Nu omsætter vi årtiers arbejde med en egentlig bæredygtighedsstrategi, hvor vi gør status og konkretiserer vores indsatser inden for fem overordnede områder.
Resultatet er en omfattende handlingsplan, hvor vi beskriver, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i et bredt, holistisk perspektiv og med ambitiøse initiativer i alle led af kæden indenfor både råvarer, produkter, formidling og holdningsdannelse.
Med publikationen præsenterer vi en række helt konkrete løfter og indsatser, der tydeliggør en dagsorden, der har stået i centrum for vores arbejde gennem årtier. Læs mereVi ønsker at være med til at forme et madlandskab, som vi kan være stolte af at give videre til kommende generationer. Samtidig vil vi samarbejde bredt i håbet om at kunne bidrage til løsninger, der rækker langt ud over vores egne gryder.
#SAMMENMODENGRØNNEREFREMTID VORES ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED KAN INDDELES I FEM OMRÅDER KLIMA Vi arbejder med klimaomstilling på et solidt og transparent vidensgrundlag, og vi vil reducere vores klimaaftryk markant. BIODIVERSITET Med udgangspunkt i beregninger af vores råvareforbrugs aftryk på biodiversitet, har vi sat klare mål på denne vigtige parameter for planetens sundhed. ØKOLOGI OG DYREVELFÆRD I Meyers har vi arbejdet med økologi i mere end to årtier og eksempelvis været med til at bringe økologi ind i kantinebranchen. Vi ser økologi som en vigtig del af et helhedsorienteret arbejde med bæredygtighed. STEDSANS Bæredygtig udvikling kræver løsninger på globalt plan, men vi må ikke glemme vores egen baghave. Vi vil prioritere indsatser, der er med til at sikre lokal, dansk og nordisk fødevareproduktion og madkultur. ET LÆNGERE BORD Vi ved fra en række indsatser, at mad og måltider har et unikt potentiale for at frigive skjulte ressourcer hos mennesker, der føler sig udenfor.
HØR CLAUS MEYER FORTÆLLE OM ÅRTIERS ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED, DER NU KONKRETISERES I EN PUBLIKATION
Vi ser det som vores allervigtigste opgave at være med til at forme en måde at spise på, der kan blive en del af løsningen på en af vor tids største udfordringer – og hvor velsmag, håndværk, kvalitet og opfindsomhed er drivkræfterne for forandringen.
B CORP CERTIFICERING I 2021 har vi påbegyndt en dokumentation af vores bæredygtighedsindsats med henblik på at opnå B Corp certificering.
B Corp certificering er en global standard for, hvilken forskel en virksomhed gør for samfundet. Som certificeret B Corp forpligter man sig til at leve op til høje standarder både socialt, miljømæssigt og i forhold til gennemsigtighed. Og til at dokumentere, at der er handling bag ordene. Der er i dag omkring 3500 B Corp certificerede virksomheder i verden, heriblandt knap 30 danske.
OM VORES BEREGNINGSMETODE
Klimaaftrykket fra fødevarer beregnes ud fra en såkaldt livscyklusvurdering (LCA). Det er en kortlægning af aftrykket i alle led i det system, som fødevaren kommer fra – fra vedligeholdelsen af den traktor, der harver en sukkerroemark på Lolland til energiforbruget ved forarbejdningen af sukkeret til emballage, transport og alt derimellem. Læs mere
VORES KLIMAMÅL: FRA 2025 SKAL VI VÆRE CO2-NEUTRALE Sammen med førende eksperter har vi kortlagt klimaaftrykket ved alt, der bevæger sig igennem vores virksomhed – ned til hver enkelt råvare, der indgår i måltiderne.
Med den viden, har vi sat nye mål: Fra 2025 skal vi være CO2-neutrale i vores egen drift. Og frem mod 2030 vil vi halvere aftrykket fra de råvarer, vi bruger (med en reduktion på 30% som delmål i 2025).
Det kommer til at betyde, at måltiderne skal være endnu grønnere – og at de animalske råvarer, vi fortsat bruger, skal have det mindst mulige miljøaftryk. Læs mere
BÆREDYGTIGHED I KØKKENET At vi bør spise flere grøntsager og mindre kød, for vores sundheds skyld og for planetens, er de færreste efterhånden uenige i.
I vores opskriftunivers har vi samlet opskrifter fra det grønne univers, til dig der er vegetar, veganer eller bare ønsker at spise lidt grønnere.
Det er opskrifter, der er fulde af saft og kraft og retter spækket med grøntsager, bønner og alt andet der spirer og vokser. Læs mereMUNGBØNNE-ÆRTEPURÉ PÅ QUINOAFLADBRØD LYNSTEGT TEMPEH, KEJSERHATTEOG BROCCOLI MISOBAGT BROCCOLI MED GRILLET HVIDLØGSBRØD
VIL DU VÆRE MED? Vi drømmer om en ny grøn bevægelse, der er drevet i samspil mellem landmænd, avlere og forbrugere.
Dampfærgevej 10, 2100 København Ø
Du modtager denne email, fordi du er tilmeldt Meyers nyhedsbrev. Du kan til enhver tid framelde dig via link i bunden af vores nyhedsbrev.
|
Laden...
Laden...