ARKEN genåbner tirsdag den 18. januar


Vi glæder os til igen at kunne åbne dørene til ARKEN tirsdag den 18. januar kl. 10.

ARKEN følger de officielle retningslinjer om forevisning af gyldigt coronapas samt brug af mundbind.

Som følge af nedlukningen forlænges alle gældende KLUB ARKEN-medlemskaber svarende til det antal dage, nedlukningen har varet. Forlængelsen sker automatisk.

Velkommen tilbage på ARKEN til et nyt år med masser af store kunstoplevelser.

Læs mere

Har du lyst til at støtte ARKENs indsamling af samtidskunst?


Støt ARKEN med en donation på 200 kr., og vær med i konkurrencen om at vinde William Wegmans litografi ’Dog Walk’ (værdi: 7.000 kr.)
 
Du kan donere via MobilePay 40 37 77 – skriv ’bidrag + dit mobilnummer’ i tekstfeltet. Eller indbetal via bankoverførsel reg. nr. 2217 kontonummer 0296 353 167. Skriv besked i modtagerfeltet: Bidrag + dit mobilnummer. Vinderen får direkte besked på sms den 22. januar 2022.

Din donation går ubeskåret til indkøb af samtidskunst til ARKENs samling.
 
William Wegman, 'Dog Walk', 2020, 69 x 84,5 cm uindrammet.

Udstillingsåbning: Kvinder i opbrud


Lørdag den 5. februaråbner forårets store særudstilling Kvinder i opbrud. Udstillingen udfolder den vestlige kunsthistories skildringer af kvinder fra det moderne gennembrud i slutningen af 1800-tallet til den nyeste samtidskunst. I et væld af kunstværker af danske og internationale kunstnere kan du gå på opdagelse i, hvordan kunstnere gennem de seneste 150 år har spejlet og svaret igen på skiftende tiders opfattelser af både kvinder og køn: Fra impressionistiske portrætter til performativ kropskunst. Fra frodige nøgenstudier til kritiske undersøgelser af historieskrivningen.

Læs mere

Fernisering aflyst


På grund af den nuværende corona-situation er ferniseringen for Kvinder i opbrud fredag den 4. februar desværre aflyst.

For at fejre åbningen af udstillingen tilbyder vi i stedet alle medlemmer af KLUB ARKEN ét gratis glas vin i ARKEN CAFÉ.

Tilbuddet gælder fra lørdag den 5. februar, hvor udstillingen åbner, til og med lørdag den 19. februar. Husk gyldigt medlemskort.


Læs mere

Kommer snart: Else Alfelt


Til marts kan du opleve Else Alfelts fascinerende livsværk i en stor retrospektiv udstilling, der har fokus på kunstnerens evne til at skabe heling og nærvær med oliemalerier og akvareller, som spejler indre og ydre landskaber.

Else Alfelt bliver den første store Else Alfelt-udstilling i mere end 20 årog kan opleves på ARKEN fra den 19. marts til den 11. september 2022.

Læs mere

Nyt KLUB ARKEN magasin på vej


Magasinet KLUB ARKEN udkommer to gange om året. Her kan du blandt andet få indblik i nye udstillinger, læse kunstnerinterviews og se kommende medlemsarrangementer.

Det næste magasin udkommer i dagene fra den 23.-25. januar. Modtager du ikke magasinet i løbet af de nævnte dage, kan du kontakte kontoret  og vi sender et magasin til dig.

Bemærk: Magasinet udsendes ikke til U30-medlemmer.
 

Kontakt


KLUB ARKEN kan kontaktes tirsdag, onsdag og fredag kl. 10-13 på tlf. 70 20 60 22 eller e-mail: [email protected]
Følg os
ARKEN
Museum for Moderne Kunst

Skovvej 100, 2635 Ishøj
Telefon: 43 54 02 22
[email protected]
arken.dk
 
Åbningstider
Tirsdag-søndag: 10-17
Onsdag: 10-21
Mandag: Lukket
Send til en ven
Tilmeld
Rediger profil
Afmeld