Green Network - Januar 2018 


Netværksarrangementer i januar 

Netværksmøde tirsdag d. 30. januar kl. 13-16 med introduktion til CSR
Tilmelding til netværksgruppe for elektronikproducenter

 



Vi fra Green Network ønsker alle jer partnere, kunder og andre interesserede et rigtig godt nytår. Vi håber I alle er kommet godt ind i det nye år og herunder følger lidt information om nogle af de arrangementer, der kommer i den nærmeste fremtid som vi afholder i Green Network.
 




Kom med til netværksmøde i Green Network med oplæg fra bl.a. Eltwin om deres arbejde med bæredygtighed og CSR og hør mere om, hvordan du selv kan komme i gang

Hvis din virksomhed arbejder med miljø og arbejdsmiljø (HSE) og overvejer, om I skal tage det næste skridt eller bare gerne vil høre lidt nærmere om, hvad en mere struktureret tilgang til CSR kan indebære og give af værdi til jeres virksomhed, så kan du komme med til netværksmøde med temaet 'Introduktion til CSR' tirsdag d. 30. januar  kl. 13-16.

På netværksmødet har du mulighed for at høre oplæg fra Eltwin om deres arbejde med bæredygtighed og CSR, som de bl.a. også har medvirket i en artikel i onlinemagasinet CSR.dk om. Derudover er der mulighed for at møde og udveksle erfaringer med andre partnervirksomheder samt få ny viden med hjem fra rådgivere i Green Network, som også vil introducere til begrebet CSR samt nogle værktøjer til at komme i gang med CSR arbejdet.

Endeligt program følger, men du kan
tilmelde dig og læse mere om arrangement her.

Arrangementet er gratis for partnervirksomheder i Green Network, og koster 975 kr. for ikke partnere. 

Hvis du vil høre mere om hvad vi ellers tilbyder som en del af partnerskabet med Green Network så kan du kontakte Kasper Schmidt på tlf: 29 85 27 14 eller på 
[email protected].





Deltag i ny netværksgruppe for partnervirksomheder, der arbejder med elektronik. 

’Pop up’ netværksgruppen er nedsat med fokus på udveksling af erfaringer og viden indenfor produktion af elektriske/elektroniske produkter og de krav, disse produkter skal imødekomme i forhold til miljø/arbejdsmiljø.

Der vil blive afholdt 3 møder hen over første halvdel af 2018. Det første møde vil blive afholdt i Vejle hos Green Network d. 7. februar kl. 13.00 - 15.00. Der er mulighed for at komme allerede kl. 12.30 til frokost. Den vil blive serveret i kantinen ved Vejle Boldklub, Roms Hule 8.

Fokus for første møde vil være REACH forordningen, hvor en rådgiver fra Bureau Veritas vil klarlægge de forskellige krav, gældende for elektriske/elektroniske produkter, der kan have indflydelse på valg af materialer og dokumentation. Derudover skal der også på dette møde planlægges dato og temaer for de efterfølgende 2 møder.

Som eksempler kan temaer for de efterfølgende møder være de krav, der
 kommer fra andre forordninger og direktiver samt frivillige initiativer, man kan tilslutte sig. Det kan f.eks. være:

  • RoHS direktivet, der begrænser en række stoffer som f.eks. bly, kviksølv, polybromerede biphenyler (PBB), m.m.
  • WEEE direktivet. der omhandler bortskaffelse af elektronikaffald og batterier samt udvikling heraf
  • Konfliktmineraler; en frivillig tilslutning, der har til formål at undgå brug af mineralerne guld, wolfram, tin og tantal fra konfliktminer
  • Andre relevante områder, som netværksgruppen selv beslutter

Det, der f.eks. kan diskuteres i netværksgruppen, kan være erfaringer som deltagerne hver især har med databaser, leverandørstyring og lignende relateret sig til disse miljø og arbejdsmiljøkrav..


Kom og deltag og få viden med hjem om, hvordan andre i branchen klarer ovenstående udfordringer og del ud af dine egne erfaringer. 


Tilmelding kan ske med en mail til [email protected]  hvor man også kan rette eventuelle spørgsmål.

Netværksgruppen er en del af partnerskabet med Green Network og er derfor gratis at deltage i for partnere.

 


Husk at I altid kan kontakte os:

Green Network - Roms Hule 8, 3. sal, 7100 Vejle - (+45) 70 25 40 70 - www.GreenNetwork.dk 
Afmeld nyhedsbrev