Animalsk vs. vegetabilsk protein Forskerne analyserede data om 102.521 kvinder, der blev fulgt i op til 25 år. De fandt, at forskellige kilder til proteiner, viste forskellige sammenhænge med dødelighed af alle årsager, dødelighed af hjerte-kar-sygdomme og demensdødelighed. Den vigtigste konklusion var, at indtagelse af planteprotein og erstatning af animalsk protein med planteprotein er forbundet med lavere risiko for dødelighed af alle årsager, hjerte-kar-sygdomme og demens. Sammenlignet med kvinder, der spiste den mindste mængde planteprotein, havde de kvinder, der spiste mest planteprotein samlet set 21% lavere risiko for at dø af demens, 12% lavere risiko for at dø af hjertesygdomme og 9% lavere risiko for død af alle årsager. Bemærk, at der er tale om en sammenligning mellem de kvinder, der indtog mindst, og de kvinder, der indtog mest af de forskellige animalske proteinkilder. Undersøgelsen viser ikke noget om en evt. øget risiko, hvis kosten kun indeholder mindre mængder animalske fødevarer. Lidt flere detaljer fra undersøgelsen: De kvinder, der spiste mere kylling sammenlignet med mindre, sænkede risikoen for at dø af demens med 15%. De kvinder, der spiste mest forarbejdet rødt kød, havde en 20% højere risiko for at dø af demens sammenlignet med dem, der spiste mindst. De kvinder, der spise mest uforarbejdet rødt kød havde 12% øget risiko for at dø i perioden. De kvinder, der indtog mest mejeriprodukter havde 11% øget risiko. 142 internationale forskere kræver stop for tremmedyr i landbruget Mere end 1,3 millioner europæiske borgere har skrevet under på et krav om forbud mod landbrugsdyr i bure. 142 videnskabsfolk fra hele verden kræver, at EU sætter en stopper for svin, høns og gæs bag tremmer i det europæiske industrilandbrug. Bedre dyrevelfærd, mindre risiko for antibiotikaresistens og nye pandemier fra syge dyr, der lever under kummerlige forhold. ____ Kaffe forbundet med nedsat risiko for hjertesvigt Kostoplysninger fra tre store undersøgelser tyder på, at en eller flere kopper kaffe dagligt kan reducere risikoen for hjertesvigt (gælder ikke koffeinfri kaffe). Undersøgelsen kunne ikke bevise en årsagssammenhæng, men viste, at kaffedrikning er forbundet med en nedsat risiko for hjertesvigt, og at kaffe kan være en del af en sund kost, når den indtages uden tilsat sukker og fedtrige mejeriprodukter. Professor Evan Pugh udtaler: "Bundlinjen: nyd kaffe i moderation som en del af et generelt hjertesundt kostmønster, der lever op til anbefalingerne for frugt og grøntsager, fuldkorn, fedtfattige/ikke-fede mejeriprodukter, og som har et lavt indhold af salt, mættet fedt og tilsat sukker. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at koffein er et stimulerende middel, og et stort forbrug kan være problematisk ved at forårsage nervøsitet og søvnproblemer." |