Alle os, der laver arrangementer, kurser, konferencer, årsmøder eller hvilen som helst anden form for mødeaktivitet, som en del af vores job, er vant til at have fart over feltet. Der er altid mange bolde i luften og 1000 løse ender, vi skal tage os af.
Vi knokler derud af, for at sikre, at det hele glider ubesværet og at folk får det, de forventer.
Vi er 100-meter-mestre i at have travlt. Men… Forestil dig det her:
Du sidder i din have.
Det er dejligt vejr, solen skinner og det er for en gang skyld sommer i Danmark.
En mild brise letter lidt på varmen og gør det behageligt at være ude.
I din hånd har du en let, lækker sommerdrik. Rundt om dig, er der ro og fred … Aaaaaahhhhhhhhhhh
Kan du mærke det?
Ikke?
Så er det tegn nr. 1 på, at du trænger til ferie! |