| Trine Dyrholm spiller hovedrollen i 'Pigen med nålen', der netop er udtaget til filmfestivalen i Cannes | |
| Kristoffer Hegnsvad | Film- og tv-redaktør på Politiken | |
|
|
| I dag fik vi navne og titler på de film og filmskabere, der skal dyste om Guldpalmen eller blot sole sig i verdens fineste festivals lys på den røde løber i Cannes til maj. | |
| Vi har i nogen tid vidst, at George Lucas og Kevin Costner kommer forbi. Den første for at modtage en ærespalme, den anden for at vise sin ’Horizon: An American Saga’. Derudover kommer der også nyt fra George Miller, i form af ’Furiosa: A Mad Max Saga’. | |
| Men i dag blev konkurrencefilmene offentliggjort. | |
| Og der er da et par iøjnefaldende navne. | |
| Personligt glæder jeg mig til Andrea Arnolds ’Bird’. Hun har været en stor stjerne i min bog siden ’Fish Tank’ fra 2009. | |
| Derudover kommer Paul Schrader. Han har vel lavet sin sidste film for minimum femte gang nu – og denne, ’Oh Canada’, er så med i kampen om Guldpalmen. | |
| Han får selskab af en anden gammel gigant fra den amerikanske scene, Francis Ford Coppola. Han har to gange tidligere vundet Guldpalmen, og hvis han skal blive triple-vinder, så skal hans ’Megapolis’ nok være noget helt ekstraordinært. Lad os se! | |
| Andre kendte navne er Sean Baker, Jacques Audiard, Yorgos Lanthimos og David Cronenberg. Blot for at kaste om sig med store instruktørnavne. | |
| Blandt dem er også danskiranske Ali Abbasi, der er i Cannes med sin internationale spillefilm ’The Apprentice’, der skildrer den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps unge år i New York. Trump spilles af amerikaneren Sebastian Stan – og også ’Succession’-stjernen Jeremy Strong er på rollelisten. | |
| Det er en koproduktion på tværs af Canada, Irland og Danmark. Fra Danmark er det produceren Jacob Jarek og produktionsselskab Profile Pictures, der er med. Han producerede også spillefilmen ’Holy Spider’, som Abbasi for to år siden var udtaget til konkurrencen med. | |
| Ali Abbasi skal blandt andet dyste mod skuespilleren Trine Dyrholm, der spiller med i svenske Magnus von Horns dansksprogede og danskproducerede ’Pigen med nålen’, der også har Vic Carmen Sonne og Besir Zeciri på rollelisten. Filmen bygger på den sande danske historie om Dagmar Overbye, som fra 1913 og syv år frem dræbte en lang række spædbørn født uden for ægteskab. | |
| Festivalen begynder 14. maj, og jeg er lige begyndt at glæde mig. | |
|
| ANMELDELSE: 'BACK TO BLACK' |
| |
| ANMELDELSE: 'PERFECT DAYS' |
| |
| BIOGRAFGUIDE: DISSE FILM SKAL DU SE I APRIL |
| |
| ANMELDELSE: 'ROBOT DREAMS' |
| |
| MEST LÆSTE SENESTE 24 TIMER |
| |
|
|