Dette Kursus er skrevet af Richard Whitehead,        
(Davis Learning Foundationog
oversat af 
Læring i fokus ,
Moniek Geven, certificeret Davis counselor og DLS underviser og mentor.

Kære 
Kursus Afsnit 4.
Hvordan ’fonetiske vanskeligheder’ kan ændres til effektiv læsning via "rumlig/billedlig tænkning".


’Fonetiske vanskeligheder’ 
’Fonetiske vanskeligheder’ er et begreb, der er almindeligt anvendt om elever, der tænker med billeder og indre forestillinger, mere end med lyden af ​​bogstaver og ord.
 
Hvis du spørger en billedtænker: ”Hvad er forskellen mellem ’kar’ og ’kor’?” vil vedkommende måske ikke engang forstå spørgsmålet.
 
Som vi har set i tidligere afsnit, snubler disse elever ofte over de små, abstrakte ord, og de kan ikke lære at læse, når læseundervisning er baseret på fonetik.
 
Verbal eller non verbal tænkere
En ordtænker behandler ordet ’på’ fonetisk. Og fordi ordet ’på’ kun har to fonemer, er det let at mestre for en ordtænker. Ordet ’tyrannosaurus’ kan være lidt sværere.
 
Billedtænkere leder efter mening i hvert ord, de læser. Det er det mentale billede af ordets betydning – eller for at bruge en analogi fra markedsføring – ordets logo, der sætter dem i stand til at lære ordet og genkende det næste gang. Da ordet ’på’ er et abstrakt ord, er det et meget vanskeligt ord for en billedtænker at lære. Ordet ’tyrannosaurus’ kan være en hel del lettere.
 
Den traditionelle tilgang til elever, der ikke reagerer på fonetisk undervisning, er mere fonetisk undervisning.
 
Brug forestillingsevnen
Men der findes en anden metode. Når man underviser udprægede billedtænkere i at læse, hvorfor så ikke bruge deres fantasifulde, visuelle og rumlige evner til at ’danne billeder’ af småordene?
 
Tænk på drengen fra forrige kursusdel, hvis søster gav ham en klump modellervoks og udfordrede ham til at lave en model af ordet ’er’.
 
Hvad ville der ske, hvis vi viste vores billedtænkende elever en måde at gøre det på? Hvis de sad med en model for betydningen af ordet ’​er’, som de kunne visualisere lige så klart, som deres billede af ordet ’ambulance’? Hvad ville der ske, næste gang eleven mødte ordet ’er’ i en tekst?
 
I næste kursusdel ser vi nærmere på den metode, der kan hjælpe de svageste læsere på vej til sikker læsning.
 








 
Ordet "Davis" og udtrykket "The Gift of Dyslexia" er varemærker og servicemærker tilhørende Ronald D. Davis og DDA.
© Richard Whitehead, 2008-9.
Alle rettigheder forbeholdes.
Skal vi være venner på facebook?
Facebook
Website
Share
Tweet
Forward
Copyright © 2019 Læring i fokus, All rights reserved.
Du har tilmeldt dig dette nyhedsbrev fordi, du gerne vil vide mere om kurser og workshops hos Læring i fokus for ordblinde og børn med læsevanskeligheder.

Our mailing address is:
Læring i fokus
Ansøvej 36
Vrads 8654
Denmark

Add us to your address book


Vil du ændre dine mail indstillinger?
Opdater dine indstillinger eller afmeld din e-mail fra denne liste.

Email Marketing Powered by Mailchimp