‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
12. NOVEMBER 2024
 
Søren Astrup
Journalist
 
  Godmorgen.  
  Nyhedsoverblikket handler i dag om:  
 
Liste ikon   landmænds bekymring over at blive tvunget til at fylde kemi i køerne
Liste ikon   eksperters forslag om at give hvert enkelt menneske en CO2-kvote
Liste ikon   Lars Løkke Rasmussens bekymring for dialogen i en polariseret tid
Liste ikon   Pelle Dragsted, der ser sit parti stå ved et vadested
 
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  Landmænd risikerer politianmeldelse, hvis de ikke fodrer kvæg efter nye lovkrav  
  Ifølge nye regler skal konventionelle mælkebønder enten fodre deres kvæg med mere fedtholdigt foder året rundt eller give dyrene et kemisk stof kaldet Bovaer mindst 80 dage om året. Begge dele påvirker køernes fordøjelse og får dem til at producere mindre metan, hvilket politikerne har vedtaget skal ske. Dels i landbrugsaftalen fra 2021 og i den historiske trepartsaftale for landbruget, der er ved at blive forhandlet på Christiansborg.  
  Men det er noget, der bekymrer landmændene, forklarer kvægkonsulent Freja Bylling: »De fleste har af erfaring lært, at store mængder fedt har konsekvenser for dyrene, og de er skeptiske over for Bovaer, fordi det er kemi, og de ikke rigtig ved, hvad det er«.  
  Samme ængstelse har Harald Olesen, der er kvægavler i Vestjylland, som ikke ser noget valg: »Det giver ret meget sig selv, at det bliver Bovaer. Men det der med at hælde kemi ned i mine køer ... det har jeg det anstrengt med. Man går ind og ændrer dyrenes omsætning af foder uden at vide, hvad det betyder for deres sundhed«. Der er imidlertid ikke noget at gøre. En embedsmænd har meddelt, at det er strafbart at undlade.  
 
Liste ikon   »Det er sgu åndssvagt«: I Gilleleje ryster Kaare Larsen på hovedet ad ny ordning
Liste ikon   Læs også: Vi bliver nødt til at arbejde sammen, så det ikke ender i kaos.....«
 
Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
  Kan CO2-kvoter til hver enkelt få os til at leve mere klimavenligt?  
  Skal hver borger have sin egen CO2-kvote? Sådan, at en flyvetur til Bali modregnes, så vedkommende resten af året skal leve asketisk for at kompensere for det udslip på knap tre ton CO2, ferierejsen kostede. Det mener klimaforskere, der lægger op til, at prisen for forbruget skal gøres synligt, og at alle skal bidrage til indsatsen for at undgå klimaforandringerne.  
  »Klimaindsatsen går alt for langsomt. Så hvorfor ikke lave kvoter som en slags personfradrag, så alle kan udlede samme antal tons CO2 pr. år? Så kan man vælge at bruge sin kvote på en rejse til Thailand, til at købe 100 hakkebøffer, eller man kunne vælge at spare op til næste år«, siger en af dem, Sebastian Mernild fra SDU til Jyllands-Posten.  
  Hver dansker udleder årligt 13 ton CO2, vurderer den grønne tænketank Concito. Det er for meget, hvis målet er at begrænse den globale temperaturstigning til højst 1,5 grader. Den tilsiger, at udledningerne skal mindskes med 3 ton pr. dansker.  
 
Liste ikon   Læs også: Nu skal vi holde klimatopmøde i et olieland igen
Liste ikon   Konservative har en stor klimaplan: »Vi er oppe på den store skala, lige som når vi taler forsvar«
 
Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann
  Løkke forsøgte at gå i dialog, men bidrog uforvarende til, at ung kvinde blev dømt  
  Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) opfordrer til dialog i Danmark mellem dem, der støtter Israel, og de propalæstinensiske grupper, så man undgår, at folk placerer sig i skyttegrave.  
  Men da han for et år siden selv forsøgte at gå i dialog med unge palæstinensere, der var vrede over Israels angreb på civile i Gaza, endte det med, at han uforvarende bidrog til, at en 19-årig kvinde senere blev idømt betinget fængsel i fem måneder for at have billiget terror. Straffen faldt, fordi hun som svar på et direkte spørgsmål fra udenrigsministeren sagde, at hun var »megaglad« for det angreb, som Hamas havde udført i Israel i oktober 2023. Udtalelsen faldt, da hun demonstrerede mod en markering af Krystalnatten.  
  Det er et billede på en udvikling, som Løkke er bekymret for. Han »er dybt bekymret over den polarisering, konflikten i Mellemøsten har medført også her i Danmark. Nuancerne forsvinder, og folk grupperer sig i yderpunkterne. Det er et demokratisk problem, at debatten er blevet så voldsom, at eksperterne og størstedelen af danskerne afholder sig fra at deltage i den«.  
 
Liste ikon   Læs også: Fyns Politi blev presset til at rejse sag om terrorbilligelse
Liste ikon   Straffe: Ekspert i strafferet har ikke før oplevet, at »en statsminister er gået i aktion på den måde«
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Dragsted mener, at hans parti står ved en skillevej  
  Enhedslisten står ved en skillevej’ og står over for det ’måske mest afgørende årsmøde i partiets historie’, advarer politisk ordfører Pelle Dragsted i et opslag på Facebook mandag aften. Søndag besluttede partiets hovedbestyrelse at indkalde til et ekstraordinært årsmøde 14. december efter en periode med intern uro.  
  Uroen er spidset til, efter at flere medlemmer er blevet en del af fraktionen Rødt Venstre: »I en længere periode har enkelte medlemmer og en organisation, der kalder sig ’Rødt Venstre’ vedvarende skabt tvivl i offentligheden, om nogle af vores mest centrale værdier: Forsvaret for menneskerettigheder og afstandtagen til alle former for terrorhandlinger og krigsforbrydelser. Det går simpelthen ikke«, mener han.  
  Videre kalder han fraktionen Rødt Venstre for ’et slags parti i partiet’, der ’fører en offentlig kampagne mod Enhedslisten’. På årsmødet skal der blandt andet behandles et forslag om at gøre det muligt at udelukke medlemmer, der modarbejder Enhedslistens formål og politiske grundlag: »Det er ærgerligt at vi er kommet dertil, men jeg er enig med hovedbestyrelsen i, at der desværre ikke er nogen anden vej frem«, mener den politiske ordfører.  
 
Liste ikon   Nye regler i Enhedslisten splitter hovedbestyrelsen: »Jeg kan ikke se klogskaben i det«
Liste ikon   Elisabet Svane om uro i Enhedslisten: »Det kommer ikke bag på mig, at der nu sker et brud«
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Brøndbys voldelige fans er ude af kontrol  
  På to år er fanmiljøet i Brøndby IF blevet så inficeret af vold og trusler, at mange af klubbens tilhængere ikke tør udtale sig om den seneste tids ballade af frygt for egen sikkerhed. Især voldsparate hooligans med tråde til rockere spreder et tæppe af utryghed over det højt besungne fællesskab på Sydsiden. Kriminelle Brøndby-fans har og med rå vold angrebet flere frivillige. Kilder fortæller, at der blandt andet er problemer med udenlandske hooligans, som er inviteret af allierede fra Brøndby, om et internt fanpoliti med løse knytnæver og en ung generation af hårde tilhængere, der er svære at styre, og som kan optræde aggressivt.  
»Det er et stort problem, når beskæftigelse og sprogkundskaber stort set står alene på den politiske integrationsagenda, som tilfældet er i dag«, skriver Barikan Ismaeeli Solecki.Foto: Cathrine Ertmann/Cathrine Ertmann
»Det er et stort problem, når beskæftigelse og sprogkundskaber stort set står alene på den politiske integrationsagenda, som tilfældet er i dag«, skriver Barikan Ismaeeli Solecki.Foto: Cathrine Ertmann/Cathrine Ertmann
  Rigtig integration vil være at ændre mennesker som min far indeni  
  Vi er nødt til at tale nuanceret og konstruktivt om, at nok er tusindvis af migranter og flygtninge selvforsørgende og taler udmærket dansk, men blandt de selv samme mænd, kvinder og deres børn, som er født og opvokset i Danmark, befinder mange sig fortsat midt imellem to kulturer uden mulighed for at kunne forene dem. I en af mine sidste samtaler med min far spurgte jeg: »Vil du møde min kæreste?«. Hans svar var: »Jeg vil hellere miste mit syn end at se ham«. »Er min lykke ikke vigtigere for dig, end hvad folk siger om mig og os«, spurgte jeg. »Det vigtigste er, hvad folk siger om mig og os. Din lykke er ligegyldig«, lød hans svar. Læs Barikan Soleckis beretning om integrationen eller manglen på samme.  
Artikel billede
  Eksperimentet Peberholm: Sådan blev en kunstig ø til den vilde natur, vi længes efter  
  Mellem Danmark og Sverige ligger en lille, kunstigt anlagt ø. Den blev bygget af overskydende materialer fra havbunden, da man etablerede Øresundsforbindelsen, og skulle være det sted, hvor tunnel blev til bro. Peberholm, hedder den. Og lige midt i den tunge trafik, der passerer over den, er det kunstige blevet til vild natur.  
  I dette afsnit af ’Du lytter til Politiken’ fortæller videnskabsredaktør Lasse Foghsgaard om et eksperiment, der viste sig at være en triumf for naturen og biodiversiteten, som resten af landet skal lære af. For med den store aftale, som politikerne for nyligt har vedtaget – den grønne trepart – skal mange marker føres tilbage til naturen. Ligesom Peberholm.  
   
  Det sker:  
 
Liste ikon   Fra i dag kan man se forskudsopgørelsen for 2025 hos Skat.
Liste ikon   Der er kommunalvalg på Færøerne.
Liste ikon   Hollands kong Willem-Alexander besøger Danmark.
Liste ikon   Københavns Byret behandler en sag mod den islamkritiske politiker Rasmus Paludan, der er tiltalt for racistiske udtalelser.
Liste ikon   Retten i Aarhus afgør, om tre mænd, der er tiltalt for alvorlig bandekriminalitet med vold og narko, skal fratages deres danske statsborgerskab.
Liste ikon   Folketinget afslører det maleri af 30 kvinder med betydning for dansk politik, der blev bestilt i 2021.
Liste ikon   I byen New York afgør en dommer, om Donald Trumps anmodning om at få afvist dommen vedrørende ulovlig bogføring i en sag om såkaldte tys-tys-penge til en pornoskuespillerinde skal afvises.
Liste ikon   I Storbritannien afsløres det, hvem modtageren af litteraturprisen Man Booker Prize bliver.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
  Kvælstof til eftertanke  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Facebook opruster i kampen om de attraktive brugere, som platformen for længst har tabt
 
 
 
2 Gymnasieelev: »Det er tåbeligt, at der skal findes 72 køn«, sagde en ung kvinde. Så brød hele salen ud i applaus
 
 
 
3 Politiken-redaktør bliver ny rektor på Den Danske Filmskole
 
 
 
4 »Du skal bekræfte, at du er live«: Min kone overså, at hun skulle svare, og det blev dyrt
 
 
 
5 Han satte ikke en fod forkert i de to timer, filmen varede
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  To byplanlæggere til Plan, Byg og Erhverv, Slagelse Kommune
 
Frist:­ 08/12/2024   Slagelse Kommune Læs mere
 
  Prodekan for forskning
 
Frist:­ 04/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Læs mere
 
  Prodekan for uddannelse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
 
Frist:­ 02/12/2024   Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Københavns Universitet Læs mere
 
  Roskilde Universitet søger to nye bestyrelsesmedlemmer pr. 1. april 2025
 
Frist:­ 18/11/2024   Roskilde Universitet Læs mere
 
  Rektor, Virum Gymnasium
 
Frist:­ 20/11/2024   Virum Gymnasium Læs mere