Dette Kursus er skrevet af Richard Whitehead,        
(Davis Learning Foundationog
oversat af 
Læring i fokus ,
Moniek Geven, certificeret Davis counselor og DLS underviser og mentor.

Kære 
Kursus Afsnit 7.
Hvad mener vi med: ”Skab kontakt, før du begynder at undervise”?
 
Skrækslagen
Skab kontakt, før du begynder at undervise, så det, du siger, ikke går ind ad det ene øre og ud ad det andet.
 
For nylig arbejdede en af ​​vores specialister med en 11-årig dreng, der havde meget svært ved matematik.
 
Mens de arbejdede sammen fortalte drengen, hvordan hans lærer plejede at gå rundt i klassen og tilfældigt spørge en af eleverne om summen af to tal.
 
Han fortalte, at han blev grebet af rædsel, når det var hans tur. Rædslen fik ham til at stivne. I denne tilstand ville han ikke være i stand til at løse selv et meget simpelt regnestykke. Læreren gik derefter videre til en anden elev og efterlod ham med en følelsesmæssig cocktail af frustration, skam og selvbebrejdelse.
 
Effektiv undervisning
Hvad gør en god lærer? Det er vigtigt, at vi opøver evnen til at mærke, når vores elever oplever psykiske spændinger, angst, forvirring, træthed eller anden sindstilstand, hvor læring ikke kan foregå. For mange elever har det ikke at gøre med egentlige læsevanskeligheder – de har bare brug for at være i den rette mentale tilstand for at tage læring til sig.
 
Ved du, hvordan et menneske ser ud, der er spændt eller forvirret? Blikket bliver fjernt, nakken gnides, kropsholdningen er akavet, kroppen er urolig, talen bliver stammende – for blot at nævne nogle få eksempler.
 
Bliv opmærksom på disse signaler, så vil du snart begynde at lægge mærke til endnu flere.
 
Hvert af disse signaler er tegn på, at vi er nødt til at gøre noget andet, før vi underviser. Før vi giver nye instrukser eller oplysninger, er vi nødt til først at bringe eleverne tilbage i afslappet årvågenhed. Øve afslapningsteknikker, tage dybe vejrtrækninger, åbne et vindue eller give eleverne en kort pause.
 
Hvis du ikke gør noget, vil det, du fortæller, ikke blive opfattet.
 
Hvis du praktiserer dette, vil du begynde at lægge mærke til betydelige forbedringer i elevernes præstationer og samtidig mærke respekt og øget samarbejdsvilje – fordi du er følsom over for elevernes behov.
 
I næste del af kurset ser vi på en anden metode til både at turbolade elevernes læring og forbedre deres adfærd i klasseværelset.
Øvelse
Fortsæt med at bruge den enkle afslapnings- og fokuseringsteknik på dig selv før og under undervisningen.

 
Bemærk, om det øger din evne til at observere, om en elev eksempelvis: 
  • er stresset
  • er træt
  • er ked af det
  • keder sig
 Så snart du ser tegn på et eller flere af ovenstående reaktioner, beder du klassen om at bruge deres afslapnings- og fokuseringsteknik. Alternativt beder du den enkelte elev tjekke, om han/hun føler sig afslappet og fokuseret.
 
Læg mærke til, om teknikken danner kultur i klasseværelset, hvor eleverne oplever det som vigtigt, at de selv er ansvarlige for deres egen sindstilstand i en læringssituation.
Yderligere læsning
En række eksterne faktorer kan gøre det vanskeligt for eleverne at lære – LINK  (dansk)  eller:  ”http://www.dyslexia.com/library/confus.htm
Klik her for at læse mere i Ronald Davis’ artikel, ordblindhed og tærsklen for forvirring (handler ikke kun om ordblinde elever ...

Yderligere information om desorientering.







 
Ordet "Davis" og udtrykket "The Gift of Dyslexia" er varemærker og servicemærker tilhørende Ronald D. Davis og DDA.
© Richard Whitehead, 2008-9.
Alle rettigheder forbeholdes.
Skal vi være venner på facebook?
Facebook
https://laeringifokus.dk/
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2019 Læring i fokus, All rights reserved.
Du har tilmeldt dig dette nyhedsbrev fordi, du gerne vil vide mere om kurser og workshops hos Læring i fokus for ordblinde og børn med læsevanskeligheder.

Our mailing address is:
Læring i fokus
Ansøvej 36
Vrads 8654
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre dine mail indstillinger?
Opdater dine indstillinger eller afmeld din e-mail fra denne liste.

Email Marketing Powered by Mailchimp