| Marcus Rubin | Kronikredaktør | |
|
|
| Ok, først en quiz: Af en eller anden grund er Grundtvig superaktuel. Det er åbenbart stadig tid til at høre og lære mere om gamle hvide mænd. Det er sært, men også opmuntrende for sådan en 54-årig fætter som mig - der er håb endnu. | |
| Som bekendt var det grundlovsdag tidligere på ugen, så her er quizen: Hvilket afsæt fik gamle Grundtvig egentlig afsat i vores kære gamle grundlov? Svaret følger senere, men der er moralske strafpoint for at scrolle ned nu og tjekke. Læs og vent roligt - tålmod er som bekendt en dyd. | |
| Imens skal det handle lidt om Grundloven. Emnet har en lidt støvet klang, men det er synd og skam. Som jeg skriver i denne leder, er der noget sært over, at mens samfundet forandrer sig hurtigere og hurtigere bliver grundloven - retsstatens kernealgoritme - mere og mere forstenet. | |
| I år fylder den 175 år, og mens der i første halvdel af grundlovens levetid var fire grundlovsændringer og et forsøg på en femte, er der intet sket siden 1953. En bizar og dybt skadelig tingenes tilstand; der er i den grad behov for opdatering, når det gælder ting som menneskerettigheder, klima, digitalisering, folkekirkens status, tildeling af statsborgerskab og meget, meget mere. | |
| Men intet sker, grundlovsdebatten i Danmark er endnu mere død end havbunden. Eneste lyspunkt er den nye grundlovssang, som Dy Plambeck har skrevet - og skrevet en smuk kronik om her. | |
| Sådan har det ikke altid været - da grundloven fyldte 150 år, var der store konferencer og en livlig politisk debat. Så hvorfor og hvordan er det endt i det nuværende dødvande? Det er der selvsagt mange meninger om, men for mig hedder hovedskurken tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen. Det lyder måske mærkeligt, men hold lige ved en stund. | |
| Tilbage i 00’erne, hvor grundlovsdebatten levede, var det nemlig sådan, at de røde partier ønskede en reform, mens de blå var imod. Problemet med den danske grundlov er, at den er enormt svær at ændre - ændringer skal vedtages af to på hinanden følgende folketing og godkendes ved en folkeafstemning hvor mindst 40 procent stemmer ja. Det er svært at få så mange danskere til stemmeurnerne om noget relativt fjernt og abstrakt - jeg gætter på at Europaparlamentsvalget på søndag får en lav stemmeprocent - så der skal være noget folkeligt på spil. | |
| Og det var der faktisk. Nemlig kongehuset, nærmere bestemt tronfølgen. Ordningen var nemlig dybt diskriminerende, så den førstefødte søn automatisk blev regent. Kun hvis der slet ikke var sønner, kunne en kvinde få chancen. Den ordning var der stort flertal i befolkningen for at ændre, og den kunne - og burde - være blevet udnyttet til at få en storstilet grundlovsreform igennem. | |
| Men sådan blev det ikke. Anders Fogh lavede en smart taktisk manøvre, så det kun var tronfølgeloven, der blev ændret og vips, vaps, vupti var hele luften taget af grundlovsdebatten. Selvom lige den royale tronfølge nok i det store spil var den mindst vigtige eller aktuelle ting, der skulle ændres. | |
| Grove løjer, men sådan er det politiske spil. Det handler om at vinde, og det gjorde Anders Fogh. Hvem der vinder til Europaparlamentvalget søndag, bliver spændende. Bliver den grønne bølge fra sidst afløst af en brun, nationalistisk bølge? Det kommer an på vælgerne, og herfra skal selvsagt lyde en helhjertet opfordring til at stemme. Stadig usikker - så læs lidt her om de vigtigste ting, man skal vide. Er man i tvivl om, hvad der blandt andet er på spil, kan det anbefales at læse Sine Plambechs debatserie om sine oplevelser på et redningsskib i Middelhavet. | |
| Næste uge er den politiske klasse og den talende klasse jo draget til Djøfstortion, også kendt som Folkemødet ovre på Bornholm. | |
| Det har der været en del debat om, både om folkemødeledelsens noget svingende rådgivning om eventuelle højtråbende afbrydelser og om de lukkede møder, der spreder sig mere og mere og ikke er lige i den folkelige ånd. Er det blevet et elitemøde snarere end et folkemøde, sådan som en studerende påstår her? | |
| Kig selv over, der er trods alt stadig masser af interessante åbne debatter. Politiken er som altid massivt tilstede, vi er fans af folkemødet, så kig forbi og få en snak og en kølig drink. Tjek vores program her. Selv ser jeg frem til at udstille vores interne skænderier i lederkollegiet på scenen lørdag. | |
| Og det var vel det. Ellers næsten - der var jo quizen. Svaret er: Offentlighed i retsplejen. Det var Grundtvig, som fik indskrevet bestemmelse i paragraf 65. Et lille stykke trivia, som jeg lærte, da jeg skrev prisopgave på jura om just det emne og som på sin vis er evigt aktuelt - senest når det gælder tys-tys-advokatordningen som jeg stiller mig noget kritisk overfor i denne leder. | |
| Så rigtig god weekend - og husk, at det hele nok skal gå og måske endda slet ikke går så skidt endda. | |
|