Ældre Det har konsekvenser for en lang række levevilkår at være blind eller stærkt svagsynet i alderdommen. Det er for eksempel vanskeligere at udføre daglige gøremål uden hjælp og deltage i sociale aktiviteter. Synshandicappet har også konsekvenser for helbred og livskvalitet. Mens ni ud af ti ældre i almindelighed har en høj livskvalitet, gælder det kun knap syv ud af ti blinde og stærkt svagsynede ældre.