| 'Hele vejen' giver et begavet og nuanceret indblik i en dansk bandekultur, hvor det er svært at slippe ud af det kriminelle miljø. Foto: Scanbox. | |
| Tommy Grøn | Digital nyhedsredaktør, Politiken Kultur | |
|
|
| Kig ud. Det er jo perfekt biografvejr! | |
| Lige nu myldrer biograferne med seværdige film. | |
| Her får du et overblik over 6 gode danske, aktuelle biograffilm: | |
'Det andet offer' .Foto: Mia Mai Dengsø Graabæk/SF Studios |
| ’Det andet offer’, instr.: Zinnini Elkington (drama) | |
| »»Det er en af pointerne i Zinnini Elkingtons fremragende debutspillefilm, at vi er lynhurtige til at drage konklusioner og fælde dom. Uden nogensinde selv at forfalde til letkøbte forklaringer viser filmen os begavet, hvilke konsekvenser det kan have, at vi har brug for at sætte i kasser og skabe mening«. | |
'Sauna' .Foto: Nicolai Lok |
| ’Sauna’, instr.: Mathias Broe (romantisk film) | |
| »’Sauna’ har ændret på navnene, men det er de kendte institutioner i Københavns queermiljø, som filmen beskriver indefra med udgangspunkt i romanforlægget ’Sauna’ af Mads Ananda Lodahl. Det er en miljøskildring fra et Danmark, der er ukendt for de fleste, men ultimativt er det en kærlighedsfilm for alle«. | |
'Hele vejen' .Foto: Anne Schwartz/Scanbox |
| ’Hele vejen’, instr: Jahfar Muataz (actionthriller) | |
| »’Hele vejen’ er skrevet, instrueret, spillet og delvist produceret af danskere af anden etnisk herkomst. Folk, der på mere eller mindre nært hold kender til den kultur, de beskriver. Det er med til at gøre filmen så meget bedre end nogen anden skildring af Nørrebros underside, end jeg har set på film eller tv. Det er et uhyggeligt sted og en fremragende scene for action med begavede sociale kommentarer«. | |
'Endeløse nat' .Foto: Another World Entertainment |
| ’Endeløse nat’, instr.: Torben Skjødt Jensen (dokumentar) | |
| »Endeløse nat’ vil først og fremmest fortælle historien om et originalt, viljestærkt, fandenivoldsk og über-stilfuldt band og trække det ud af glemslen (Miss B. Haven, red). Det lykkes i den grad. Det er ikke en film om, hvor synd det var for musikerne, at de skulle kæmpe mod misogyni, men fordi de har bevæget sig i en patriarkalsk og også ofte sexistisk musikkultur, er det ikke til at komme udenom, at deres køn naturligvis har spillet en rolle«. | |
'Glasskår'.Foto: Stephanie Stål Axelgård |
| ’Glasskår’, instr.: Søren Green (drama) | |
| »Noa Viktor Risbro Hjerrild er tindrende levende som den homoseksuelle dreng, der er omgivet af en verden af glasskår. Dem, som han samler ind fra smadrede glas for at skære i sig selv, når han har det dårligt, de skår, der springer fra væggen, når han smadrer et spejl, og ikke mindst de skår, der opstår, når hans skrøbelige selv slår sig på verden«. | |
'Mugge og Super Happy'.Foto: Nordisk Film |
| ’Mugge og Super Happy’, instr.: Anders Morgenthaler og Mikael Wulff (animation) | |
| »Man kan ikke andet end at elske Mugge. Mugge og al den adhd, han beriger villavejen i Basserup og resten af det neurotypiske Danmark med (...) Fordi Wulff og Morgenthaler fremstiller ham med indsigt og kærlighed, har de gjort ham sjov uden at gøre grin med ham. Adhd er her et karaktertræk ved en stærk personlighed. Som han selv siger til Sofia: »Du må altid gerne tage pis på Mugge-drengen. Jeg elsker pis«« | |
| Tak fordi du læste med og god tur i biografen. | |
| I bunden kan du finde flere aktuelle anmeldelser af film og tv-serier. | |
|