| ’Laughing Day’ er aktuel på CPH:DOX. | |
| Kristoffer Hegnsvad | Film- og tv-redaktør på Politiken | |
|
|
| Så nærmer afslutningen af CPH:DOX sig, men du kan stadig nå at se en, to, tre af de mere end 200 film, før festivalen afrundes 24. marts. Vi har foreløbig anmeldt 23 film, og du kan nedenfor se hjerterne og så skynde dig i biografen efterfølgende. | |
| Instruktør: Rachel Daisy Ellis. | |
| »Det er forbløffende nok en ret uliderlig oplevelse at se 108 minutter hard core sexoptagelser fra de elskovsmoteller som forskellige brasilianere tager på for at udleve det som netop de tænder på. Det er dog stadig reelt som at være i rum med en meget lang pornofilm, så jeg vil ikke anbefale, man ser den med sine forældre eller chef, men at se den, vil jeg gerne anbefale. Det er et antropologisk studie i sex med kroppe, der ikke ligner dem fra hverken porno- eller skønhedsindustrien, men til sammen fremstår som en udvidelse af normalitetsspektrummet i en grad, så den eneste der til sidst virker afstumpet er den unge, flotte mand, der er taget på model for at udleve sin drøm om en trekant med to unge, smukke nonner«. | |
'Eros' af Rachel Daisy Ellis.Foto: Still fra 'Eros'. |
| The Many Lives of Édouard Louis | |
| Instruktør: François Caillat | |
| »Hvordan fortæller man historien om et menneske, der har brugt hele sin karriere på at gøre det samme? Det er det svære spørgsmål, der hjemsøger dokumentaren om den franske forfatter Édouard Louis. Har man aldrig læst hans bøger, lærer man meget. Desværre gør dokumentaren ikke meget med sin genre for at løfte stjernens glød«. | |
| Felix Thorsen Katzenelson | |
| Instruktør: Erin Axelman & Sam Eilertsen. | |
| »Et højaktuelt og øjenåbnende portræt af den pro-israelske indoktrinering af unge amerikanske jøder og to unge amerikanske jøders politiske opvågnen til palæstinensernes (fortiede og fortrængte) vilkår«. | |
'Israelism' af Erin Axelman & Sam Eilertsen.Foto: Still fra 'Israelism'. |
| Instruktør: Clair Titley. | |
| »Japanske Nasubi levede over et år alene i et rum for rullende kamera. Han blev en af historiens første realitystjerner og varslede nye måder at underholde på. Nasubis fortælling er stærkere end dokumentaren, hvis energi ebber ud i sidste tredjedel«. | |
| Felix Thorsen Katzenelson | |
'The Contestant' af Clair Titley.Foto: Still fra 'The Contestant'. |
| Instruktør: Louise Lemoine & Ila Bêka. | |
| »Det fransk italienske ægtepar Bêka og Lemoine laver charmerende, finurlige og stille film om bygninger og deres fulde biologiske liv – her er det genoptræningscenteret REHAB i Luzern i Schweiz, der er spækket med menneskeligt drama, som er fortalt med lige dele filmisk interesse og høflighed. Hjertevarm arkitekturfilm«. | |
'Rehab (from Rehab)' af Louise Lemoine & Ila Bêka.Foto: Still fra 'Rehab (From Rehab)'. |
| »Nogle gange er healerne dem, der har brug for mest healing« siger en af de clairvoyante, som denne film følger i deres arbejde med at dulme og hele sjæleligt smertende New Yorkere. Men hvor stor må healerens egen smerte være?« | |
'Look into my eyes' af Lana Wilson.Foto: Still fra 'Look into my eyes'. |
| Super/Man: The Christopher Reeve Story | |
| Instruktør: Peter Ettedgui & Ian Bonhôte. | |
| »Han ligner Superman, ham skuespilleren Christopher Reeve, der fik det hele, men faldt af hesten og blev lam fra nakken og ned. Det er solidt fortalt sickflick-biopic om et overmenneske, der bliver tvunget til at være bare menneske og i den udsatte proces opdager, at han har brug for andre. Jeg holder med hans kone og børn og venner, der så sødt forsøger at bruge Reeves historie til at hjælpe andre end bare Reeve selv, men alle i rullestol«. | |
Foto: Still fra 'Super/Man: The Christopher Reeve Story' |
| »Night of Nights er et usædvanligt nært portræt af almindelige mennesker i absurde situationer i kinesiske megabyer under coronanepandemien i 2020, hvor modløsheden kæmper mod ukuelighed. Desværre noget langtrukken«. | |
'Night of Nights' af Truman.Foto: Still fra 'Night of Nights'. |
| »Der er også de pludselige aggressioner og slagsmål (»Jeg kan få dig til at forsvinde!«), den måde, livet bobler op på. Der er indædt arbejdskamp mod sweatshoppens chef, en lang passage, der dog nærmest fik mig til at stå af, men jeg blev indfanget igen af de myldrende billeder, den effektive klipning, det naturlige lys, de medvirkendes naturlige charme. Skal den nødvendigvis vare 3,5 timer? Det gør den i hvert fald, og jeg var fascineret og optaget af den langt størstedelen af vejen«. | |
'Youth (spring)' af Wang Bing.Foto: Les Films Fauves |
| Instruktør: Silje Evensmo Jacobsen. | |
| »I den norske ’En vild familie’ dør filmens fortæller, Maria, få minutter inde i handlingen, og chokket stemples ind i alt det, der sker efterfølgende. Sammen med sin engelske mand, Nik, har hun besluttet sig for et liv uden for rotteræset. Et liv på landet, hvor børnene og de fire børn Freja, Falk og Ulv samt Ronja, som hun har fra et tidligere forhold, skal hjemmeskoles«. | |
'En Vild Familie' af Silje Evensmo Jacobsen..Foto: Stillbillede fra 'En vild familie' |
| »Godt et kvarter inde i Zara Zernys meget rørende ’Ekko af kærlighed’ begyndte tårerne at trille. Ikke på grund af en livsændrende epifani, men fordi følelsen af savn og kærlighed på en og samme gang blev så pokkers effektivt formidlet, da en af filmens efterladte læste et brev fra sin afdøde partner højt foran kameraet. Det emmede af omsorg, så man kunne mærke den næsten livslange kærlighed, forholdet havde rummet og næret sig ved«. | |
'Ekko af Kærlighed' af Zara Zerny.Foto: Still fra film |
| Instruktør: Kristoffer Juel Poulsen, Christian Als & Knud Brix. | |
| »En af de film, der allerede har været en del hype om, er portrætfilmen ’Daughter of Genghis’, der følger den mongolske nationalist Gerel Byamba, der med hagekors på neglene leder en nationalistisk kvindebande. Grupperingen har som en af sine mærkesager, at mongolske kvinder ikke skal prostituere sig, hvorfor de raider bordeller og truer og banker kvinderne, der arbejder der«. | |
'Daughter of Genghis' af Kristoffer Juel Poulsen, Christian Als & Knud Brix..Foto: Kristoffer Poulsen og Christian Als |
| Instruktør: Leone Balduzzi. | |
| »Den italienske ’Sting Like a Bee’ blev jeg meget forelsket i. Den foregår i landsbyen San Salvo i den bjergrige italienske region Abruzzerne, hvorfra oldtidsdigteren Ovid stammer. Ovid skrev bl.a. ’Metamorfoser’ og har selv mytologiseret naturen. Bien fra titlen er det besynderlige, tudegrimme lille trehjulede køretøj Ape (udtales på italiensk, tak), som er på mode i Abruzzerne og tilliggende regioner. Den summer som en bi, siger de – jeg hører dog mest sprutten«. | |
Foto: Still fra 'Sting Like A Bee' |
| Instruktør: Sissel Morell Dargis. | |
| »Det er et stykke kulturhistorie, der har været ufortalt på disse breddegrader, som Sissel Morell Dargis videreformidler i sin personlige dokumentarfilm ’Balomania’, der har verdenspremiere på CPH:DOX. Det har taget hende et årti at færdiggøre projektet, der ikke bare sætter spot på en helt særlig kunsttradition i Brasilien, men som også fortæller en historie om at finde håb og mening i kunsten og traditionerne, selv om livet er barskt og på nogle måder udsigtsløst«. | |
'Balomania' af Sissel Morell Dargis.Foto: CPH:DOX |
| »’Antarctica Calling’ er kunst, og det vil den godt lige gøre opmærksom på. Igen og igen. Vi får disse stærkt skulpturelle fugle og pattedyr i silhuet på bjergsiderne, en gammel mand, der vandrer omkring og tænder bål – metaforiske og otherwise – om natten. En vandrende metafor på evigheden. Det er Jacquet selv, en mand, der er væsentligt ældre end sin biologiske alder på 56«. | |
| Instruktør: Nicolás Onischuk. | |
| »’Appearances’, Nicolás Onischuks film fra den argentinske pampas, er et mirakel på 90 minutter. I hvert fald et mirakel den første halve time ... Man kan falde hen i, hvordan teksturen i sådan et fårs pels ændrer sig, når kameraet glider henover. Og i pelsen på en skabet hund, der står og gnaver koncentreret i skelettet fra et selvdødt dyr«. | |
'Appearances' af Nicolás Onischuk..Foto: Still fra 'Appearances'. |
| »Max Kestner er en af de mest spændende dokumentarister, vi kan prale af herhjemme – selv om der ganske vist er temmelig mange. Og selv om Kestner også har bevæget sig over i fiktionsfilmen, er det i dokumentargenren han for alvor brillerer. Nu er han tilbage med en film, der tager livtag med det, der i bund og grund er al kunsts raison d’être, nemlig undersøgelsen af den menneskelige eksistens. Intet mindre«. | |
'Livet og andre problemer' af Max Kestner.Foto: Max Kestner |
| Two Strangers Trying Not to Kill Each Other | |
| Instruktør: Jacob Perlmutter & Manon Ouimet. | |
| »’Two Strangers Trying Not to Kill Each Other’ er et portræt af det kulturelitære powercouple Joel Meyerowitz og Maggie Barrett, der i en alder af henholdsvis 84 og 75 slæber rundt på en asymmetri i deres dybt kærlighedsfulde parforhold, som truer den harmoniske kærlighedsslutspurt, de så gerne vil hengive sig til«. | |
| »Komponisten er ikke klædt i den klassiske koncertsals traditionelle mørke tøj. Han er en nøgen mand fortabt i et mørkt rum. Formentlig derfor hedder filmen ’Man in Black’. Og oplevelsen af gloende jern mod hud? Jo, den kan gengives med svage violiner og slagtøj. Til at skabe indtrykket af røgen«. | |
'Man in Black' af Wang Bing.Foto fra filmen |
| Instruktør: Rosalinde Mynster og Jasper Spanning. | |
| »Fortællingen er dobbelt: Dels et forsøg på i nye og gamle billeder at konstruere faderen i al hans humane kompleksitet, dels at italesætte følelserne ved hans bortgang. Derved kommer filmen også til at handle meget om skabernes egne krav til deres far og savnet af den, han var«. | |
'Vores Fars Sol' af Rosalinde Mynster og Jasper Spanning.Foto: Jasper Spanning |
| »Alt ved denne sidste dokumentarfilm om den japanske musiker og komponist Ryuichi Sakamoto er simpelt, roligt og velovervejet. Sakamoto, der døde for et år siden, er tidligere portrætteret i filmen ’Ryuichi Sakamoto: Coda’. Det var, efter at han i 2010’erne havde fået konstateret cancer. I 2022 blev han så filmet, mens han spillede 20 af sine kompositioner. Alt fra pop til musik fra film som ’Merry Christmas, Mr Lawrence’ og ’Den sidste kejser’«. | |
| E.1027 Eileen Gray and the House by the Sea | |
| Instruktør: Beatrice Minger. | |
| »Patriarkatets sidste dage er ikke talte endnu. Men med dramadokumentarfilmen ’E.1027’ kommer optællingen et godt stykke videre. For det er en af de store hanelefanter i moderne arkitektur, ja, måske den mest indflydelsesrige, Le Corbusier, der bliver fældet på savannen, plukket for ære og værdighed i et trekantsdrama om kærlighed, misundelse og forfængelighed«. | |
'E.1027 Eileen Gray and the House by the Sea' af Beatrice Minger.Foto: CPH:DOX |
| Instruktør: Lars Emil Leonhardt og Brendan Cooney. | |
| »Hovedpersonen har mistet sin familie, fortæller om at miste sin barndoms familie og forsøger at bearbejde det i samtale med mennesker, han møder i Frederiksberg Have, hvor han har søgt tilflugt i en slags bivuak i et hult træ. Det forekommer en kende konstrueret, selv om den absolut har sine øjeblikke, ikke mindst på grund af en sorthumoristisk undertone«. | |
|