Spil på alle dine strenge

Mere gratis musik og flere koncerter online

Selv med 180 Giv lyd-koncerter bag os er der ingen tegn på, at behovet for at få livemusik hjem i stuen stilner af, så derfor har vi netop åbnet for endnu flere koncerter i denne og den næste uge. 

Den fortsatte nedlukning betyder også, at alle planlagte symfonikoncerter til og med 5. april er aflyste. Derfor bliver den direkte forbindelse, som skabes mellem musiker og publikum ved Giv lyd-koncerterne, også vores eneste og bedste måde at holde kontakten til jer og spillet ved lige - og yde en indsats til at løfte humøret for alle i denne tid.

Af samme grund lancerer vi nu hjemmesiden antiensomhed.nu, som udover at rumme Giv lyd-initiativet, også tilbyder mange timers musik og underholdning fra øverste skuffe i Aarhus Symfoniorkesters arkiv. Noget har har I måske set eller hørt allerede - men der er også videoer og musik, som I med garanti aldrig er stødt på før. 

Anti-ensomhed

Musik til de mørkeste timer og de lyseste stunder. Musik, der giver liv. Musik, der giver håb. Den levende musik følger os alle livets dage, og derfor vil vi gerne dele den med dig. Det er nemlig ikke bare i koncertsalen, at vi er fælles om musikken. Det kan vi også være, når vi sidder hver for sig hjemme i sofaen.

Med antiensomhed.nu vil vi gerne dele vores fællesskab om musikken med jer og tage jer med ind i den verden, der betyder så meget for os - for som vores musikchef Jesper Nordin så fint udtrykker det: 

“Aarhus Symfoniorkester gerne være med til at række ud, og forsøge at bekæmpe den stigende ensomhed og isolation, som covid-19 har ført med sig.

Det mest effektive våben i den kamp må være anti-ensomhed, men da man desværre ikke endnu kan købe sådan et produkt på dåse, så griber vi til dét vi nu engang er bedst til, og giver det i stedet et skud med en lang række musikvideoer der sætter de positive, musikalske oplevelser i højsædet.

Musikken kan overkomme enhver afstand, og som i forhåbentlig vil opleve, er der måske slet ikke så langt imellem os, som man skulle tro.”

Besøg antiensomhed.nu

Giv lyd

I fredags åbnede vi for flere datoer og tider til Giv lyd-kontaktkoncerter i uge 9 og 10 - og vi forventer at åbne for uge 11 snarest.

Hvis du ikke allerede har booket en privatkoncert til dig selv - og en (eller flere), du holder af - så kan du gøre det nu på www.givlyd.nu

Musikerne i Aarhus Symfoniorkester giver i disse uger personlige online koncerter til folk, som savner kontakten - til musikken, til fællesskabet, til oplevelserne. Koncerterne er private for giver og modtager, men med tilladelse fra nogle af de medvirkende, har vi dog samlet en lille stemningsrapport fra de første to uger, så I kan få et indtryk af denne nye og anderledes koncertform.

Koncerterne varer 20 minutter og foregår på computer, telefon eller tablet via det gratis videomødeprogram Zoom.

Du skal bare klikke på knappen "Book koncert" nedenfor - og så vil du blive ledt ind på vores hjemmeside, hvor du kan vælge dato og tidspunkt for din ønskekoncert - samt læse mere om Zoom og hvordan du bruger det.

Når din ønskede koncertdato er godkendt, kan du herefter dele linket til Zoom med den, du gerne vil dele oplevelsen med, hvis I ikke har mulighed for at være fysisk sammen på dagen.

På grund af den store efterspørgsel henstiller vi til, at man kun booker en enkelt koncert ad gangen.

Book koncert på givlyd.nu
Facebook
Instagram
YouTube
Hjemmeside
Copyright © 2021 Aarhus Symfoniorkester, All rights reserved.
Du modtager denne email fordi du tidligere har tilmeldt dig nyhedsbrevet via vores hjemmeside, i forbindelse med en koncert eller en konkurrence.

Vores adresse er:
Aarhus Symfoniorkester
Skovgaardsgade 2C
Aarhus C 8000
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre hvordan du modtager disse mails?
Du kan opdatere dine personlige profil eller afmelde dig nyhedsbrevet.