Akademikerbrancher i top på stress: Behov for handling nu

Den er gal med stressbekæmpelsen blandt alt for mange arbejdspladser på det akademiske arbejdsmarked, viser en ny opgørelse fra Arbejdstilsynet: ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere”. Formanden for Akademikerne mener, at arbejdsgiverne skal tage et større ansvar og sikre et bedre arbejdsmiljø.

Det står bekymrende til med arbejdsmiljøet i flere brancher med mange akademisk ansatte, når det kommer til stress, viser opgørelsen.

Brancherne ”Universiteter og forskning” og ”Offentlig administration og arbejdsformidling” ligger i top tre, når det kommer til andelen af medarbejdere, der svarer, at de hele tiden eller ofte har følt sig stresset inden for de seneste to uger, mens ”Hospitaler” følger efter på en sjetteplads. 

For ”Universiteter og forskning” gælder det 18,8 pct. af medarbejderne, ”Offentligt administration og arbejdsformidling” 18,2 pct., og for området ”Hospitaler” er tallet på i alt 15,5 pct.

Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne, udtaler:

”Det er meget høje procentandele af medarbejderne, der oplever stress. Hvis stress havde fået en tiendedel af den opmærksomhed, som Corona-epidemien har, så stod vi et helt andet sted i dag. Selvom vi gennem de sidste mange år har gjort opmærksom på udfordringernes omfang, så har det ikke slået igennem. Som det tydeligt fremgår, kan problemerne ikke isoleres til hverken enkelte faggrupper eller arbejdspladser, vi har et generelt problem”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. 

”Det kommer ikke bag på mig at stress blandt medarbejdere i universitetsverdenen, den offentlige administration og på hospitalerne, fylder så meget, som det gør. Arbejdsmiljøet har alt, alt for længe været under pres. Vi ved, at når der opstår problemer med arbejdsmiljøet på universiteterne, det kan være blandt undervisere og alle typer forskere, eller i den offentlige administration, fx blandt jurister, økonomer eller magistre, så går det udover hele arbejdspladsen og har konsekvenser for stressniveauet for alle faggrupper. Derfor står det højt på min ønskeliste, at stressbekæmpelse sker på arbejdspladsniveau og med et kollektivt forebyggende sigte for øje.”

For Lisbeth Lintz er det vigtigt, at ledelserne på de danske arbejdspladser træder i karakter i forhold til det psykiske arbejdsmiljø. Der er behov for både at sikre den enkeltes trivsel og velfungerende arbejdspladser, som derved bl.a. kan profitere af lavere personaleomsætning og mindre sygefravær.

”Jeg håber, at flere ledere får åbnet øjnene for den bekymrende udvikling med stress. At rykke lederne er helt afgørende for at sikre bedre trivsel, arbejdsmiljø og dermed forebygge stress. Vi ved nemlig, at der er en stærk sammenhæng mellem god ledelse og et godt arbejdsmiljø. Samtidig er det bemærkelsesværdigt, at man i dag kan have ledelsesansvar for mennesker uden en uddannelse, mens man fx skal have et kørekort for at køre en truck”, bemærker Lisbeth Lintz.

At sikre arbejdsmiljøet på en arbejdsplads er en kompliceret opgave, samtidig med at driften skal køre. På det offentlige område har arbejdsgivere og arbejdstagere da også netop sat fokus på lederes kompetencer indenfor psykisk arbejdsmiljø i overenskomsterne: Der er gratis tilbud på vej til ledere i kommuner og regioner, mens ledere i staten har kunnet benytte sig af tilbuddet om gratis uddannelse i psykisk arbejdsmiljø siden 2018.

”Jeg vil gerne opfordre til, at man som arbejdsgiver prioriterer at uddanne sine ledere i psykisk arbejdsmiljø – det er et vigtigt skridt til at få gjort noget ved stress. Og så er det endda gratis, hvis man er offentlig leder”, siger Lisbeth Lintz, formand for Akademikerne. 

Læs mere om ”National Overvågning af Arbejdsmiljøet blandt Lønmodtagere” fra Arbejdstilsynet her https://at.dk/nyheder/2022/06/national-overvaagning-af-arbejdsmiljoeet-blandt-loen-modtagere-2021-del-ii/

For yderligere kommentarer, kontakt Lisbeth Lintz på 2488 8442 eller på [email protected].

Akademikerne varetager interesser for 465.000 medlemmer på det offentlige og private arbejdsmarked.