Kursus Afsnit 15.
Den begavede dyslektiker – og en metode til at forene alle vores elever
Dysleksi er resultatet af et perceptionstalent.
Det er en gave, der går ud på at lære gennem erfaring til et punkt, hvor genkendelsen bliver ubesværet.
Det er en gave, der giver så fuldstændig et greb om noget, at der ikke er behov for yderligere forklaring eller udenadslære.
Billedtænkere er fantasifulde tænkere, der udmærker sig ved eksplorativ læring – gennem at se og gøre.
Har du lært at beherske færdigheden at tage tøj på? Har du brug for at tænke over, hvordan du tager tøj på om morgenen?
Har du lært at beherske færdigheden at køre bil i en grad, så du kan føre en afslappet samtale, mens du kører?
Hvordan nåede du til den grad af beherskelse? Ved at læse bøger om, hvordan man tager tøj på eller om at køre bil? Eller ved simpelthen at gøre det?
Jo mere eksplorative / undersøgende vi kan gøre vores læringsmiljøer, desto mere vil vores ordblinde elever trives, mens vi samtidig stimulerer klassens øvrige elever.
Det bliver undertiden hævdet, at ordblinde har en god langtidshukommelse – men en dårlig korttidshukommelse. Efter min mening handler det mere om, hvorvidt noget er blevet oplevet som sandt eller ej.
Ordblinde kan nemt beherske og huske oplysninger, der straks kan omsættes til billeder. Men oplysninger, der ikke danner billeder, kan være glemt et minut senere, da de faktisk slet ikke gav mening og derfor ikke blev registreret i hjernen.
Så hvordan kan vi samle alt, hvad vi har lært og diskuteret på dette kursus, så vores klasseværelser blive læringsvenlige miljøer for alle vores elever – de skrøbelige, de videnskabelige, de praktiske, de kunstneriske og de kropslige.
Hvordan kan vi imødekomme alle deres forskellige behov inden for den fastlagte læseplan?
En del af årsagen til vores fokus på ordblindhed på dette kursus er, at vi har fundet ud at, at et klasseværelse tilpasset ikke-ordblinde elever ikke er læringsvenligt over for den ordblinde elev. Men et klasseværelse, der er indrettet ”’ordblindevenligt’, er ikke uvenligt for de øvrige elev.
Undervisningen bliver ikke langsommere, mere repetitiv eller mindre intellektuel. Den bliver ganske enkelt mere eksperimentel.
Vigtige elementer i et kreativ læringsmiljø,
Følgende er de vigtigste elementer i et læringsmiljø, hvor elever med ordblinde vanskeligheder kan lære:
1. Når det er muligt, skal materialet udforskes i stedet for huskes.
2.Når det er muligt, bliver oplysninger testet for at sikre, at de opleves som sande.
3. Lærerne er opmærksomme på tegn på forvirring hos eleverne og reagerer hensigtsmæssigt på dem.
4. Eleverne kan gøres ansvarlige for forvaltningen af deres indre energi gennem en række selv-styringsværktøjer.
5. Læseplanens materialer ordnes i rækkefølge for at maksimere sikkerheden og minimere forvirringen.
Fordi
For at illustrere principperne i praksis giver jeg to forskellige eksempler på scenarier fra en undervisning.
To forskellige klasser skal lære ordet ’fordi’. I én klasse underviser læreren børnene ved hjælp af en remse: ”Fugle Over Regnbuen Dykker Ikke” F o r d i
I den anden klasse smider læreren en bananskræl på gulvet, træder hen over den og foregiver at glide. ”Hvorfor gled jeg,” spørger han klassen. ”Fordi der ligger en bananskræl på gulvet,” svarer de.
Scenen er sat til at udforske reglerne om årsag og virkning. Hvis det ønskes, kan klassen også udforske forholdet mellem disse regler og tid. (”Først kom den person, der smed bananskrællen, så kom jeg gående og gled tværs over gulvet. Hvis det havde været omvendt, ville jeg så være faldet??”)
Læreren beder hvert barn om at finde på deres egen sætning med ordet ”’fordi’. Hvis der er tid, kan klassen derefter tegne, male eller modellere et årsag/virkningsscenarie, der illustrerer ordet ’fordi’.
Endelig kunne de tilføje selve ordet til deres model, stave ordet forfra og bagfra (en god teknik til visuel og rumlig forankring). Derefter kan de tælle, hvor mange gange ordet findes i det skriftlige materiale.
Den første lærer var hurtigt gennem undervisningen. Men hvor mange elever har forstået og behersker begrebet ’fordi’?
Den anden lærer brugte mere tid og underviste også i betydningen af ordet ’fordi’. Hvor sandsynligt er det, at hun bliver nødt til at vende tilbage til ordet– og gennemgå det lige så grundigt?
Erfaringsbaseret undervisning
Det er ikke i alle undervisningssituationer, at der er tid til at gå så grundigt ind i en erfaringsbaseret forståelse af hvert enkelt ord. Hver lærer må prioriteter den begrænsede undervisningstid, de har. Men hvis vi har en klar indsigt i, hvad værdien af erfaringsmæssig beherskelse betyder for læringsprocessen, vil denne indsigt alene gøre os til en mere værdifuld ressource for vores elever, end vi ellers ville være.
”Når nogen mestrer noget, bliver det en del af dette menneske. Det bliver en del af den enkeltes tanker og kreative proces. Det tilføjer kvaliteten af sin essens til al efterfølgende tænkning og kreativitet hos den enkelte.”
Ronald Davis, forfatter af ”Den begavede Dyslektiker. |
|
|
Sidste del
Dette er sidste del af kurset Hvorfor ’tyrannosaurus’, men ikke ’på’? Vi håber, du har fundet kursusserien nyttig. Vi bevarer kontakten med dig gennem vores faste nyhedsbreve, og vi håber, at du også vil bevare kontakten med os.
Vi er altid på udkig efter inspirerende historier til vores nyhedsbreve. Hvis du har elever, der opnår gennembrud som resultat af, hvad du har lært på dette kursus eller via Davis’ metoder, hører vi meget gerne fra dig.
Vi ville også elske at se dig, på en af vores workshops, hvis du nogensinde skulle ønske at gå dybere ind i, hvad Davis-metoden kan tilbyde dig og dine elever.
Med venlig hilsen, Moniek Geven.
Indehaver af Dysleksi-i-fokus. |
|
|
Afsluttende øvelse:
Næste gang du står i en undervisningssituation, hvor du har en eller flere elever med indlæringsvanskeligheder ...
... så se, om dine elever bedre kan beherske emnet ved at huske følgende:
Har dine elever brugt en afspændingsteknik inden undervisningsstart? Har du en aftale med dine elever om, at de fortæller dig, hvis de er forvirrede? Hvis de fortæller, at de er forvirrede, har de brug for afspændingsteknik, inden du fortsætter. Har dine elever brugt energimåleren, så de kan bremse tempoet, når de rammer noget, der er svært. Hvis det er nødvendigt, så bryd øvelsen ned i delfærdigheder (eks.: At kunne udtale et udenlandsk ord korrekt kræver, at du er i stand til at udtale hver af lydene (ikke bogstaverne) i ordet). Hvis det er nødvendigt, så undervis i hver af delfærdighederne (eks.: Har din klasse øvet lydene i et udenlandsk ord ved hjælp af afspænding og energimåler). Hvis de oplever at være forvirrede i nogen af delfærdighederne, så prøv om du kan finde ud af, hvorfor, og finde en løsning (eks.: En elev har svært ved at udtale det franske ’r’. Du kan bede eleven om at prøve at gurgle mund uden vand). Når alle delfærdigheder er lært, kan man gå videre til at sætte delene sammen. Prøv, når som helst det er muligt, at prioritere erfaringsbaseret/praksisbaseret undervisning frem for remser og udenadslære. Ha’ det sjovt!! |
|
|
|
|
