‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌  ‌  ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌ ‌
Klik her for at læse nyhedsbrevet i din browser
Annonce
Annonce
 
Politiken
 
3. JUNI 2025
 
  Godmorgen.  
  Denne morgen handler nyhederne om den omstændighed, at alt for mange unge ser ud til at ende uden at få nogen uddannelse ud over grundskolen.  
  Der er også nyt om regningerne for at reparere elbiler, når garantien er udløbet. De er mildest talt høje. Og om de danske somre, der ikke bliver varmere, selv om de globale temperaturer stiger.  
  Til sidst handler det om præsterne, der nu kan bruge kunstig intelligens til at skrive deres taler.  
Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
  Hver femte unge mand ventes at stå uden en uddannelse  
  Mange unge ender uden nogen anden uddannelse end grundskolen. Hver femte af de unge mænd og hver ottende af de unge kvinder, som forlod 9. klasse i 2023, forventes at stå uden uddannelse otte år efter. Samlet set forventes hver sjette unge menneske ikke at have nogen uddannelse otte år efter 9. klasse. Det er især drenge, der får lov at blive tabt af uddannelsessystemet. Problemet er især udbredt i en række landkommuner, viser en analyse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har gennemført. Og det går stik imod politikernes mål om, at højst 10 procent af en ungdomsårgang må stå uden en uddannelse, når de fylder 25 år.  
  Udviklingen er gået den forkerte vej de senere år. Den er faldet sammen med, at andelen af folkeskoleelever, der ikke består dansk og matematik, er steget til 12 procent. De klarer ikke at få mindst 02 i afgangskarakter.  
  Det er et »alvorligt problem«, at hver sjette unge menneske er ufaglært langt op i ungdommen, vurderer chefanalytiker Troels Lund Jensen fra AE: »Det gør det sværere at få en fast tilknytning til arbejdsmarkedet, og det gør det sværere at være herre i eget liv, at udleve sine drømme og i det hele taget bidrage til samfundet. Uddannelsespolitisk har man længe haft blik for den her problemstilling, men hvis man ser på de seneste 10 til 15 år, har man ikke forbedret det synderligt«.  
 
Liste ikon   Læs også: Markant flere elever består ikke dansk og matematik i København
Liste ikon   Ekspert efter tal om elever, der dumper: Det er afgørende, at de kommer gennem nåleøjet
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Elbiler er særdeles kostbare at reparere. Det bliver dyrt, når garantien udløber  
  De er udråbt til at være en af de vægtige løsninger på klimaforureningen. Men spørgsmålet er, om de holder, så længe som de skal. Ifølge Jyllands-Posten er fabriksgarantierne på mange af de mest udbredte modeller ved at løbe ud. Det betyder, at ejerne nu fanges i en situation, hvor reparationerne er ekstremt dyre og i nogle tilfælde så pristunge, at bilen må opgives. Værkstedsregningerne kan ikke sjældent lande på op mod 50.000 kroner. For eksempel kan det koste 80.000-100.000, hvis elmotoren går i stykker i en Folkevogn.  
  »Det tror jeg desværre, vi kommer til at se mere af. At folk simpelthen ikke har råd til at reparere de her elbiler. Så kan man sige, at det koster en benzinmotor også, men de fejl, der typisk opstår på benzin- og dieselmotorer, er der som regel nogen til at reparere i modsætning til de elektroniktunge elbiler, hvor man tit er nødsaget til at købe delene hos fabrikanten selv«, siger Yasser Abaiji, der er teknisk konsulent hos FDM gennem 10 år.  
  Når det handler om elbiler, så kan batterierne miste kapacitet. Løsningen kan være at skifte et modul – en del af batteriet. Prisen kan imidlertid ifølge Abaiji ende på 40.000 kroner, fordi bilerne er bygget, så det er svært at skifte de defekte dele.  
 
Liste ikon   Fremskrivning: Elbiler sender Danmark på direkte kurs mod vigtigt klimamål
Liste ikon   Fremtidsmusik: Kinas nyeste elbiler kan lade på 5 minutter. Det sender rystelser gennem bilindustrien
 
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Den globale opvarmning har ikke ramt det danske sommervejr endnu  
  Det kan godt være, at den globale opvarmning kommer hurtigt. Den kommer bare ikke til Danmark. Hvorfor det er tilfældet, er en gåde, som savner svar, finder Jens Hesselbjerg Christensen, der er klimaforsker ved Københavns Universitet: »Det er et underbelyst spørgsmål, og vi trænger faktisk til i højere grad at få det analyseret«.  
  Siden 1874 er de danske vintertemperaturer ifølge DMI steget med tre grader. Også forårs- og efterårstemperaturerne er gået op. Men sommertemperaturerne er kun steget en enkelt grad, skriver Berlingske. Avisen skriver, at varmerekorden fra sommeren 1889 på 18,2 grader i middeltemperatur ikke er slået 136 år senere. Samt at juli de seneste ti års tid har haft gennemsnitstemperaturer på 16,5 grader – køligere end gennemsnittet i årene fra 1931 til 1960.  
  En forklaring kan formentlig være, at Danmark ligger kystnært, og at varmegraderne dermed reguleres af det kølige hav omkring landet. Nedbørsmængder kan også spille en rolle. Eller også er jetstrømmen – høje vindhastigheder i ti kilometers højde – ved at blive svækket på vore breddegrader. Jens Hesselbjerg Christensen er dog overbevist om, at temperaturstigningerne også vil nå frem til det danske sommervejr: »Medmindre jeg får en tagsten i hovedet, er jeg overbevist om, at vi får en ny varmerekord i min levetid«.  
 
Liste ikon   Pris: Vildt vejr har kostet Danmark op mod 19 milliarder på 13 år
Liste ikon   Ny rapport: Vi har kurs mod at miste tre fjerdedele af isen i verdens gletsjere
 
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde
Foto: Morten Langkilde/Morten Langkilde
  Når præsten prædiker, kan det være AI, der taler  
  Når præster fremover skal skrive tekster til gudstjenester og begravelser kan de ifølge Kristeligt Dagblad få kunstig intelligens-hjælp uden at åbne en bibel eller en salmebog. Præsteforeningen har lanceret et nyt digitalt værktøj, der ved hjælp af kunstig intelligens kan skrive tekster til præsterne.  
  »Det er jo op til den enkelte præst, hvordan de vil bruge det. Men det er primært tænkt som et værktøj til dialog, hvor præsten kan få inspiration til at skrive prædikener, kirkebreve eller materiale til undervisning. Værktøjet trækker på de utallige skriftlige prædikenvejledninger, som vi har udarbejdet gennem de seneste 20 år«, siger Lars Qvistgaard, Præsteforeningens direktør, om nyskabelsen.  
  Mange præster bruger allerede kunstig intelligens i deres arbejde, fortæller direktøren. Men det nye værktøj er mere målrettet danske præsters arbejde og trænet i luthersk teologi. Præsterne kan vælge mellem tre forskellige robotter, når de vil benytte sig af Præsteforeningens nye værktøj. Men Præsteforeningen opfordrer fortsat præsterne til at læse teksterne grundigt igennem, da der kan snige sig fejl ind i teksterne.  
 
Liste ikon   »Den daglige undervisning er simpelthen undergravet«: AI-toget buldrer afsted på de danske gymnasier
Liste ikon   Journalistik: AI-redskab hallucinerede og gav forkerte oplysninger. Nu beklager Politikens chefredaktør
 
   
  Det bedste fra Politiken  
Foto: Claus Bjoern Larsen
Foto: Claus Bjoern Larsen
  Da Frederik var 12 år, besluttede han sig for kun at tale, hvis han blev spurgt  
  Frederik Rørth Westerberg blev kun 22 år gammel. Hans far, Uffe Westerberg, har skrevet en bog om hans liv og død. Uffe Westerberg håber, at andre kan lære af Frederiks historie, hans selvvalgte tavshed samt den ensomhed og sociale angst, han ikke kunne leve med. Frederiks far, Uffe Westerberg, har skrevet bogen ’Frederiks valg’ om sin søn. For i modsætning til mange selvmord efterlod Frederik sig ikke bare et afskedsbrev, men også en dagbog, hvor han fortalte om sine tanker i månederne og dagene op til sit selvmord. Og de ved, hvordan en beslutning, han tog som lille dreng, førte ham ind på den sti, der førte til hans afsked med det liv, som ikke ville ham.  
Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
  Forældelsesfrist må ikke lukke mystisk og uhyggelig sag om spiontjenesten  
  Om få måneder er det hele formentlig forbi. Til den tid risikerer det store gardin definitivt at blive rullet ned foran en af de største skandaler i den danske efterretningstjenestes historie. Indhentet af retsstatens forældelsesfrist på fem år og stedt til hvile af et flertal i Folketinget, der i årevis har valgt at kaste jord på sagen. Skovlfuld for skovlfuld. Tilbage risikerer vi at stå med en skamplet på folkestyret og en retstilstand, der ikke er et ellers velfungerende demokrati værdig. Politikens chefredaktør Christian Jensen efterlyser, at politikerne tager ansvar i FE-skandalen.  
CVL. Originalfoto: Ritzau Scanpix
CVL. Originalfoto: Ritzau Scanpix
  Peter Thiel og drømmen om at gøre Grønland til libertær kryptofristad  
  Længe blev den hemmelighedsfulde amerikanske techmilliardær Peter Thiel anset for at være småskør. Men fra skyggerne i Silicon Valley er han vokset til at blive en af de mest magtfulde og kontroversielle figurer i techbranchen. Og i amerikansk politik.  
  Peter Thiel fattede hurtigt, hvilken guldrandet mulighed Trump kunne være – og bakkede ham op med det samme. Og nu har han og hans formue banet vejen for vicepræsident J.D. Vance.  
  Herhjemme har PET og Rigspolitiet lagt en del af den nationale sikkerhed i hænderne på Thiels overvågningssystem Palantir. Et samarbejde, som politikerne ønsker at udvide massivt. På trods af risikoen for amerikansk spionage. Samtidigt tilhører han en ekstrem elite indenfor Big Tech, der drømmer om at gøre Grønland til en teknologisk fristad, et sted helt uden stat, skatter, lovgivning.  
  I dette afsnit af ‘Du lytter til Politiken’ fortæller journalist Jakob Sorgenfri Kjær historien om Peter Thiel.  
   
  Det sker  
 
Liste ikon   FN markerer Verdens Cykeldag for at sætte fokus på den moderne, miljøvenlige cykeltrafik.
Liste ikon   Nationalbanken udgiver sin halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark.
Liste ikon   Danmarks Statistik udgiver opgørelse Krisecentre 2024.
Liste ikon   BrandmandskonkurrencenFire Fit Championships indledes ved Danske Beredksabers årsmøde i Århus.
Liste ikon   Publicistprisen uddeles ved et arrangement i København.
Liste ikon   I 2021 evakuerede de danske myndigheder en afghaner, der var idømt indrejseforbud. Det betød, at han blev fængslet, da han kom retur til Danmark. Siden fandt retten, at han var straffri, så nu afgøres det i Københavns Byret, om han skal have erstatning.
Liste ikon   Folketingets miljøudvalg har samråd om partikelforureningenfra den statslige lufthavn i Kastrup.
Liste ikon   I indfødsretsudvalget er der samråd om dem, der har fået statsborgerskab ud fra de lempeligere vilkår for statsløse, som i virkeligheden ikke var statsløse.
Liste ikon   Der er præsidentvalg i Sydkorea.
 
   
  Dagens tegning  
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
Foto: Per Marquard Otzen/POLITIKEN
  Trumps kamp mod viden og videnskab  
  J. D. Vance: »Professors are the enemy«. (Tegning frit efter ’Laokoons-gruppen’).  
 
     
 
MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER
 
 
1 Sådan foregik angrebet på russiske bombefly. Og derfor er det rigtigt dårligt nyt for Putin
 
 
 
2 »For første gang i mit liv er jeg alene. Og jeg kan så godt lide det«
 
 
 
3 Da Frederik var 12 år, besluttede han sig for kun at tale, hvis han blev spurgt
 
 
 
4 Bogstaveligt talt var der 100 døre, der åbnede sig for mig, da jeg smed de ekstra kilo
 
 
 
5 Snarrådige dyrepassere og hjælpsom mor med baby i barnevognen i usædvanlig redningsaktion i Aalborg Zoo
 
 
     
 
Jobopslag
 
 
  Enhedslisten søger en souschef
 
Frist:­ 14/06/2025   Enhedslisten Læs mere
 
  Ny direktør
 
Frist:­ 05/06/2025   Karisefonden Læs mere