Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner. Det viser en analyse, som Danmarks Apotekerforening har udført på baggrund af data fra et bredt udsnit af danske apoteker.
 
 
 
 
Nyhedsbrev 17. november 2017
 
 
 
 
 
 
 

1 million bruger mere end 5 lægemidler - store kommunale forskelle

 

Hver fjerde indbygger i yderkommuner er polyfarmacipatient, men kun hver niende københavner. Det viser en analyse, som Danmarks Apotekerforening har udført på baggrund af data fra et bredt udsnit af danske apoteker.

 

Knap 1 million danskere indløste recept på mere end fem forskellige lægemidler i løbet af hele 2016. Det betyder, at op mod hver sjette dansker er polyfarmacipatient.

 

Der er imidlertid meget store kommunale forskelle. I Københavns kommune er det kun omkring hver niende indbygger, der bruger mere end fem slags receptmedicin i løbet af et helt år. I Egedal kommune er det kun hver tiende indbygger. Omvendt er det mere end hver fjerde indbygger, der indløser recept på mere end fem slags medicin i yderkommunerne, Langeland, Odsherred og Morsø kommune.

 

Polyfarmacipatienter er i særlig risiko for at opleve lægemiddelrelaterede problemer, der kan håndteres ved en medicingennemgang.

 

Særligt den ældre del af befolkningen bruger mange lægemidler samtidig. Kommuner med mange ældre har derfor typisk også flest polyfarmacipatienter.

 

Diabetes og hjerte-karlidelser er oftest forbundet med polyfarmaci. Seks ud af ti diabetespatienter og fire ud af 10 brugere af hjerte- og karmedicin er polyfarmacipatienter, der inden for et halvt år har indløst recept på mere end fem forskellige lægemidler. 
 

190.000 borgere har indløst recept på mindst 10 forskellige lægemidler i løbet af et halvt år.

 

Læs mere og se tal for din kommune

 

Europas billigste kopimedicin

Det danske prissystem med 14-dages licitationer, skarp generisk priskonkurrence og apotekets substitution til billigste kopi har i en årrække givet Danmark nogle af Europas laveste priser på generiske lægemidler. Prishop i få promille af de senste 20 års prislicitationer ændrer ikke ved, at priserne på generiske lægemidler overordnet set er meget lave i Danmark.

Se side 12 i Lægemidler i Danmark

 

Minister raskmelder konkurrencen på medicin - Priserne er meget lave

Trods kritik fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen af konkurrencen på medicinpriser melder sundhedsminister Ellen Trane Nørby sig tilfreds med prisniveauet. Hun vil ikke ændre systemet. "Det ligger ikke i kortene at ændre ved 14-dags auktionerne. De er generelt med til at sikre de lave priser - også selvom der kan være steder, hvor konkurrencen kunne være endnu bedre. Det vil jeg læse om med interesse," udtaler ministeren til JP Finans/MedWatch.

Læs mere i MedWatch ($)

 

 
 

Ny årbog - Lægemidler i Danmark

Tilgængeligheden til medicin og konkurrencen blandt apotekerne er øget markant med 44 procent flere apoteker siden modernisering af apotekerloven i juli 2015. Udgifterne til medicintilskud er faldet med 24 procent siden 2007, selv om der er udleveret 28 procent mere medicin, og apotekets medicinpriser faldt 4,7 procent alene i 2016. Apoteksmedicin fås nu i gennemsnit til under halvdelen af prisen i 2000. Det er blot nogle få af de fakta, man kan læse om i den nye årbog, Lægemidler i Danmark 2016.

   Det fremgår også, at apotekerne har en unik kontaktflade til borgerne i det nære sundhedsvæsen, da 94 procent af alle voksne borgere kommer på apoteket i løbet af et år. Over 10.000 nye kronikere har fået en gratis medicinsamtale på apoteket, og halvdelen af landets kommuner har aftaler med apotekerne om sundhedsydelser - især om medicinsikkerhed.

   Endelig er 94 procent af borgerne tilfredse eller meget tilfredse med apoteket - kun 1 procent er utilfredse. 92 procent er tilfredse med tilgængeligheden, og 86 procent er tilfredse med den sundhedsfaglige rådgivning.

Læs mere om Lægemidler i Danmark

 
 
 
 

Danmarks Apotekerforening

Bredgade 54 - DK-1260 København K

Telefon: 33 76 76 00 - www.apotekerforeningen.dk

Apotekerforeningen