| Anders Brøndsholm | | Journalist |
|
| Marie Maschoreck | | Journalist | | |
|
|
| | Velkommen til onsdagens morgennyhedsbrev, der markerer, at vi nu er halvvejs gennem ugen. | |
| | Dagens nyhedsbrev handler om et af de ældste og mest kritiserede klimatricks, som en miljøorganisation vil have Danmark til at gøre op med. Det skal dernæst handle om Danmarks betalingsvilje over for Nato og om Grønland, hvor et flertal foretrækker rigsfællesskabet over Trump og USA ifølge måling. Nyhedsbrevet slutter i København, hvor en gammel kending på kørselsmarkedet er vendt tilbage. | |
| | Staten tillader klimacirkus, som står i vejen for grøn strøm for milliarder | |
| | Ved at sætte en stopper for et af de ældste og mest kritiserede klimatricks, nemlig de såkaldte grønne certifikater, kan Danmark få grøn strøm til milliarder af kroner uden at skulle hive en eneste krone op af statskassen. Virksomheder kan købe disse grønne certifikater for at kunne kalde deres strøm produceret ved afbrænding af træ og anden form for biomasse grøn, og dermed kan den nedsætte det indirekte udslip af drivhusgasser. | |
| | Det er Rådet for Grøn Omstilling, der står bag det nye notat, der konkluderer, at de grønne certifikater forhindrer, at der bliver opstillet vindmøller og solceller herhjemme. Direktøren Bjarke Møller mener, at vi er vidne til et cirkus, hvor de billige certifikater gør det uattraktivt for virksomhederne at forbedre deres klimaregnskaber. | |
| | »Det er en sort plet, som hænger sammen med vores støttecirkus, at vi brænder så meget biomasse i Danmark. Den kan ikke overleve på markedsvilkår, men er en dyr løsning, som forhindrer, at vi får mere grøn strøm, og som skader klimaet«, siger Bjarke Møller. | |
| | Notatet bakkes op af en af Danmarks førende grønne økonomer, professor og tidligere formand for Klimarådet Peter Birch Sørensen. Også partner i konsulentfirmaet Ea Energianalyse Hans Henrik Lindboe fastslår, at Danmark »burde holde op med« at udstede grønne certifikater fra biomasse. | |
| Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix |
| | Troels Lund: Donald Trump har sendt et befriende wakeupcall | |
| | Som den første i regeringen taler forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) om, at udgifterne til forsvaret kan nå op på 4 procent af bnp. Han forhøjer dermed Danmarks betalingsvilje til forsvaret med et tocifret milliardbeløb og med et halvt procentpoint mere, end Nato-generalsekretær Mark Rutte talte om i sidste uge. | |
| | »Om den ender på 3,5 eller 4 procent, er det for tidligt at sige noget om nu. Men der er ingen tvivl om, at regningen bliver langt større, end vi havde troet. Også for kort tid siden«, siger Troels Lund Poulsen og giver i interviewet med Politikens journalister udtryk for, at det skal ses som en anerkendelse af, at Arktis har forandret sig sikkerhedspolitisk. | |
| | Udtalelserne kommer som reaktion på præsident Donald Trumps krav til Nato-landene om at hæve bidraget til 5 procent af bnp. De skal ses i lyset af præsidentens »bekymring for den sikkerhedspolitiske situation i og omkring Arktis«, som Troels Lund Poulsen tolker Trumps udsagn om ønsket amerikansk kontrol over Grønland. | |
| | Regeringen kommer til at forholde sig til, hvor de nye penge skal findes, fortæller Troels Lund Poulsen. | |
| | Overvældende flertal i ny måling: Grønlænderne afviser Trump | |
| | 85 procent af grønlændere ønsker ikke, at Grønland skal træde ud af rigsfællesskabet og i stedet blive en del af USA. Det viser en meningsmåling lavet af Verian for Berlingske og den grønlandske avis Sermitsiaq. Omvendt ønsker 6 procent af grønlænderne, at Grønland skal blive en del af USA, mens 9 procent er uafklarede. | |
| | »Det til side er jeg glad for, hvis målingen er udtryk for, at mange grønlændere vil kunne se et fortsat tæt samarbejde med Danmark. Sikkert i en anden udgave end det, vi kender i dag, fordi alting forandrer sig over tid«, lyder det fra statsministeren. | |
| | 497 repræsentativt udvalgte borgere i Grønland på 18 år eller derover er blevet bedt om at forholde sig til spørgsmålet i perioden 22.-26. januar. Der er en statistisk usikkerhed på 3,1 procentpoint forbundet med undersøgelsen. | |
| | Uber vender tilbage til København, men hvad bliver egentlig forskellen? | |
| | Siden 2017 har det ikke været muligt at bruge kørselstjenesten Uber i Danmark, fordi en ny taxalov med strengere krav fik selskabet til at trække sig ud af landet. Men efter at have indgået et samarbejde med det københavnske taxiselskab Drivr, er Uber nu vendt tilbage. Fremover vil man derfor i København igen kunne bruge Uber-appen og få leveret en almindelig Drivr-vogn. | |
| | Professor i transportøkonomi ved Københavns Universitet Mogens Fosgerau vurderer dog, at lanceringen på trods af guldballoner og gratis køreture ikke vil betyde den helt store forandring for kunderne: | |
| | »Det er jo stadigvæk bare en taxa, som kører efter den almindelige danske lovgivning. Så på den måde sker der ingenting«, siger han og uddyber, at tjenesten vil blive til helt almindelige taxapriser for at overholde dansk lovgivning. | |
| | På trods af professorens ord, er flere af de københavnere, som Politiken har talt med dog positivt stemt over for Ubers tilbagevenden. Her fremhæver de særligt den mere personlige service som medvirkende til en god helhedsoplevelse. | |
| | Seks hjerter: Skuespillet i denne serie er simpelthen i særklasse | |
| | Historien om den engelske konge Henrik VIII, der regerede i 40 år, var gift seks gange og brød med den katolske kirke, er fortalt mange gange. Så på den måde er tv-serien ’Wolf Hall’ ikke noget nyt og revolutionerende, men så alligevel. For i serien, der kan ses på DRTV lige nu, er fokusset ikke på kongen selv, men på hans snedige embedsmand Thomas Cromwell. | |
| | Og skal man tro Politikens tv-anmelder Henrik Palle, som kvitterer med fuld plade på hjerteskalaen, så er det i den grad en serie, der er værd at tune ind på. | |
| | Lises hjerte gik i stå, da hun fandt sin søns stoffer | |
| | Vi får mere og mere fokus på de mennesker i vores samfund, særligt unge, som ender i et stofmisbrug, de ikke kan komme ud af. Men hvad med deres pårørende? For hvordan er det at stå og se på en af sine nærmeste, og ikke helt vide hvad man skal gøre? | |
| | Det undersøger Politikens journalist Stella Buur Rasmussen, som har talt med Lise, der ikke kunne finde ud af, hvordan hun skulle reagere, da hun opdagede sin 16-åriges søn stofmisbrug, men som fandt hjælp et helt bestemt sted. | |
| | Din hjerne skrumper, og du bliver mindre empatisk, når du ikke læser | |
| | Måske kender du det godt. Du vil egentlig gerne læse en roman. Træde ind i en fremmed, fantastisk verden og forsvinde i den. Tage på opdagelsesrejse, ud i verden og ind i de andre. Den opdagelsesrejse begynder godt nok i super-slowmotion. | |
| | Men så glider dit blik skråt ned over siden. Og nu læser du ikke længere for at komme ind i historien, men for at finde ud af, om du overhovedet gider at prøve. Engang ville du måske have læst videre, men der er sket noget med din hjerne. Og med milliarder af andre hjerner. | |
| | Dagens gæster i ’Du lytter til Politiken’ er Birgitte Kjær og Søren Korsholm, som har undersøgt, hvordan nye måder at læse på er i fuld gang med at ændre os og vores verden, og om hvad vi kan gøre ved det. | |
| |  | | Danmark spiller kvartfinale mod Brasilien ved VM i håndbold. Kampen starter 17.30 og kan ses på TV 2. | | | | Der ventes at falde dom mod en tidligere pædagogmedhjælper, der er tiltalt i en omfattende sag om især digitale, men også fysiske overgreb mod børn ved Retten i Randers. | | | | Den tidligere generalkonsul for Danmark i Dubai risikerer en lang fængselsstraf for at have indført et halvt ton ketamin, når Vestre Landsret i dag afsiger dom i sagen. | | | | Der afsiges dom i endnu en sag om terrorbilligelse i forbindelse med Hamas’ angreb på Israel ved Retten i Roskilde. Her er en kvinde tiltalt for at have skrevet »fryd« i kommentarsporten til en artikel fra Ekstra Bladet. |
| |
| Foto: Claus Nørregaard/POLITIKEN |
| | Det absolut mest hotte lige nu er Grønland | |
|
