ALPHONSE MUCHA åbner | Van Gogh til efteråret | Plakatworkshop i vinterferien
7 jahre vor
Forårets store særudstilling: ALPHONSE MUCHA åbner lørdag Hvirvlende hår, snirklede mønstre og sensuelle kvinder er grundmotiver i den tjekkiskfødte art nouveau-kunstner Alphonse Muchas forførende billedverden. Denne lørdag åbner ARKENs store udstilling med værker af den vidtfavnende kunster, der satte sit helt eget aftryk på Paris i tiden omkring år 1900 med banebrydende plakatkunst, smykkedesign og butiksindretning. Med 125 værker viser udstillingen vej ind i Muchas æstetiske univers og udfolder samtidens mange spændingsforhold mellem natur og storby, forbrug og skønhed, materialitet og spiritualitet. Udstillingen tager også et spring frem til 1960'ernes og 1970'ernes psykedeliske kunst, der fandt inspiration i Muchas sansemættede værker. ALPHONSE MUCHA åbner lørdag den 3. februar. Læs mere |
---|
| Vincent van Gogh til september Dette efterår kommer Vincent van Gogh til ARKEN. I et enestående samarbejde med Kröller-Müller Museum, Otterlo, Holland kan ARKEN til september slå dørene op for en omfattende udstilling af van Goghs værker med fokus på forholdet mellem kunst, menneske, natur og religion. Gennem 28 malerier og 11 tegninger viser udstillingen, hvordan van Goghs skildringer af hårdtarbejdende bønder og betagende landskaber i Arles i Sydfrankrig skulle udfolde det guddommelige i naturen og mennesket. Udstillinger løber fra den 1. september til den 20. januar 2019. Læs mere |
---|
|
---|
| Plakatworkshop i vinterferien Til vinterferiens plakatworkshop på ARKEN kan de seks til 12-årige og deres voksne iscenesætte sig selv og hinanden som vilde og vindblæste modeller og tegne, klippe og sample sig til deres egne slyngede og skæve plakater med inspiration fra Alphonse Muchas ornamenterede univers. Der er vinterferie-workshop hver dag fra tirsdag til lørdag kl. 14.30-16.30 i uge 7 og 8. Det koster 30 kr. pr. barn at deltage (betales i billetskranken ved ankomst). Tilmelding er nødvendig til [email protected] eller på tlf. 43 57 34 55. Læs mere |
---|
|
---|
| Mal regnbuer til Familiesøndag ARKENs Familiesøndage inviterer børn og deres voksne til at slippe den indre regnbuemager løs og skabe regnbuer på alle mulige måder. Ugo Rondinones farvestrålende klovne og sitrende regnbue inspirerer til at sprede regnbuer i verden. Familiesøndag foregår hver søndag i museets værksted KREATIV kl. 11-16. Det er gratis at deltage, når entréen er betalt. Ingen tilmelding. Læs mere |
---|
|
---|
| Foredrag: Art nouveau med mere! Lyt med, når kunstformidler Linnea Szilas onsdag den 21. februar fortæller om art nouveau'ens forgreninger på tværs af Europa. Foredraget sætter Alphonse Muchas kunst i et kunsthistorisk perspektiv og opridser de historiske begivenheder, tanker og ideer, der kendetegner perioden. Foredraget er gratis for gæster med entré, men tilmelding er nødvendig til: [email protected] Læs mere |
---|
|
---|
| Dansk danseteater på ARKEN Oplev to danseværker om sociale masker og nordiske billeder til musikstykker fortolket af blandt andre Nina Simone, Kronos Quartet & Jóhann Jóhannsson. Den anmelderroste dobbeltforestilling Don’t Leave Me Alone er skabt af to af Nordeuropas mest spændende koreografer lige nu: Den anerkendte Didy Veldman og stjerneskuddet Wubkje Kuindersma. Billetter til forestillingen i ARKENs koncertsal lørdag den 17. februar kl. 14 kan købes via billetto.dk Link til billetkøb |
---|
|
---|
| Kunstskole i Muchas tegn Du kan stadig nå at tilmelde dig forårets kreative kunstskole for voksne, der tager afsæt i Alphonse Muchas kunst. Undervisningen begynder torsdag i uge 9 og løber over otte til ti gange, hver gang fra kl. 14 til 17. Undervisningen varetages af billedkunstner Anne Louise Blicher. Læs mere om pris og tilmelding |
---|
|
---|
|
---|