Den seneste tid har budt på en del spændende udfordringer: -Nogle gode udstillinger. Bla. Force technology, Rockwool, Hvidovre og Ballerup Kunstforeninger. TÆPPER -Vi har designet nye egne Unika-kunsttæpper, som vi får håndlavet i Indien. Christella har været dernede og besøge familien og ejeren af fabrikken, og de har været her og besøge vores Atelier. Omkring tæpperne har vi et godt samarbejde med designeren June Hilton, samt med tæppefirmaet C. Olesen. Udsmykningsopgaver -Christella har arbejdet med og færdiggjort en stor udsmykning på ”Broen” shopping center i Esbjerg, et meget omfattende og langvarigt projekt, som er blevet fantastisk flot. -Et andet projekt var en udsmykning til et lokalt motions-center. KIRKER Lille granløse Kirke har bedt Christella udarbejde et forslag til et dåbsfad i glas. -Et projekt hun er godt i gang med. Vinderød kirke skal restaureres og Christella er ind over med farvesætning. Alsønderup kirke skal have en ny mobil alterskranke som arkitekterne på Krogh Hansens tegnestue og Christella har designet. KURSER -Helge er ved at udvikle et concept til 1-dags og weekend kurser, bygget op omkring den kreative proces, fantasi og flow øvelser. Kursernes omdrejningspunkt er tegning, maleri, lyde og andre sanse-oplevelser. De bliver proces-orienterede og kræver ingen forudsætninger, andet end åbenhed og lyst til at lege og udforske udtryk. MUSIK -Endelig er Helge meget tæt på at kunne udgive det næste musikprojekt med GaaHinter, sammen med musikeren Johnny Kühn. Denne gang med en visuel side i form af store malerier. Ny udsmykningsopgave -Sidst, men ikke mindst, er vi i øjeblikket er i gang med de indledende manøvrer til en mosaik, vi sammen skal udføre til en offentlig legeplads. -Derudover kan vi lukke dørene op til et ny etableret Show room og et ny istandsat værksted, med mange nye værker og spændende opgaver. Velkommen! |